Fredagsguf: Vil du på credit listen og vinde en Pencil?

Kan du endnu ikke prale af at stå på credit listen til en eller anden fed kampagne? 
Bare rolig. Løsningen er her.

Det canadiske bureau Rethink har fået en genial idé. De har lavet kampagnen #onedollaroneshow og sat credit listen til salg.

'A' hva'?' tænker du.

Jo, Rethink's initiativ går ud på, du for 1$ kan købe dig ind i kampagnens credit list og blive skrevet på som 'medlem af det kreative team'. For 10$ får du lov at stå på listen som art director eller copywriter, og for 25$ som kreativ direktør. Osv.

Læs mere om, hvordan du kommer på credit listen.

Hvis kampagnen på dén måde får samlet 500$ ind, er der råd til at indsende kampagnen i én kategori til One Show. Samler kampagnen derimod 15.000$ ind, er der råd til at indsende i 10 kategorier i Cannes. Og lur mig, om der så bliver hevet lidt metal hjem..

Summasummarum:
Bidrager du til #Onedollaroneshow, hjælper du kampagnen til succes. Og vinder kampagnen bare én pris, kan du skrive den på dit cv. Du har jo selv bidraget, ikke? Oh boy!
 
Jeg synes, idéen er supergrineren. Du får casevideoen her:

Og fordi jeg ikke kan lade være - og fordi den næste film er ret overlegen - får du lige 7 minutter med David Beckam og Kevin Hart. En film for H&M af adam&eveDDB (who else?)

Du skal da deltage i DIA Future!

For første gang er ungdomskonkurrencen DIA Future åben for ALLE unge under 30. Ikke som de foregående år, hvor kun studerende kunne deltage. Næ nej. I år kan alle mennesker i hele verden under 30 år deltage. Det er i princippet RET mange. Og at vinde DIA Future kan være en vej ind i bureaubranchen.

Kunden, du skal arbejde med i årets DIA Future, er platformen GADEIDRÆT.

Udfordringen for GADEIDRÆT handler bl.a. om at gøre politkerne opmærksomme på værdien i gadeidræt, og det er din opgave - evt. i team med ligesindede under 30 - at løse briefen på en overbevisende måde.

Din opgave er at finde på en kampagne eller et produkt, der er digitalt funderet, og som kommer udfordringen til livs. Fx et webbanner, et site, en app etc., som kan gøre politikerne venligstemte over for gadeidræt. Dernæst skal du forklare din idé i en casevideo eller i en pdf.

Hvis dit forslag vinder, får du lov at hente vindertrofæet foran hele bureaubranchen, når Danish Internet Awards afholder show i april. 

Briefen på opgaven blev givet for en måneds tid siden, og Reklamejam beklager at være alt andet end først med nyhederne. 

Men eftersom deadline for indsendelse først er den 1. marts kl. 12.00, burde det være muligt at levere et stykke episk arbejde.

Digitalbureauet Plant var med til at grundlægge DIA Future i 2010, og det er Plant, der står for DIA Future's website og den nye visuelle identitet (pastel for the win!)

Her finder du briefen. 

 Følg også med på DIA Future's Facebookside.

Som Peter Mygind ville sige:
Sæt i gang!

Vinder af Reklamejam-konkurrencen!

SÅ fandt jeg en vinder af den lille konkurrence, jeg har haft kørende en uges tid. Det er bogen 'Farbarsel. Logfiler fra livet som Far', jeg har udloddet, og spændingen er EKSTREM. Det er lige før, taget letter. Jeg ved, verden udelukkende har ventet på, det blev torsdag den 17. december, så vi kan få afsløret en vinder. 

Men vi holder spændingen lidt endnu. For først og fremmest tak til jer trofaste læsere, der har deltaget. Jeg er glad for, I læser med. Det gælder også alle jer, som ikke har givet jer til kende, men blot sidder derude og lurer. Tak fordi I lurer med.

Nå. Til sagen. Jeg har fået min kæreste til at trække et nummer ud af en grim bøllehat fra 90'erne, og vi har derfor en vinder.

And the Farbarsel goes to...

....

....

Emilie!

Stort tillykke Emilie!
Skriv en mail til lotte@lotteskovsted.dk med din adresse eller på Reklamejams Facebook, så sender jeg Farbarsel afsted til dig med det samme.

Vind vind vind en sej præmie!

Det er ikke længe siden, jeg her på bloggen bragte et interview med en ung, odenseansk art director, Jesper Urban Pedersen

Jesper er AD'er på Nørgård Mikkelsen, far til Sylvester og én af de modige mænd, der tog barsel mere end få uger - og det gav stof til eftertanke. Og tis i badekaret. Og makrel i håret. Og lykkelighed ud i alle hjemmets afkroge.

Derfor skrev Jesper en bog om far-barsel
Men hvordan flasher man sit barn for omverdenen uden at smaske fotos af barn op på Facebook i 117 'nuttede' situationer, som ville ende med at give vennerne spat?

Her bliver undertegnede tekstforfatter varm om hjertet: Man skriver sine tanker om far-barsel ned som små, daglige logfiler på Facebook. Ord er nemlig pænere og sjovere end fotos af bebs med mad i hele krydderen. 

Det viste sig, at de små humoristiske logfiler inkasserede masser af likes og græde-af-grin-Emojis fra Facebookvennerne, og Jesper besluttede at udgive teksterne i bogform med illustrationer af Morten Løfbjerg.

De humoristiske logfiler om dagligdagen med bebs er udkommet i bogen 'Farbarsel. Logfiler om livet som Far'.

Du får en anmeldelse her
Bagved bunker af lortebleer, tisse-uheld, snot-kaskader og spontan gylp aner man den ukuelige lykke, det er at være forældre. Eller i hvert fald far. Gennem helt korte og nærmest lyriske tekster skildrer Jeppe dagligdagen, som den tager sig ud med en barsels-fars øjne.

Kærligheden til det lille væsen ligger på spring mellem linjerne, og skulle man som vordende far være nervøs for livet med spædbarn, ved man - efter at have læst Farbarsel - at selv når hverdagen drukner i tis og lort, er tilværelsen ren fryd. Som Jesper skriver:

"De små mennesker er langt mere krævende end alle dine ex-kærester. Tilsammen. Punktum.

Bare husk på, at det lille menneske elsker dig ubetinget. Så finder man gang på gang overskud, hvor man virkelig ikke troede der var mere (...) 
Min pointe er: Drop kondomet. Få dig et Barn. Du vil elske det."

- Jesper Urban Pedersen.

Bogen er fantastisk underholdende og viser en uhyre simpel dagligdag, der zoomer 100% ind på de små ting. Om det er barnets nye tandbørste, der partout skal døbes i toilettet eller kampen mellem far og barn om den sidste pommes frite. Lyksalighederne ligger på lur i hverdagen og selv dem, der lugter mindre godt og er remouladefarvede, er på en eller anden måde mulig at få optur over. 

Ifølge Jesper er det værd at kaste sig ud i at blive far (og sikkert også mor). Ifølge Reklamejam er det værd at investere 99,- kr. + porto i bogen. Perfekt som mande(-l)gave.

'Farbarsel. Logfiler fra livet som Far' får 6 ud af 6 rene bleer: 

Bleer til blog.001.jpg

Bestil bogen her


Nå. Ikke nok med, at Jesper nu er forfatter. GO Morgen Danmark ringede tilmed og ville have den fynske farmand i studiet. Det var han så i går morges, hvilket har betydet, at Jespers bog-lager er tæt på udsolgt. 

For en spædbarns-far er det ingen sag at komme tidligt op og på landsdækkende tv.

For en spædbarns-far er det ingen sag at komme tidligt op og på landsdækkende tv.

Heldigvis kan du stadig nå at få fingre i et eksemplar af bogen! 

Reklamejam udlodder 1 stk. Farbarsel-bog til en heldig vinder! Alt, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at skrive i kommentarfeltet. Men hvad skal du skrive? Et juleeventyr? En røverhistorie fra de varme lande? Branchesladder? (uh, den må komme en anden gang!) Næ, du skal svare på det her:
 

1) Hvorfor læser du Reklamejam?

og

2) Hvorfor vil du gerne vinde Farbarsel?
 

Skriv svaret på de 2 spørgsmål i kommentarfeltet herunder. Så trækker jeg lod om bogen blandt jeres kommentarer torsdag den 17. december. Så kan du nå at lægge bogen under juletræet til en kommende, nervøs far eller selv læse den i juleferien, hvis du vinder.

Sæt i gang!

Designkonkurrence: Vind Ægget

Radisson Blu og REPUBLIC of Fritz Hansen har udskrevet en designkonkurrence om Arne Jacobsens 'Ægget'.

Konkurrencen henvender sig til alle med et designtalent. Sådan ét er der mange, der mener at have - men du og jeg ved jo godt, at det er de færreste, der faktisk har det.

Hvis du kan designe et betræk til Ægget, som slår benene væk under juryen, er det nu, du skal slå til. 

Præmien til vinderen er Ægget betrukket i dit eget design. Alle 15 finalister modtager en miniatureversion af stolen
+ 2 overnatninger på et valgfrit Radisson Blu-hotel.

Deadline for indsendelse er 13. oktober 2015, og du kan se meget mere om konkurrencen her

Fredagsguf: Cannes-håb 2015

Internettet flyder over med Cannes-predictions, og den klub vil Reklamejam også være med i.

Men at lave en personlig liste over de bedste cases, tager jo 1000 år, og når nu så mange allerede har gjort det, lukrerer vi lige på dét. Derfor får du et link til Grey's Per Pedersen, der - som altid - har taget sig tiden til at lægge 100 gode bud ud på Pinterest, lige her

Godt arbejde, Per!

Næste gang, du har et stille øjeblik, hvor din Twitter-newsfeed står stille, og hvor ingen sender dig Candy Crush-invitationer (tænk, at folk stadig gør det), så smut på undertegnedes yndlingsmedie og kig Cannes-lækkerier.

Du får et par af årets bedste bud her, i følge Per P.:

05e7ad8423648dc0847bb061f2cd9d0a.jpg
3e01506fd6ad65d2b0d48d38d0551801.jpg

Og der er MANGE flere guld- sølv- og bronzekorn her.

CCA'15: En hurtigt overblik

Shortlisterne til årets Creative Circle er som bekendt ude.

Som altid er der en milliaaard kategorier med en hulens masse flot arbejde. Men måske bliver du lidt træt ved tanken om at sætte dig ind i det hele? Samtidig med, at du føler, du burde. 
Heldigvis har Reklamejam valgt nogle af de flotte cases fra årets shortlist frem.

Lige til at scrolle ned over uden ret mange klik.

Reklamejam vil gerne lige skyde ind, at de udvalgte cases er udvalgt, fordi de sprang i undertegnedes øjne som 'virkelig godt gået'. Men der er ENDNU flere flotte cases (og endnu flere kategorier) hos Creative Circle lige her

Det er ikke samtlige kategorier, som er repræsenteret her (for solen skinner, og jeg kan ikke sidde inden for foran skærmen hele dagen). Det er blot et udpluk af überlækre arbejder, som du nu kan få et mindre overblik over.

Enjoy.

FILM:
McCann Copenhagen for Ladbrokes:

Brandhouse + Bacon for Interflora:

M2Film for Midttrafik:

RETAIL:
Ogilvy for Fernet Branca: 

INTEGRATED CAMPAIGNS:
DDB Copenhagen for Grønlands departement for Familie og Justitsvæsen:

BRANDED CONTENT:
Robert/Boisen & Like-minded for Spies:

FILM, INTERNET:
UncleGrey for Opel Danmark:

SELF PROMOTIONAL:
The Disguised Portfolio, af René Schultz og Casper Christensen:

DESIGN/POSTER DESIGN:
Stupid Studio for Bianco by PUTPUT:

DESIGN/PACKAGING/FOOD:
Agency Spring for Oles gård:

Fonten til emballagerne hos Oles Gård er sat med kartoffeltryk. En nu Opentype-font ved navn Oles Potatoes.

SOCIAL MEDIA CAMPAIGN:
CP+ B Copenhagen for Visit Denmark:

COPYWRITING:
Bates Y&R for Ejner Hessel:

Halbye Kaag JWT for Mazda:

MOTION GRAPHICS:
Frame for Mobil1 & Porsche:

&Co for Tivoli:

Se resten af herlighederne her

Vi har en vinder af Reklamen til Eksamen!

Det er en stor dag i Reklamejams historie.

1: Vi har fundet en vinder af blogkonkurrencen! Den spændende afsløring kan du se i videoen nedenfor.

2: Undertegnede har indvilget i at stå frem i levende live in the name of video content.. 

Tusind TAK til jer, der har deltaget!! Det er herligt med al jeres inspiration, som ligger i kommentarfeltene under dét her indlæg.

DIA Future brief er ude nu

Knap har nytårsaftens tømmermænd lagt sig, før årets første youngster-konkurrence er skudt igang.
Reklamejam er endda en kende sent på den.

Briefen til DIA Future er ude nu (og du kan hente den her).

Som altid drejer DIA Future-konkurrencen sig om en kreativ, digital idé, der kan komme en (typisk velgørende) organisation til gode. I år er kunden FødevareBanken, men det kan du alt sammen læse mere om i briefen. 

Dog er det kun studerende fra landets uddannelsessteder, der kan deltage.
Til gengæld gælder det ALLE uddannelsessteder. 

Deadline er den 16. februar. 

Nossografen er årets printannonce

Huset Markedsføring har kåret årets bedste printannonce for 2014. 
Fra Reklamejam skal lyde et stort tillykke til Nossografen som årets vinder! 

Kampagnen er udarbejdet for Ekstra Bladet af bureauet Undfreunde. Nærmere bestemt af det kreative team Frode Sylthe og Michael Jakobsen

Og hos Undfreunde er de naturligvis glade. Hvad de siger til prisen, kan du læse på bureauets blog her.   

Udsnit fra Markedsførings artikel om vinder-printannoncen 2014.

Udsnit fra Markedsførings artikel om vinder-printannoncen 2014.

Hvis du vil vide mere om kampagnen - fx om, hvordan hulen de fik idéen til de lange nosser - kan du kontakte Jesper Holme. Jesper er CEO i Undfreunde, og du finder ham lige her på LinkedIn.

Du husker godt Nossografen, ikke? Har du misset den, så læs Reklamejams indlæg NOSSER! Nosser, nosser, nosser (rolig. Linket kan godt åbnes i åbent kontorlandskab).

Årets seje Auroravindere 2014

Et stort TILLYKKKKEEEEEE skal lyde fra Reklamejam!

Mange sene nattetimer, sure kopper kaffe, frustrationer, tørre tuscher, Photoshop-break downs, printerstop og viljestyrke er gået forud for årets Aurorapris - aka. DM  i printannoncer.

Men der er som bekendt kun en håndfuld vindere. Stort tillykke til jer!

(hvis Reklamejam var et sceneshow, var det her, konfettikanonen kom på banen)

Du får de smukke vindere her:

VINDER af Auroraprisen 2014:
Bureau: SELIGEMIG
Kunde: Mads Nørgaard
Ansv.: Daniel Norit-Bodilsen, Jonas Quist Nielsen, Simon Engstrøm


Sølvvinder af Auroraprisen 2014:
Bureau: Bates Y&R
Kunde: Ejnar Hessel
Ansv.: Christian Murmann, Peter Windfeld


Bronzevinder af Auroraprisen 2014:
Bureau: Black Rabbit
Kunde: Oddset
Ansv.: Carsten Schiott, Alexander Binger, Torsten Engsig


Aurora Youngsters:
Frederik Voetmann og Niklas Hultquist:
Kunde: Scleroseforeningen


Publikumsprisen:
Bureau: Konstellation
Kunde: Begravelse Danmark
Ansv.: Thomas Pries, Morten Grubak og Benjamin Bang. 
(sorry - ku' kun finde annoncen i mini-udgave)

bg-helgo.jpg

Vind et job som junior AD'er

'The Amazing Job Awards'.
Det er navnet på den medarbejder-eftersøgningsrunde, Mindshare netop har søsat.

Bureauet leder efter et par junior art directors, og præmien er et fuldtidsjob hos Mindshare i København. Sådan ét med rigtig løn og frokostordning og den slags.

Er det dig, der laver vinder-ansøgningen, er det dig, der løber med jobbet.
Ansøgningsfrist er ..well, allerede 20. oktober (jeg opdagede opslaget lidt sent, beklager).

Se mere her.

Idéer på bordet! Aurora '14 er i gang

På med albuer og snedige tricks. Årets Aurorapris er åbnet for tilmeldinger, så send de kick ass-printannoncer ind, som du har haft i æteren i år, hvis du synes, de fortjener Auroraprisen 2014.

TIl alle os youngsters er der bare at sige:  Sæt i gang røvhuller! GO!

Læs mere og hent briefen her.
Deadline er den 15. oktober. 

Hver morgen, når jeg parkerer min cykel ved bureauet, minder den her outdoor mig om, at jeg skal vinde Auroraprisen. Det er meget simpelt.

Claus Fynbo legatet

Kender du en ung, talentfuld dreng eller pige i reklamebranchen, som gør det ekstra swaaaaag? Én, som fortjener lidt mere, end at du gi'r vedkommende en omgang i baren næste gang, der er fredagsbar?

Så er det nu, du skal indstille ham eller hende til Claus Fynbo legatet. Eller - senest den 29. august.

Legatet uddeles af Kreativitet & Kommunikation - og gi'r 30.000 kr. lige ned i foret til unge kreative i reklamebranchen, som er udstyret med både forretningsforståelse og ambitioner.

Læs mere om legatet og om, hvordan du indstiller til det, her

Sidste års seje modtager var Simon Naver - AD'er hos DDB. Ganske velfortjent.

Reklamen til eksamen - hent bogen gratis

Kommunikation og Sprog har været så flinke at lægge Reklamen til Eksamen 2013 ud som pdf, så du kan hente den kvit og frit. 

Du kan hente den her

Reklamen til eksamen indeholder alle vindercases fra Advertising Effectiveness Awards 2013, så der er masser af inspiration at hente. Den analoge bog-version er udsolgt fra lageret - derfor pdf'en.

Så kan du jo bruge en regnvejrdag på at lime den sammen og tadaaa - så er der strandlæsning næste gang, solen skinner. 

Hurra! Unge danskere vinder Future Lion i Cannes

Endnu engang må der lyde et stort og stolt tillykke fra Reklamejam til 2 unge herrer ved navn Mathias Trads og Adam Radi (hvoraf Mathias er dansk - derfor)!

Forleden var det Jeppe og Tobias, der vandt bronze i Young Lions i print - læs om dén bedrift her.  

Lur mig, om ikke Adam Radi og Mathias Trads har gang i en rosébrandert af de helt store i skrivende stund - de har nemlig vundet Future Lions sammen med 4 andre unge teams i dag i Cannes. Riiiimelig sejt. Faktisk er det megahamrendesindssygtfanfuckingtastic sejt gået.

Kæmpestort til lykke til Mathias og Adam! I er så lige verdensmestre i opfindsom fremtids'reklame'. Ej okay, reklame er et malplaceret ord. Fremtidens digitale opfindere. Det er det, I er. 

Mathias og Adam. Jeg kender dem ikke, men de ligner et meget flinkt dansk-svensk mix i ens t-shirt og toptunet højre hjernehalvdel.

Mathias og Adam. Jeg kender dem ikke, men de ligner et meget flinkt dansk-svensk mix i ens t-shirt og toptunet højre hjernehalvdel.

Og naturligvis, mine damer og herrer: Idéen fra Mathias og Adam, der vandt Future Lions 2014 i Cannes:

Og faktisk er der tradition for, at danske unge vinder Future Lions (som er en konkurrence kun for studerende). Læs mere om tidligere vindere og om dagens drenge i skysovs i Bureaubiz' artikel her