Et udsnit af hverdagen

De næste 6 billeder, du skal se, er ikke just flotte og prangende. De er et udsnit af hverdagen, som jeg har fundet interessant af den ene eller den anden grund. Og så er de indfanget mellem Løgstør og Flakfortet (yes, min iphone og jeg har været vidt omkring).

Skønjomfruen på billedet herover har fået æren at være model på emballagen for et toiletbræt (en tjans, der næsten er lige til at lukke op og skide i, høhø).

Kan nogen derude svare på, hvorfor, der er en dame på forsiden?
Hvorfor ikke vise det flotte, klinisk hvide toiletbræt? Er det for at vise, at vandet i toiletter med netop DET toiletbræt er så rent, at man kan svømme i det?..
Og hvad svømmer hun egentlig i? Poolvand eller kloakforstoppelse? Og hvorfor blomsten? Det er et fucking toiletbræt, æsken inderholder?!
Jeg er forvirret. 

Det her var bare lidt sjovt. Telia er mere end telefoni. Telia kan også holde dig varm.

Ovenfor ser du indgangen til Danmarks mest depri shoppingcenter nr. 1.  
ALT er kedeligt. Indgangen nærmest råber 'Vig bort! Jeg er død'. Her er virkelig et center, som har formået at holde skiltning, flag og andet øje-lir på et minimum. Her er blot en indgang til et shoppingcenter. "Hvilket shoppingcenter?" tænker du. Jamen et shoppingcenter. Kig på skiltet.
PS: Du finder centeret i Hanstholm.

Hanstholm shoppingcenter set indefra. I venstre side af billedet ligger den obligatoriske centerpub. Med mørke ruder, man ikke kan kigge ind ad. Og det må man gi' shoppingcenteret i Hanstholm: Den mørke centerpub lever stadig. Det er de færreste centre, der stadig kan prale af dét. Til gengæld trækker de falske fliser på gulvet ned. Man klistrer altså ikke fliser på, Hanstholm!

Ovenfor et skilt for optikeren Nyt syn. Vist nok fanget i Aalborg. Her er cadeau, fordi idéen er lidt mere usædvanlig, end hvad du normalt ser hos brillekæder. Man behøver ikke vise en model med briller på, for at sige 'her ligger en brillekæde'. Vi ved godt, hvordan et menneske med briller ser ud. Derfor er det befriende, at Nyt syn har grebet det an på en ny måde.

Og så er der guldbageren i Løgstør. Som ikke er bange for den lumre onkel-humor. "Kør den ind med herreboller". (herreboller er i ét ord, Guldbager).

OK - man må ikke pege fingre af noget, som har med kræft at gøre, og dét har budskabet. Handler du hos Guldbageren, støtter du mænd mod kræft. Eller, hvordan er det egentlig? Hvad man egentlig støtter og hvordan, har de glemt at skrive i bare iver over det tissemands-agtige budskab. Men nogen har hygget sig, og det er fint nok.

Input fra det kreative Berlin

Op mod julen 2013 var jeg i Berlin.

Du får et par input fra byen, der bare er en tand mere kreativ, undergrund og gennem-cool end så meget andet. 

...MIne billeder afspejler dog alt fra væmmelige hybrider af Crocks/Puma, chokoladenisse-hunks og (naturligivis) flot Berlinertypisk gadekunst i en skjult smøge..

Nedenfor:
Fin reklame for en hudplejeklinik. Befriende med en fin tegning, fremfor et billede af en smuk (kedelig) kvinde med perfekt hud. 

hud.jpg

Nedenfor:
Den tyske krea-kæde Idee (svarer til Pandurohobby på coke) var et mekka af farver, hobby-dimser og dibbedutter. Godt for alle sanser. Selv kurvene er pæne:

kurv.jpg

Nedenfor:
I Idee kunne man også købe "Håndbogen for den perfekte far"...
En guide til at give speltmødrene baghjul med far/søn-idyllen?

staenger.jpg

Nedenfor:
En lille smøge, vi kom forbi. En smøge, der alene rummede selve essensen af Berlin. 

grafiti.jpg
mur.jpg

Nedenfor:
ChariTea og LEMONAID

lemonaid.jpg

Nedenfor:
Marzipan Kartoffeln... Tja, selvom Berlin er cool, bliver man stadig mindet om, at man trods alt er i Tyskland. Et lidet kulinarisk land.

marzipan.jpg

Chokoladenissen har fået et facelift..
Om den smager endnu mere lækkert pga. julehunk'ens sixpack står hen i det uvisse..

nissehunk.jpg

Nedenfor:
PUMA er åbenbart inspireret af Crocks og laver nu skridsikre gummi-sneaks på den virkeligt sløje måde. Suk, Tyskland.

puma.jpg

Nedenfor:
origami møder Migårdsormen. 
H&M's underafdeling &Other Stories i Berlin havde sørget for ret fin vindues-POS. Denne vældige og lidt avancerede musetrappe fangede mit øje.

musetrappe.jpg

...mere POS hos &Other Stories. Her er det små firkantede dutter (?) i grønt og hvidt, der pryder det andet vindue:

papir.jpg

Strøget december '13

Nissefest i værkstedet  -Illums dekoratør har haft travlt:

stroeget3.jpg
stroeget13.jpg

God chokolade fortjener en pidestal
Her Illum:

stroeget2.jpg
stroeget4.jpg
stroeget5.jpg

Og figurerne var naturligvis levende. Eller - de stod i hvert fald ikke stille:

stroeget8.jpg

Hos Day Birger et Mikkelsen er de også glade for søde sager:

stroeget6.jpg

Edith & Ella var gået i tøsemode. Ikke så meget gran og julepjat her:

stroeget7.jpg

Kingsize systue hos Hermès:

stroeget9.jpg
stroeget11.jpg
stroeget10.jpg

Sephora lå heller ikke på den lade side:

stroeget17.jpg

Hos Mulberry bliver der passet godt på taskerne. De fine træmænd står ret dag og nat:

stroeget12.jpg