5 youngster-teams vinder pencils hos DA&D

Sådan skal dén skæres. Danmark er for alvor ved at markere sig på det kreative verdenskort - i hvert fald, hvis man kigger på, hvor ofte unge teams fra Kreativ Kommunikation på DMJX hiver internationale priser hjem. 

Det er ikke længe siden, 8 unge fra Kreativ Kommunikation var blandt vinderne ved Cream Competition, og i dag er kan DMJX så offentliggøre, at 5 teams fra samme uddannelse har vundet en Pencil ved DA&D.

Det er i kategorien 'New Blood', at de 5 teams har vundet, og prisen - en blyant-statuette i enten Yellow, Graphite eller Wood (gældende for guld, sølv eller bronze) har stor betydning i forhold til en international, kreativ karriere.

Nå, nok om dét. 

De 5 VINDERTEAMS og deres fucking seje ARBEJDE får du her:

1: Jeppe Vidstrup Larsen og Cecilie Jelstrup Larsen med The Telegraph Out Loud.
En tjeneste, der lader din yndlingsmusik og din nyhedsstrøm gå op i en højere enhed:


2: Line Kjæhr Hvid-Jacobsen og Freja-Ulla Krebs-Sandholm med Power of Independence.
En fejring af det britiske magasin Dazed:


3: Andeas Arnaa, Jesper Sichlau, Christina Anaya med WWFunder. Hvad går dine donationer egentlig til, når du donerer til WWF?

Klik på billedet for at se den herlige casefilm (skal ses!)


4: Marie Jelstrup Larsen og Marie Frederiksen med Release Rio. 
En idé, der bl.a. bruger Airbnb til at gøre opmærksom på en vigtig sag:

Klik på billedet for at se casefilmen

5: Jesper Uttrup, Oliver Lommer, June Nanna Filtenborg og Mark Terkelsbø med Shortcut.
Et digitalt skilt, der letter presset på myldretrafikken: 

Klik på billedet for at se casefilmen

Kæmpe congrats til de 5 teams!! Reklamejam håber, det kommer til at regne med skriggule blyanter i jeres retning!

Reklamemand på vildveje

Lige så festlig og eftertragtet vores kære reklamebranche kan være, lige så stor trang kan man få til at vende den ryggen for en stund. Komme væk fra skærmen, deadlines, mail-helvedet, projektlederræset, kampen om det næste pris og al andedam-sladderen.

Ovenstående har muligvis en finger med i spillet, når den københavnske AD'er, grafiske designer og fotograf, Jeppe Kuld, har valgt at bruge de kommende måneder i vildmarken på en af verdens hårdeste vandreruter. 

Jeppe Kuld in action.  Fotograf Jacob Unna. 

Jeppe Kuld in action.  Fotograf Jacob Unna. 

Jeppe er uddannet fra Kreativ Kommunikation på DMJX og røg direkte videre til et job på TBWA. Han har også været også en tur i Cannes og hive bronze hjem i Young Lions i print med makkeren Tobias Løvschall Wedel. 

Annoncen, som skaffede Jeppe og Tobias bronze i Young Lions i 2014.   

Annoncen, som skaffede Jeppe og Tobias bronze i Young Lions i 2014.   

Men Kuld har lagt jobbet bag sig og dyrker nu de ting, han elsker allermest: naturen og fotografi.

Fotograf: Jeppe Kuld

Fotograf: Jeppe Kuld

Kombinationen af natur og fotografi har givet Jeppe en pæn skare af Instagram-følgere på @kuld, ligesom Jeppe har brugt sine kreative evner til at skabe The Explorer & The Pioneer med makkeren Jacob Hvidtfeldt. 

Fotograf Jeppe Kuld

Fotograf Jeppe Kuld

Og i disse dage når Jeppes udbryder-karriere så sit hidtidige højdepunkt.

Mandag den 11. april tager han til USA for at starte den ca. 4300 km. lange tur fra Mexico til Canada, kaldet Pacific Crest Trail. En af verdens hårdeste vandreruter ( i øvrigt samme rute, som Reese Witherspoon går i filmen 'Wild'). 

Om ruten skriver Jeppe på sit site: 

"Ruten byder på alt fra ekstrem varme til ekstrem kulde, bjørne, pumaer, klapperslanger, tørkeområder, sneklædte bjerge og kold regnskov."

Følg Jeppe og hans eventyr på @kuld på Instagram eller på The Explorer & The Pioneer.  

God, god tur fra Reklamejam!!

Danske youngsters bag verdens første virtual reality-portfolio

Det unge makkerpar, Niklas Hultquist og Frederik Voetmann fra Kreativ Kommunikatin på DMJX kører derud af. Siden de kom igennem nåleøjet hos Cream i 2015, har de landet en praktikplads i New York. Blandt andet fordi, de tænkte ...ind i boksen.

Hvert år kårer Cream de 20 bedste youngster-teams i verden. Og eftersom Niklas og Frederik sidste år var så heldige at være blandt de 20, skulle de efterfølgende en tur til London for at vise deres arbejder frem for de helt store drenge. Det får man nemlig lov til som Cream-vinder.

Men hvordan får man de prominente herrers fulde opmærksomhed, når man står blandt 19 andre sultne kreative til et show case i London? Hvordan sikrer man sig, at de ser - og husker - ens portfolio?

Niklas og Frede siger selv:
- Til den årlige showcase af verdens 20 bedste student portfolios, havde vi kun en lille messestand på et par kvadratmeter til at fremvise vores arbejde. For at skaffe os en smule mere albuerum lavede vi derfor vores samlede portfolio i virtual reality (den første af sin slags nogensinde).

- Det endte med at skaffe os masser af opmærksomhed til arrangementet og i sidste ende en praktikplads hos Johannes Leonardo i New York City, hvor vi sidder nu.

Niklas og Frederik inviterede publikum ind i deres portfolio ved hjælp af et par skønsomme briller - og verdens første portfolio i virtual reality var født. 

Regel nr. 1 huskede drengene naturligvis: 'Altid filme og dokumentere processen fra allerførste færd!'

Derfår får du casefilmen The 360 Portfolio Experience her: