Bianco opfordrer til at hade

Bianco er kendt for kontroversielle eller opsigtsvækkende kampagner, og den seneste fra Bianco er ingen undtagelse. &Co, som er bureauet bag, har skabt en kampagne, hvor skobrandet opfordrer til at hade. Hade alt muligt.

Reklamejam synes ganske enkelt, at kampagnen er befriende overdrevet og supergrineren:

Reklamejam elsker Bianco (og deres bureauer), for at gøre noget ANDET. Især kampagnen B

Reklamejam har tidligere omtalt Bianco i forbindelse med, at Stupid Studio overtog skobrandet en kort overgang. Du kan se flere af Biancos tidligere kampagner og Stupid's take på Bianco her. 

4 reklamer, der ikke giver mening

Reklamejam har samlet lidt til bunke af ting fra mærkeligheds-kategorien. Ting, jeg ikke forstår.

Og vi lægger ud med en film fra Quickpot, som indeholder mange ideer i én film.. Det har nok ikke været hensigten, men resultatet er li'ssom et patchwork af ideer.

Det starter ellers så fint med en ide om, at Quickpot vil være et pletfrit værksted. Sjov ide og sjovt eksekveret.

Men så kommer Stig Tøfting pludselig ind fra højre. Tøffe er vred, og derfra eskalerer det, og jeg mistede lidt interessen, for filmen tager en drejning og ender overhovedet ikke, hvor den så fint startede. Meget mærkeligt. Og stakkels Stig, at han altid skal spille ham den vrede.

Se filmen som et skoleeksempel på, at forenkling er vejen frem: 


Næste mærkeligheds-ting: Det her forstår jeg endnu mindre af end Quickpots film. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad der er meningen med den her outdoor. 

Dejligt for jer, at I elsker hvidevarer, Skousen. Men hvad skal jeg bruge det billede til?

IMG_1808.JPG

 

Nedenstående æblekonkurrence forstår jeg heller ingenting af. 'Tryk og hold fast'? Jeg er ikke med.
Nu må I steppe lidt op, Kanzi. Fantastisk, hvor meget kommunikation, man kan proppe ind i et æble. Eller, det lykkes jo så heller ikke rigtigt..

Skærmbillede 2018-03-08 kl. 10.39.01.png
Skærmbillede 2018-02-28 kl. 13.18.44.png

Og så er der go'e gamle Geberit og deres lokumsreklamer. Det er også en utaknemmelig opgave at gøre et wc lækkert, altså..

Men på denne bannerannonce har Geberit placeret en sur dame, fuldt påklædt, på et toilet (hun ligner faktisk alt andet end én, der sidder på kummen).

Tekst er der intet af. Hun sidder bare dér og surmuler.

Hele arrangementet ser sgu lidt løjerligt ud, og jeg ville ønske, at Geberit ville smide facaden. Det handler om tis og lort, men Geberit pakker det SÅ nydeligt ind, at jeg næsten ikke magter det. 

Hvad skal jeg bruge det til?

Børn, alkohol og Katblocker'en fra HK

HK har lavet en Katblocker. Jep, ligesom en adblocker, bare mod kattevideoer. Katblockeren er til dig, der gerne vil tage stilling til 'det næste skridt i dit arbejdsliv', som HK skriver, men som kommer til at se kattevideoer i stedet. 

I sig selv er det ret sjovt. Og videoen herunder er faktisk også ret humoristisk.

Men fordi konteksten er HK, bliver Reklamejam forvirret. Normalt skejer HK ikke ud med crazy ideer, men lige pludselig har en eller anden fundet på ordet 'Katblocker', og så har man tvunget en kampagne ud af ordet og presset kampagnen ind i HK's univers.

Man bliver i tvivl, om HK mener det, eller om det er en joke. Men den er altså god nok:

Schulstad er ude med 'en superstærk nyhed', vi har set mange gange før. Eller - måske har vi ikke set dén kombination af kerner, men potato potato.

Brødproducenterne skiftes til at proklamere nyt brød med xxx-frø og xxx-kerner, og denne gang er det så hampefrø og quinoa, hvor det før var chiafrø/spelt/protein/rug/hørfrø, tilsat et eller andet payoff, fx 'Naturlig smag på livet'.

Vi har set for meget af det samme
Bannerannoncen herunder skal blot gøre mig opmærksom på, at der nu findes en ny type brød og boller - og det job udfører den. Slut prut. Hvorfor skal Reklamejam bruge så meget krudt på det?

Problemet er, at min hjerne så småt har lukket ned på dén måde at kommunikere nyhed på. For sådan ser den slags brødannoncer ud hver gang.

Og splash'en 'Læs mere her' appellerer simpelthen ikke til mig. HVORFOR skulle jeg ville klikke og læse mere om en pakke boller, når jeg er midt i noget andet på min computer..?

Skærmbillede 2018-01-29 kl. 13.44.43.png

Hvis der havde stået noget med '3 superstærke grunde til, at hampefrø er sunde - læs mere her', så havde jeg måske klikket (nej, jeg havde ej - men alligevel). I stedet lugter det lidt af en pligt-splash.

Sikke meget man sådan kan få ud af en ellers uskyldig bannerannonce for brød og boller. Men det er nok netop dét, der irriterer Reklamejam's radar. Det uskyldige. At det aaaltid ligner alt det, vi har set 117 gange før. 

 Næste case, der står for skud er en film for Skolemælk.
Skolemælk har nemlig lavet en lille film, der viser en pige, som tager en ko med i skole. Det gør hun fordi... Æh, ja hvorfor? Budskabet med filmen er nemlig, at du IKKE behøver at tage din egen ko med for at få frisk mælk i skolen.

Filmen er meget sød, men det klassiske greb med at vise det, du IKKE skal gøre, virker lidt fjollet.

Næste indspark er godt. Her er endelig noget kvalitet. Her har nogen tænkt sig om. 

Disse 'nogen' er selvfølgelig folkene hos Hjaltelin Stahl, som for 117. gang har begået en genistreg med denne fine, fine kampagne for Alkohol & Samfund. Reklamejam synes, at indsigten med alkoholproblemer, som rammer mange andre end alkoholikeren selv, er godt set. Stærkt budskab. 

Bureauerne trækker kendiskortet

Det er altid liiidt spændende, når et brand (eller deres bureau) får en kendis til at tale dets sag. Vi glemmer aldrig Søren Fauli som chokoladeskildpadde, Mikkel Hansen for Head & Shoulders, Sydney Lee for Kohberg eller Mads Mikkelsen for Startour.

Og nu er det så Casper Christensen og Lars Seiers tur til at tjene en skilling på en kampagne for Nustay Hotels.

Eller, de ejer faktisk hotelkonceptet med det virkeligt grimme navn. Mest Lars, som ejer 25 %. Casper er frontfigur og ejer få procenter, i følge EkstraBladet.

Og nu agerer Seier så BÅDE pengemand og tv-ansigt i hotelkonceptets nye film. Reklamejam synes, han burde holde sig til det første, da han er og bliver pengemand og ikke skuespiller. 

Konlkusionen på filmen herunder må være 'store egoer - tynd film.'
Men man kan vel heller ikke få alt. 


Det næste du skal se, er Mille Dinesen, som er aktuel i et tv-spot for Fitnessdk. Hun taler om velvære og om at vide, hvad man vil.

Der er mange v'er og l'er i titlen. 'Velvære er vel at vide, hvad man vil'. Det kan vist kun udtales i ædru tilstand.

Jeg synes, der er lidt langt fra den sofistikerede, lidt højpandede tale - og så til at få min slappe januar-kontorkrop ned i fitnessdk. Men respekt for, at bureauet vælger en anden end 'svedige piger og crossfit-mænd med skæg'-modellen, som vi har set ALT for mange gange.

Helt ærligt, så gør reklamen ikke rigtigt noget for mig. Mille Dinesen er cool nok, men meget mere synes jeg ikke, der er at sige til spottet.. Hvad siger DU?

Og så er Citroën også ude med en film, der ikke læner sig op ad den sædvanlige model: Her er nemlig ingen franske hårnålesving, vind, solnedgang, smukke kvinder eller dyre mænd med sammenknebne øjne og blanke ure.

Her er blot go'e gamle Jørgen Leth og go'e gamle ..nårh nej. En Cactus i et gråt studie. Eller p-kælder.

Credit til bureauet, Kunde & Co for IKKE at gå den klichéfyldte bilreklame-vej.

Men inde i mig gør det ondt at høre Jørgen Leth tale på sin velkendte poetiske, tænksomme og fine, simple facon om noget så upoetisk og uelegant som familiebilen 'Cactus'.

Jørgen Leth, som aldrig løber tør for ord, ligner en mand, der kæmper for at finde på noget intelligent at sige om Cactus'en. Især om rattet:

Jeg kan godt forstå, Jørgens kærlighed til Frankrig. Og til tidligere Citroën-biler, som fx 2CV'en og den smukke SM. Den kærlighed kan vi alle genkende.

Gammel kærlighed kan godt ruste
Men du kender sikkert dét med, at en flirt, du en gang havde en affære med, forandrer sig - og når du møder vedkommende maaange år efter, er han blevet tykkere og langt mindre charmerende. 

1ddd4bb7666e663628ce88af2add5ae3.jpg

Det er lidt samme historie med de tidlige Citroën'er vs. Cactus'en. De unge modeller kan man godt elske. Men man kan ikke OGSÅ være lige så passioneret omkring den store, klodsede Cactus. Det kan man simpelthen ikke. 

Her er noget galt.

På Kommunikationsforum.dk siger de det meget godt i denne artikel om Citroën-kampagnen.

Men jeg er Citroën og Kunde & Co. taknemmelig for at have lavet en stille reklame uden musik. Uden en masse klip. Uden råben og skrigen og tilbuds-udsalgs-rabatter i lange baner. Uden priser.

Uden noget som helst andet end produkt og langsom speak.  

 

Hvad synes du om ovenstående film?

Lad os ta' en snak om DSB's julefilm

DSB er i luften med en kampagne, der skal sælge Orangebilletter og pladsbilletter op til jul. Og højne DSB's omdømme. Og være jule-agtige. Og der er også lidt Tivoli-drys. Og nogle influencers (var der mere?..).

Det er reklamebureauet MENSCH, der står bag, og New Land har produceret filmene, som er ganske fine.

Her er alt, hvad der hører sig til, når man vil være god mod børn og dyr og ikke være på tværs: 
Børn, ældre og unge, smukke mennesker - og en nydelig og venlig kontrollør. Han findes åbenbart.

De jo rigtig fine, de film. 
Men det er vist også dét.

De rører ikke rigtig noget i mig, men måske stod der i briefen:
'Lav en julekampagne for DSB, som IKKE vækker følelser hos folk. Et univers, som IKKE gør danskerne sure'. 

Og så er missionen jo egentlig lykkedes fint:

Og dog.
Da jeg spolede tilbage i hukommelsen til de gange, jeg har taget toget hjem til jul, kom jeg i tanke om virkeligheden. Virkeligheden er jo STIK modsat det, som filmen viser.

Når kampagne og virkelighed er uhyggeligt langt fra hinanden
Virkeligheden i et DSB-juletog er propfyldt med mennesker, overtøj, tasker, barnevogne, cykler, gaver, unger, katte, hunde, sved, pølsemadder, prutter, klimaanlæg, som er brændt sammen, og toiletter som IKKE virker. Heller ikke i næste vogn. Måske virker toilettet i 3. vogn, men så er køen lige så lang som Storebæltsbroen.

Når det dyre reklameunivers er SÅ langt fra virkeligheden, gør det mig alligevel lettere irriteret.

Filmen ovenfor er liiige ved at være en hån over for alle dem, der stuver sig sammen som sild i en ildelugtende tønde fra København til Ålborg, fredag den 22. december.

Skærmbillede 2017-12-05 kl. 21.34.40.png

En svær opgave
 Jeg ved godt, at reklamebureauer er sat i verden for ind i mellem at pynte på virkeligheden og sælge drømmen. Og det ER ikke DSB's skyld, at folk spiser pølsemadder med ristede løg i toget. Og uanset hvordan man løste opgaven - om man så fik Forsman & Bodenfors til at lave kampagnen, ville danskerne være kritiske.

Selv står jeg automatisk lidt af, hver gang DSB er ude med forkromede kampagner. Ganske enkelt fordi jeg synes, DSB opfører sig hovent over for sine kunder. SÅ høje priser - og det eneste, de kan 'love' mig er, at jeg kan køre med dem..

Konlusionen på DSB's julekampagne
Hvis vi lige ser bort fra Reklamejam's mening, så vil jeg tro, kampagnen nok rammer nogenlunde plet hos danskerne. Den er sød, uskyldig og med god og hyggelig julestemning. Den er flot produceret (måske lidt for hurtig i handlingen dog..), og at bruge influencers og omnichannel-strategi tror jeg, har stor værdi for DSB.

Om ikke andet hælder kampagnen da ikke salt i såret, som fx da Blachman skulle forestille at være togambassadør.... 

Hvad synes DU?

Fredagsguf: Genial film om misbrugere vs. renserier

Leo Burnett London har gjort det igen. Skabt en genial idé.
Én af dem, hvor jeg tænker 'det er oplagt! Hvorfor kom jeg ikke på det?!'

Kunden er Action on Addiction, og idéen hedder The Dry/Clean Initiative.
Den går ganske enkelt ud på at klæde tidligere misbrugere pænt på til jobsamtaler - med det tøj, der aldrig bliver afhentet på renserierne.

15 % af det tøj, der bliver afleveret på renseri bliver aldrig afhentet. Og da mange tidligere misbrugere (også kaldet 'clean/dry addicts' på engelsk) om nogen har brug for at gøre et godt førstehåndsindtryk til en jobsamtale - men ikke altid har råd til det rette tøj - går alt op i en højere enhed med Leo Burnett's idé.

Du får filmen her: 

Fredagsguf: Solvertising, Evian & Brussels Airlines

Det er fredag, og det betyder, at det er dagen, hvor jeg serverer dig et par stykker med højtbelagt kvalitetsreklame. Som regel fra det store udland. 

1: Første ting, du skal se, er en prisværdig solvertising-case. Nogen har lagt 2 og 2 sammen og indset, hvordan legoklodser kan bruges på en endnu smartere måde.

Det handler om at gøre det sjovere for blinde børn at lære at skrive - ved at bruge de 6-duttede legoklodser.
Det smarte er, at det mest anvendte blindealfabetet i verden (Braille-alfabetet) netop består af 6 ophøjede punkter på 2 lodrette rækker. Nøjagtigt som dutterne på en legoklods.

Det er fonden Dorina Nowell Foundation for the Blind, som sammen med TBWA Brazil står bag idéen, de kalder Braille Bricks.

Utroligt, at Braille Bricks ikke er markedsført tidligere. Ideen er oplagt, den er grund-god, og det skal da bare sættes i produktion i Billund!

2: Derudover er du nødt til at se Evian's nyeste video. Som altid med et stærkt baby-cast; denne gang er der dog overload af cool babyer. Det er faktisk ret sjovt:

Der er desuden props til Evian for at holde sig i det samme univers over så mange år.
Klik for at se flere af Evian's videoer.

3: Oven på terrorangrebene i Belgien, er Brussels Airline ude med et fint og ydmygt budskab til turisterne.

Om det er eksekveret som print, banner, Facebook-coverbillede eller noget helt fjerde, vides ikke, men det er godt og fint lavet af TBWA i Belgien:

God weekend!

Fredagsguf is back!

Det er et halvt århundrede siden, du har kunnet finde ny, sprød Fredagsguf på Reklamejam.
'Er det fordi, der ikke ER flere fede cases i verden?' 'Er det fordi, Reklamejam er død?' 'Fordi Fredagsguf er usundt?' 

Reklamejam er hverken død eller uinspireret, så her får du en lille håndfuld blandede bolsjer til at skyde weekenden i gang med!

Første ting, du skal se, er en flot, storladen film for Tesla.
Det er californiske Freise Brothers, der står bag, og speaken er bl.a. sammensat af forskellige udtalelser af Nikola Tesla.

En fantastisk flot film, du skal se et par gange (misser du speaken, kan du finde den på skrift her)

Næste film er blot én i en række af flotte, velskrevne film fra organisationen Conservation International. Kampagnen hedder Nature is Speaking og består bl.a. af 11 film, der tager udgangspunkt i Moder Jord. Filmene er speaket af bl.a. Reese Witherspoon, Liam Neeson, Penelope Cruz, Edward Norton med flere.

Du kan se mere - og se samtlige film - hos Conservation International

 Her får du filmen 'Mother Nature', speaket til perfektion af Julia Roberts:

Og som rosinen i den sjove pølseende får du et link til en bureau-hjemmeside, som tager pis på resten af branchen. Det er det canadiske bureau Zulu Alpha Kilo, der skal krediteres.

Klik på billedet for at komme ind på sitet: 

Husk at sende din yndlingscase til lotte@lotteskovsted.dk, hvis du synes, den fortjener at shine på Reklamejam næste fredag!

God weekend to y'all!

Props til Henrik Juul

Det er svært at få bureaufolk i tale. Især når vores arbejde i høj grad er baseret på 'synsninger'.
For hvem tør være den første til at skyde et arbejde ned eller rose det uhæmmet - hvis det nu viser sig, at man tog fejl, og resten af teamet eller branchen havde modsat holdning?

Men et (relativt) nyligt indlæg på Bureaubiz om Partners nye Stofa-film har overophedet kommentarsporet fuldstændig. Det er ganske imponerende og får 'Nationen' på Ekstra Bladet til at ligne en harmløs mødregruppe.

Reklamejam vil godt sige tak til Henrik Juul fra Partners for at have skabt en film, der endelig fik folket til tasterne. Og for at give undertegnede det bedste branchegrin længe.

Følgende ord optræder i kommentarsporet under Stofa-filmen:

'Latterligt' 
'Værste' 
'Gumpetungt' 
'...lavet med venstre hånd'
'Reklamebras' 
'Skål' 
'Makværk'
'I er lige så sure som rønnebærrene, er I..'
'Så lad dog være'
'Tåber'
'Stupide'
'Hjerneforstyrrede'
'Flov på min egen branches vegne'
'Meget trist'
'Tommel ned'
'Sørgeligt'
'den til dato mest pinagtigt elendige tv-kampagne der måske nogensinde er lavet'

Og her er det så, at den den anonyme debattør, som kalder sig 'Storhed i forfald', begynder at kommentere, og så går det rent ned ad bakke. Resten af kommentarsporet er ren mudderkastning. Usagligt og usmageligt. Faktisk er det så imponerende, at du får et par af de vildeste citater fra dine kollegaer ude i branchen, her:
 

- "Kunde & Co og Partners er uden sammenligning de værste / dårligste / mest kedelige bureauer i Danmark - også selvom de formår at overbevise deres kunder (gennem simple statistisktricks) om, at de er dygtige. Det er de ikke - og det er ikke engang en skjult sandhed. Alle ved det.
Man henter ikke talent der, man slutter sin karriere der - når man skorter på enhver integritet man tidligere måtte have haft, er helt og aldeles ligeglad med kreativt output og ikke har noget imod at kede sig, ihjel."

- Citat, 'Storhed i forfald', 25. februar 2016
 

- "Og dig Berit Larsen, hvad skaber du egentlig selv, udover at skabe dig over hvad alle andre præsterer? En midaldrende tekstforfatter, hvis tekster ingen gider læse. Det sidder du så og surer den over i dette forum. Som en slags overdommer der føler sig uretfærdigt behandlet over endnu ikke at være brudt igennem, alt for tæt på pensionsalderen."

-Citat, Philip, 26. februar 2016


Sådan kan det gå, når kommunikationsbranchen bliver sluppet løs.

Og du får selvfølgelig Henrik Juuls fremragende kilde til forhøjet blodtryk her: 

Danske youngsters bag verdens første virtual reality-portfolio

Det unge makkerpar, Niklas Hultquist og Frederik Voetmann fra Kreativ Kommunikatin på DMJX kører derud af. Siden de kom igennem nåleøjet hos Cream i 2015, har de landet en praktikplads i New York. Blandt andet fordi, de tænkte ...ind i boksen.

Hvert år kårer Cream de 20 bedste youngster-teams i verden. Og eftersom Niklas og Frederik sidste år var så heldige at være blandt de 20, skulle de efterfølgende en tur til London for at vise deres arbejder frem for de helt store drenge. Det får man nemlig lov til som Cream-vinder.

Men hvordan får man de prominente herrers fulde opmærksomhed, når man står blandt 19 andre sultne kreative til et show case i London? Hvordan sikrer man sig, at de ser - og husker - ens portfolio?

Niklas og Frede siger selv:
- Til den årlige showcase af verdens 20 bedste student portfolios, havde vi kun en lille messestand på et par kvadratmeter til at fremvise vores arbejde. For at skaffe os en smule mere albuerum lavede vi derfor vores samlede portfolio i virtual reality (den første af sin slags nogensinde).

- Det endte med at skaffe os masser af opmærksomhed til arrangementet og i sidste ende en praktikplads hos Johannes Leonardo i New York City, hvor vi sidder nu.

Niklas og Frederik inviterede publikum ind i deres portfolio ved hjælp af et par skønsomme briller - og verdens første portfolio i virtual reality var født. 

Regel nr. 1 huskede drengene naturligvis: 'Altid filme og dokumentere processen fra allerførste færd!'

Derfår får du casefilmen The 360 Portfolio Experience her:

Fredagsguf: Vil du på credit listen og vinde en Pencil?

Kan du endnu ikke prale af at stå på credit listen til en eller anden fed kampagne? 
Bare rolig. Løsningen er her.

Det canadiske bureau Rethink har fået en genial idé. De har lavet kampagnen #onedollaroneshow og sat credit listen til salg.

'A' hva'?' tænker du.

Jo, Rethink's initiativ går ud på, du for 1$ kan købe dig ind i kampagnens credit list og blive skrevet på som 'medlem af det kreative team'. For 10$ får du lov at stå på listen som art director eller copywriter, og for 25$ som kreativ direktør. Osv.

Læs mere om, hvordan du kommer på credit listen.

Hvis kampagnen på dén måde får samlet 500$ ind, er der råd til at indsende kampagnen i én kategori til One Show. Samler kampagnen derimod 15.000$ ind, er der råd til at indsende i 10 kategorier i Cannes. Og lur mig, om der så bliver hevet lidt metal hjem..

Summasummarum:
Bidrager du til #Onedollaroneshow, hjælper du kampagnen til succes. Og vinder kampagnen bare én pris, kan du skrive den på dit cv. Du har jo selv bidraget, ikke? Oh boy!
 
Jeg synes, idéen er supergrineren. Du får casevideoen her:

Og fordi jeg ikke kan lade være - og fordi den næste film er ret overlegen - får du lige 7 minutter med David Beckam og Kevin Hart. En film for H&M af adam&eveDDB (who else?)

Fredagsguf: Ray Ban og Scrabble imponerer

Yours Truly Creative har lavet denne film for Ray-Ban. Filmen er superfin og sød, og så varmer den lidt i de her forbandet kolde januardage:

Og så får du et par utroligt vellavede og clever film for Mattel's Scrabble. Et spil, mangt en reklamemand har lavet - eller prøvet at lave - idéer til. Nogle gode, andre tvivlsomme.

Men disse to film er gode. Den ene er en julefilm og knapt så aktuel p.t., men det er ikke filmens skyld. Det er bare mig, der først har opdaget den nu, langt inde i januar. Men ikke desto mindre:

God weekend til dig, når du engang er kommet igennem bunken af haste-opgaver, har sendt dét der logo til endnu en korrektur, har nail'et dagens overskrift, har drukket kaffemaskinen op, spist fødselsdagskage i kantinen, og slugt en g&t med kollegaerne, inden du skal hjem og se X Factor (hvilket vi jo alle sammen i virkeligheden skal i aften).

6 fra hverdagen

Uhmmmmm, det varmer mit tekstforfatterhjerte, når jeg ser en god gammeldags, velskrevet printannonce.

Nu er printannoncen fra Hi-Fi klubben ganske vist ikke spor gammeldags; den er spritny og optrådte for nyligt i mit Euroman. Jeg har længe været begejstret for Hi-Fi Klubbens velskrevne, humoristiske univers og deres tekster, der prædiker god lyd til danskerne.

Denne printannonce tilhører Hi-Fi klubbens nyeste kampagne 'Kære musik', som ikke længere entydigt går til kamp mod dårlig lyd, men snarere hylder musikken for det, den er: Altid tilstede og kold i røven over, hvad vi foretager os under dens tilstedeværelse.

Det er Marv (det tidl. Århuskontoret) der står bag:

Kan du ikke læse teksten, får du den her:

Kære musik

Du er ikke rigtig klog.

Ikke nok med at du har skabt optøjer, smadret hotelværelser, fået selv små piger til at tatovere sig og gifte kvinder til at kigge længselsfuldt efter liderlige popsangere i hobetal.
ikke nok med at du, med den uopdragne møgunge Wolfgang Mozart i spidsen, har bragt folket i affekt siden renæssancen og lad os heller ikke glemme balladen, da du voldtog selve den stolte amerikanske nationalsang, Star Spangled Banner, under en særlig komsammen i Woodstock i 1969, nej, ikke nok med det…

Med upassende rytmik og tung bas har du fået guldkæde- og hætteklædte møgunger til at danse i gaderne fra Bronx til Bogense, og selv en begravelse kan du ikke holde snitterne fra. 

Nej.

Nu er du også begyndt at fylde vores huse på trådløs vis. Ikke et rum går ram forbi, når du mageligt breder dig ud over samtlige kvadratmeter, med din kraftfulde lyd og din insisterende brugervenlighed. 

Åh musik. Du er ikke rigtig klog.
Vi elsker dig. 


Og så er der den her tossede annonce for Fuldkorn. Træner du i Fitness World, har du med garanti set den (så. Der fik jeg vist lige sneget ind, at jeg kommer dér..). Jeg har undret mig over annoncens enormt ung-med-de-unge sprog. Der er virkelig nogen her, der prøver hårdt:

'Skud ud til den her fuldkornsting'

'Totalt episk'

'Deltag i konkurrencen på fjæsen'

Og så billedet af en 'ung, trendy, moderne, edgy' pige. Med runde solbriller og knaldrøde læber. Ren rock'n roll. 

Men hvad satan.. Hun har noget i munden, der må være verdens TØRRESTE snack ever. Det ligner lidt et stykke gammel isolering?

En rugsnack som denne bliver. bare. aldrig. sexet. Selvom jeg er helt med på, at afsenderen prøver vildt. Det er lige før, det har ironisk effekt. Jeg tror bare ikke, det er ironisk tænkt at dømme ud fra, hvad Fuldkorn selv udtaler om kampagnen her.

Tænke tænke. Jeg er i tvivl.
Hvad tror du? Hvad synes du?

Måske er det slet ikke et frækt og kinky udtyk, modellen demonstrerer. Hvis du kigger efter, kan du godt se, hun har det lidt anstrengt med den der 'fuldkornsting'.

Måske er det slet ikke et frækt og kinky udtyk, modellen demonstrerer. Hvis du kigger efter, kan du godt se, hun har det lidt anstrengt med den der 'fuldkornsting'.

Nå ja, og det dér nede i hjørnet: Bliv sprød og glad i munden.
Er det ikke det, de allerede siger ovre hos Nørregade Bolcher?

- Du får selvfølgelig lige en af de fire fantastiske film fra Nørregade Bolcher og Lowe Friends her, så kan du selv høre, hvor glad i munden, man bliver af dem:


Yes, så er DF atter ude med en smuk og stilfuld annonce, der gør mig stolt over fædrelandet...

Nå. I det mindste gør det noget andet. Og de gør det 100 %. Det må man give dem.

Hvad ponyen i venstre side laver, vides ikke. Et bud er, at den måber lidt over Dannebrogs-overload.

Hvad ponyen i venstre side laver, vides ikke. Et bud er, at den måber lidt over Dannebrogs-overload.


Og så får du en meget fin idé fra Red Barnet, som annoncerer på Facebook. Det er godt skrevet. Især er det sødt, at man kan 'købe ingenting i forskellige størrelser og prisklasser' på deres hjemmeside. 

Idéen går ud på, at du giver en gave til børn, der har brug for hjælp - istedet for at give en gave til din onkel Knud, som i forvejen har ALT. Ham giver du ingenting, bortset fra et knus og tanken om, at hans 'ingenting' betyder, at et barn får en masse. Så fint og værd at overveje!

12278061_10153580804035091_278546262_n.jpg

Til sidst en lille bannerannonce fra Louis Nielsen. Jeg studsede og grinte lidt, da jeg så den. For det er bare lidt skørt at lave julehjerter med briller i. Og alligevel meget godt blikfang. 
Julehjerterne ser bare så tomme og måbende ud, fordi øjnene er tomme, og 'munden' står på vid gab. Lidt underligt, men ok:

...noget andet sjovt, jeg opdagede på Louis Nielsens hjemmeside er dette look, som åbenbart findes! Hvad hulen er et skildpadde-look? Og skal jeg få lyst til det?

Fluks klikkede jeg på billedet og blev klogere. Her er tale om brillestel med skildpadde-look. Aha! Virkelig sjovt! Og hey, ret effektiv måde at få mig til at klikke videre på. Thumbs up, Louis! 

Det var dét, de mente med skildpadde-look...


Det var dét, de mente med skildpadde-look...

Fredagsguf: Sindssyge asiater & geniale briter!

Pas på med at vove dig udenfor i den ruskende og mørke novembernat sådan en fredag den 13. som i dag. Det sikreste for dig vil klart være at læne dig tilbage i din sofa, hente et glas rødvin og surfe rundt på Reklamejam.

Har du fx hørt de her 3 geniale radiospots, som vandt i Cannes i 2014?
Eller luret de her snedige annoncer for Colgate? Søg på Fredagsguf ude i højre side, og du er godt underholdt.

Denne uges omgang Fredagsguf er en film fra et shoppingcenter i Korea (som viser sig at hedde Lotte Department Store? Flot navn!!). i Lotte ligger der en North Face-butik. 

Og så kan det godt være, North Face er noget med praktiske rygsække og ditto jakker ovre i den fornuftige ende af overtøjsskalaen. Ikke desto mindre har North Face lavet et sindssygt stunt af den slags, man kun ser i Asien.

Hvad vi andre knapt har fantasi til - selv efter adskillige øl og et par skud fyraftens-Fernet - udfører de i Asien. Nærmere bestemt Korea:

Og så får du årets julefilm fra Harvey Nichols, som adam&eveDDB står bag. Jeg er vild med julefilm fra England (nok lidt fordi jeg er en sucker for, når folk taler britisk), og især Harvey Nichols gør det brilliant. Også i år med indsigten i The Gift Face:

God aften derude!