4 reklamer, der ikke giver mening

Reklamejam har samlet lidt til bunke af ting fra mærkeligheds-kategorien. Ting, jeg ikke forstår.

Og vi lægger ud med en film fra Quickpot, som indeholder mange ideer i én film.. Det har nok ikke været hensigten, men resultatet er li'ssom et patchwork af ideer.

Det starter ellers så fint med en ide om, at Quickpot vil være et pletfrit værksted. Sjov ide og sjovt eksekveret.

Men så kommer Stig Tøfting pludselig ind fra højre. Tøffe er vred, og derfra eskalerer det, og jeg mistede lidt interessen, for filmen tager en drejning og ender overhovedet ikke, hvor den så fint startede. Meget mærkeligt. Og stakkels Stig, at han altid skal spille ham den vrede.

Se filmen som et skoleeksempel på, at forenkling er vejen frem: 


Næste mærkeligheds-ting: Det her forstår jeg endnu mindre af end Quickpots film. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad der er meningen med den her outdoor. 

Dejligt for jer, at I elsker hvidevarer, Skousen. Men hvad skal jeg bruge det billede til?

IMG_1808.JPG

 

Nedenstående æblekonkurrence forstår jeg heller ingenting af. 'Tryk og hold fast'? Jeg er ikke med.
Nu må I steppe lidt op, Kanzi. Fantastisk, hvor meget kommunikation, man kan proppe ind i et æble. Eller, det lykkes jo så heller ikke rigtigt..

Skærmbillede 2018-03-08 kl. 10.39.01.png
Skærmbillede 2018-02-28 kl. 13.18.44.png

Og så er der go'e gamle Geberit og deres lokumsreklamer. Det er også en utaknemmelig opgave at gøre et wc lækkert, altså..

Men på denne bannerannonce har Geberit placeret en sur dame, fuldt påklædt, på et toilet (hun ligner faktisk alt andet end én, der sidder på kummen).

Tekst er der intet af. Hun sidder bare dér og surmuler.

Hele arrangementet ser sgu lidt løjerligt ud, og jeg ville ønske, at Geberit ville smide facaden. Det handler om tis og lort, men Geberit pakker det SÅ nydeligt ind, at jeg næsten ikke magter det. 

Hvad skal jeg bruge det til?

Bureauerne trækker kendiskortet

Det er altid liiidt spændende, når et brand (eller deres bureau) får en kendis til at tale dets sag. Vi glemmer aldrig Søren Fauli som chokoladeskildpadde, Mikkel Hansen for Head & Shoulders, Sydney Lee for Kohberg eller Mads Mikkelsen for Startour.

Og nu er det så Casper Christensen og Lars Seiers tur til at tjene en skilling på en kampagne for Nustay Hotels.

Eller, de ejer faktisk hotelkonceptet med det virkeligt grimme navn. Mest Lars, som ejer 25 %. Casper er frontfigur og ejer få procenter, i følge EkstraBladet.

Og nu agerer Seier så BÅDE pengemand og tv-ansigt i hotelkonceptets nye film. Reklamejam synes, han burde holde sig til det første, da han er og bliver pengemand og ikke skuespiller. 

Konlkusionen på filmen herunder må være 'store egoer - tynd film.'
Men man kan vel heller ikke få alt. 


Det næste du skal se, er Mille Dinesen, som er aktuel i et tv-spot for Fitnessdk. Hun taler om velvære og om at vide, hvad man vil.

Der er mange v'er og l'er i titlen. 'Velvære er vel at vide, hvad man vil'. Det kan vist kun udtales i ædru tilstand.

Jeg synes, der er lidt langt fra den sofistikerede, lidt højpandede tale - og så til at få min slappe januar-kontorkrop ned i fitnessdk. Men respekt for, at bureauet vælger en anden end 'svedige piger og crossfit-mænd med skæg'-modellen, som vi har set ALT for mange gange.

Helt ærligt, så gør reklamen ikke rigtigt noget for mig. Mille Dinesen er cool nok, men meget mere synes jeg ikke, der er at sige til spottet.. Hvad siger DU?

Og så er Citroën også ude med en film, der ikke læner sig op ad den sædvanlige model: Her er nemlig ingen franske hårnålesving, vind, solnedgang, smukke kvinder eller dyre mænd med sammenknebne øjne og blanke ure.

Her er blot go'e gamle Jørgen Leth og go'e gamle ..nårh nej. En Cactus i et gråt studie. Eller p-kælder.

Credit til bureauet, Kunde & Co for IKKE at gå den klichéfyldte bilreklame-vej.

Men inde i mig gør det ondt at høre Jørgen Leth tale på sin velkendte poetiske, tænksomme og fine, simple facon om noget så upoetisk og uelegant som familiebilen 'Cactus'.

Jørgen Leth, som aldrig løber tør for ord, ligner en mand, der kæmper for at finde på noget intelligent at sige om Cactus'en. Især om rattet:

Jeg kan godt forstå, Jørgens kærlighed til Frankrig. Og til tidligere Citroën-biler, som fx 2CV'en og den smukke SM. Den kærlighed kan vi alle genkende.

Gammel kærlighed kan godt ruste
Men du kender sikkert dét med, at en flirt, du en gang havde en affære med, forandrer sig - og når du møder vedkommende maaange år efter, er han blevet tykkere og langt mindre charmerende. 

1ddd4bb7666e663628ce88af2add5ae3.jpg

Det er lidt samme historie med de tidlige Citroën'er vs. Cactus'en. De unge modeller kan man godt elske. Men man kan ikke OGSÅ være lige så passioneret omkring den store, klodsede Cactus. Det kan man simpelthen ikke. 

Her er noget galt.

På Kommunikationsforum.dk siger de det meget godt i denne artikel om Citroën-kampagnen.

Men jeg er Citroën og Kunde & Co. taknemmelig for at have lavet en stille reklame uden musik. Uden en masse klip. Uden råben og skrigen og tilbuds-udsalgs-rabatter i lange baner. Uden priser.

Uden noget som helst andet end produkt og langsom speak.  

 

Hvad synes du om ovenstående film?

Fredagsguf is back!

Det er et halvt århundrede siden, du har kunnet finde ny, sprød Fredagsguf på Reklamejam.
'Er det fordi, der ikke ER flere fede cases i verden?' 'Er det fordi, Reklamejam er død?' 'Fordi Fredagsguf er usundt?' 

Reklamejam er hverken død eller uinspireret, så her får du en lille håndfuld blandede bolsjer til at skyde weekenden i gang med!

Første ting, du skal se, er en flot, storladen film for Tesla.
Det er californiske Freise Brothers, der står bag, og speaken er bl.a. sammensat af forskellige udtalelser af Nikola Tesla.

En fantastisk flot film, du skal se et par gange (misser du speaken, kan du finde den på skrift her)

Næste film er blot én i en række af flotte, velskrevne film fra organisationen Conservation International. Kampagnen hedder Nature is Speaking og består bl.a. af 11 film, der tager udgangspunkt i Moder Jord. Filmene er speaket af bl.a. Reese Witherspoon, Liam Neeson, Penelope Cruz, Edward Norton med flere.

Du kan se mere - og se samtlige film - hos Conservation International

 Her får du filmen 'Mother Nature', speaket til perfektion af Julia Roberts:

Og som rosinen i den sjove pølseende får du et link til en bureau-hjemmeside, som tager pis på resten af branchen. Det er det canadiske bureau Zulu Alpha Kilo, der skal krediteres.

Klik på billedet for at komme ind på sitet: 

Husk at sende din yndlingscase til lotte@lotteskovsted.dk, hvis du synes, den fortjener at shine på Reklamejam næste fredag!

God weekend to y'all!

Fredagsguf: Vil du på credit listen og vinde en Pencil?

Kan du endnu ikke prale af at stå på credit listen til en eller anden fed kampagne? 
Bare rolig. Løsningen er her.

Det canadiske bureau Rethink har fået en genial idé. De har lavet kampagnen #onedollaroneshow og sat credit listen til salg.

'A' hva'?' tænker du.

Jo, Rethink's initiativ går ud på, du for 1$ kan købe dig ind i kampagnens credit list og blive skrevet på som 'medlem af det kreative team'. For 10$ får du lov at stå på listen som art director eller copywriter, og for 25$ som kreativ direktør. Osv.

Læs mere om, hvordan du kommer på credit listen.

Hvis kampagnen på dén måde får samlet 500$ ind, er der råd til at indsende kampagnen i én kategori til One Show. Samler kampagnen derimod 15.000$ ind, er der råd til at indsende i 10 kategorier i Cannes. Og lur mig, om der så bliver hevet lidt metal hjem..

Summasummarum:
Bidrager du til #Onedollaroneshow, hjælper du kampagnen til succes. Og vinder kampagnen bare én pris, kan du skrive den på dit cv. Du har jo selv bidraget, ikke? Oh boy!
 
Jeg synes, idéen er supergrineren. Du får casevideoen her:

Og fordi jeg ikke kan lade være - og fordi den næste film er ret overlegen - får du lige 7 minutter med David Beckam og Kevin Hart. En film for H&M af adam&eveDDB (who else?)

Fredagsguf: Emojis er sooo 2015. Mød KIMOJIS!

Når ord ikke dækker, gør Kim Kardashians bagdel.

Eller hvis din egen butt-selfie ikke er superskarp, kan du bare sende Kim Kardashians. 

Den kreative Kim Kardashian er fuld af gode idéer og har nu begået endnu en genistreg: KIMOJI. 

Nu kan du udtrykke dig klart og tydeligt med Kim Kardashians KIMOJI-app, der lader dig sende KIMOJIs til dine venner. Altså ikoner baseret på den barmfagre Kim Kardashians liv. 

Det giver helt vildt meget mening, og det er godt, den gode Kim bruger sin tid og sine penge på at udrette noget fornuftigt i denne verden. Og det er da også en lille smule last year med de Emojis ikke?

Reklamejam vil godt kåre KIMOJI til at være 2016's bedste bud på en app. Vi er i skrivende stund ganske vist kun én dag inde i det nye år, men det er indtil videre den sjoveste app, jeg er blevet introduceret for i år. 

Nå ja - og du kan købe den til 16 kroner i App Store her

Læs mere her.

Fredagsguf: En blendet film og en overloaded printannonce

Flyselskabet Delta har lavet en safety-film, som er perfekt for dig at skyde weekenden i gang på! Og det bliver kun bedre, hvis du i læsende stund ikke er just ædru.

Det er Wieden + Kennedy i New York, der står bag filmen, som kom ud i Deltas fly i maj. Bureauet har formået at proppe det meste af internettet ind i filmen. En virkelig sjov (og utrolig lang) film, som du skal se til ende.

Til sidst får du nemlig lov at vælge, om du har lyst til at gense filmen i forskellige (meget kortere) versioner.
Du kan fx se den i en blendet version. Eller hvad med en pisket, pureret eller hakket udgave?

Manden fra Will it Blend? er også med. Og masser af andre dumme og geniale internetfænomener:

Det næste, jeg har fundet til dig, er en printannonce fra Brasilien. Bureauet hedder Loducca, og kunden er forfatteren Paulo Coelho, som har skrevet bestselleren The Alchemist.

Bogen har ligget på New York Times' bestsellerliste i 7 år, og det skal fejres. Derfor har bureauet og Paulo Coelho udgivet den 175-sider lange bog på en dobbelstidet printannonce samt på en outdoor.

Skulle der være en enkelt brasilianer (eller andre portugisisk talende) tilbage i denne verden, kan de altså nu læse hele bogen gratis. Det kræver blot et forstørrelsesglas og god tid:

Fra AdWeek

Fra AdWeek

Jeg synes, den fortjener en plads i kategorien 'Fredagsguf', fordi det er en sjov gimmick og en endnu sjovere måde at bruge printmediet på. Og så er det en på en gang underspillet og overlegen måde, hvorpå forfatteren markerer et 7-års jubilæum.

Fra AdWeek

Fra AdWeek

Fanget på gaden

Det er længe siden, du har fået et ærligt indlæg med snapshots fra gaden (og omegn).
Derfor har Reklamejam har samlet til bunke, og du får en blandet landhandel af noget nyt og noget gammelt, noget lånt og noget blåt: 

Vi starter i outdoor-kategorien. Frisko er ude med en pjattet - men ret sød - kampagne.
Meget simple outdoors, som er så tilpas onkel-humor-platte, at Reklamejam er faldet for dem.
Du har med garanti set dem rundt omkring. Ellers får du én af dem her (i ringe billedkvalitet, sorry)

I England hedder Frisko Wall's, og i 2014 lavede Wall's en kampagne, som ovenstående nok er tænkt ud fra. Helt fint. Det er Adam&EveDDB, der står bag den oprindelige kampagne. Hvem der står bag den danske version vides ikke i skrivende stund.

Næste ting, du skal se, er en annonce, jeg fandt på nettet. Nettet er fyldt med lige dele guf og lige dele skrammel. Annoncen fra Tassimo er på vej over i sidstnævnte kategori.

Hvad laver den svenske skuespiller Mikael Persbrandt i ungdoms-sweatpants, Adidassneaks og business-coat på en dunkel badebro med den p.t. obligatoriske hånd-tatovering (gaaab) og et 'du-skal-ikke-ønske-at-møde-mig-i-en-mørk-gyde'-blik i øjnene? Han nyder nok sin kaffe (den minimale turkis sag i hans hånd). Det er bare en smule ...forstillet.

Og hvorfor gør de et stort nummer ud af, at det er uden filter? Kaffe bliver da ikke mere filter-agtigt, end når det kommer fra en kapsel, der smager af kunstighed og anti-hjemmebryg.

Og er det ikke netop lidt forstillet at sige, at 'du skal følge øjeblikkets indskydelse og lytte til dit indre jeg, når du vælger den helt rigtige kaffesort til din næste kop kaffe'..? 

- Rolig nu. Vi taler om kapselkaffe i den billige ende. Og Tassimos webunivers udstråler alt andet end ægthed og uden filter. Det må det også gerne. Men hvorfor gør annoncen så det modsatte?

Så er vi tilbage i outdoor-kategorien. Den digitale boghandel riidr.dk har leget med ordene.

Om det udtales 'ridder' (som i sådan én fra eventyrene med skjold og til hest) eller 'rajder' eller 'reader', skal man lige blive enig med sig selv om. Jeg var igennem alle muligheder, inden jeg tænkte, at 'reader' nok er måden at udtale det på.

Det lyder jo bare ikke supersmart at sige, at man reader om et eller andet. Kun hvis du husker at reade Reklamejam!
Ej. Dur ikke helt.

Nedenfor ser du en del af den kampagne, som undertegnedes tidligere bureau, Ogilvy, netop har haft i æteren for Dansk Mælk. En rigtig fin outdoor fra en rigtig fin kampagne.

Og Reklamejam er fuldt opdateret på bagmændene: Det er AD'er, Camilla Ploug, der har illustreret, og tekstforfatter/krea-direktør, Jakob Staalby, der får credit for tekst:

Props til Landbrug og Fødevarer - og deres bureau (?) - for at pynte på byen med gode outdoors. Ok, 'pynte' er måske et fejlcastet ord her. Men sjov er den. Og fedt at landmændene indsamler pis. 

Til sidst får du lige 4 emballager fra min mors køkken, som fortjener noget shine (altså emballagerne (måske også køkkenet..)).

Og apropos shine: Hvad du ser her, er en ret fin emballage til noget så smart som pudsemiddel til kobber. Brasso. Det ligner noget fra en svunden tid, og har da også set nogenlunde ud som på billedet siden 1900. Den holder stadig:

Og så får du lige en af dagligdagens mindste emballager. Alligvel er den ikke pakket ind i nordisk, minimalistisk hipster-design, som ellers ses overalt lige nu.

Tordenskjolds overlegne fjæs har siddet på dén æske i 150 år (!), og jeg synes, der er nogen fint over, at man stædigt beholder det ældgamle billede af en mand med lækkert garn, som ingen unge aner, hvem er i dag: 

Er det Kanye eller din kreative direktør, der taler?

Der findes et hav af tossede websites lavet af folk med masser af tid. Eller hang til at underholde folket. 

Af eksempler kan nævnes erdetfredag.dk. Hvorforflagerbussen.dk. eller hmm.dk og sikkert 1000 andre. 
Sitet kanyevscreativedirector.com er dog en af de bedre (ikke mindst layout-mæssigt).

Ta' testen og se, om du kan gætte de flotte citaters ejermand. Er det din kreative direktør eller Kanye, der spiller smart?

 

Fredagsguf: Uhm..

Engelske Ricky Gervais, som er manden bag serien The Office og 117 andre ting, har stillet op for Optus - et australsk bredbåndsfirma, som nu introducerer Netflix i Australien. Puh, en lang sætning.

Gervais promoverer Optus på sin egen måde. Og det har også sin charme (det var vist beskedent sagt). Gervais er supergrineren.

Se selv:

Er det god content, bare fordi Mads Mikkelsen medvirker?

BoConcept er røget med på content-bølgen. Det kan man jo godt forstå.
Content ER det nye sort (sorry for at bruge verdens mest udtjente klichéudtryk), og der ryger generelt masser er goodwill afsted til de brands, der virkelig lykkes med deres content.
Se et par eksempler på god content nederst på siden. 

Tilbage til BoConcept.
Til at skabe 'et stilfuldt drama', som BoConcept betegner deres første film, har man allieret sig med skuespillerne Mads Mikkelsen og Dejan Cukic - nu som instruktør - samt teknisk intruktør, Thomas Busk.

Filmen har ikke set skyggen af et reklamebureau. For når der skal laves film, skal det jo laves af filmfolk.

Filmen 'The Call' får du her. Så kan du jo tænke over, om det er god content?
Om du er godt underholdt?
Du kan også tænke over, om afmeldingen til sidst mon havde behøvet at være der?
Og om BoConcept mon alligevel ikke skulle have hyret et reklamebureau...?

Reklamejam siger ikke, The Call er dårlig.
Reklamejam påpeger bare, at det her er langt bedre content:

Hvad synes DU?

#Fredagsguf: The one that I Want is Chanel no. 5

Chanel No. 5 har lavet en 3 minutter lang film med navnet The One That I Want.

Gisele Bundschen spiller hovedrollen, og det er jo ren eye candy. Baz Luhrmann (Moulin Rouge) har instrueret, og sangen er et meget elegant cover af Grease's 'You're the one that I want' (hør originalen her).

Ene og alene fordi filmen er fra Chanel og sindssygt ekstravagant, får du den som fredagsguf:

...Men i virkeligheden må jeg indrømme, at grundhistorien ikke står helt klar for mig. Hvorfor tager hendes mand i operaen uden hende?

Og hvorfor ser Gisele så cool ud på surfbrættet på close up-billederne, når vi samtidig kan se, at bølgerne er enorme. Ureatlistisk meget overskud dér. Men hva' fa'en. Det er Chanel. Det skal bare være lækkert. 

Du får et par film behind the scenes: 

Se flere behind-the-scenes film her - og læs alt om, hvem der har medvirket til filmen hos The Inspiration Room

Yo! Meeega-celeb i dansk telereklame

Nok er vi et mini-land, men det afholder os altså ikke fra de store armbevægelser, når det kommer til stjernespækkede reklamefilm. 

Jeg nævner i flæng: Eva Mendez for Cocio, Ronaldo for JBS underbukser, Christopher Walken for Jack&Jones, Roger Whittaker, som er aktuel med Kærgården, Britney Spears for undertøjskæden Change og nu Snoop Dogg for teleselskabet 3

Nu har bureauet Co+, teleselskabet 3, Snoop Dogg og den danske filminstruktør, Niels Arden Oplev (som er aktuel med filmen 'Kapgang') har lavet de her to film under konceptnavnet 3LikeHome.

Men hvordan hulen får man en selvfed gangsterrapper til at være med i en lille reklamefilm - til et land, ingen amerikanere kender?

Thomas Hedegaard, som er kontaktdirektør hos Co+, siger: 
- "Med Eva Mendes i Cocio-reklamen som stærk reference blev døren til Snoop Dogg hurtigt åbnet. Og da vi lidt senere kunne sætte trumfen med filminstruktør Niels Arden Oplev, fik vi et ja"
(fra Markedsføring)

Jeg vil rigtig, rigtig gerne høre din mening om de spritnye film her.
Hold dig ikke tilbage, kommentarfeltet finder du lige herunder.

Christopher til Rambukdagen?...

Knud Romer. Fair nok.
Christopher? Why?

Det er som om, her mangler lidt målgruppeindsigt/-analyse/-et eller andet (vi er i trods alt i kommunikationsbranchen)


... Eller er ALLE per definition vilde med Christopher?

Men uanset hvad, må du huske at tilmelde dig Mediadagen den 17. september, hvis du er medie-dude, annoncør eller Christopher-fan. Du kan være heldig at løbe med årets Rambuk.

God vind til alle!

Print: Hvordan kunne det gå SÅ galt?

Her er et eksempel på, at ALT er gået galt:

Art direction'en er uden for pædagogisk rækkevidde. Og idéen ligeså. Hvis der overhovedet er tale om en idé.

Tanken om at bruge en græsslåmaskine i en annonce, der handler om at 'Slå til nu...' er langt ude. 

Annoncen er set i EkstraBladets sports-tillæg. Vist nok.
Men hvem tillader det her at gå i trykken?