Fredagsguf: Vil du på credit listen og vinde en Pencil?

Kan du endnu ikke prale af at stå på credit listen til en eller anden fed kampagne? 
Bare rolig. Løsningen er her.

Det canadiske bureau Rethink har fået en genial idé. De har lavet kampagnen #onedollaroneshow og sat credit listen til salg.

'A' hva'?' tænker du.

Jo, Rethink's initiativ går ud på, du for 1$ kan købe dig ind i kampagnens credit list og blive skrevet på som 'medlem af det kreative team'. For 10$ får du lov at stå på listen som art director eller copywriter, og for 25$ som kreativ direktør. Osv.

Læs mere om, hvordan du kommer på credit listen.

Hvis kampagnen på dén måde får samlet 500$ ind, er der råd til at indsende kampagnen i én kategori til One Show. Samler kampagnen derimod 15.000$ ind, er der råd til at indsende i 10 kategorier i Cannes. Og lur mig, om der så bliver hevet lidt metal hjem..

Summasummarum:
Bidrager du til #Onedollaroneshow, hjælper du kampagnen til succes. Og vinder kampagnen bare én pris, kan du skrive den på dit cv. Du har jo selv bidraget, ikke? Oh boy!
 
Jeg synes, idéen er supergrineren. Du får casevideoen her:

Og fordi jeg ikke kan lade være - og fordi den næste film er ret overlegen - får du lige 7 minutter med David Beckam og Kevin Hart. En film for H&M af adam&eveDDB (who else?)

Fredagsguf: Sindssyge asiater & geniale briter!

Pas på med at vove dig udenfor i den ruskende og mørke novembernat sådan en fredag den 13. som i dag. Det sikreste for dig vil klart være at læne dig tilbage i din sofa, hente et glas rødvin og surfe rundt på Reklamejam.

Har du fx hørt de her 3 geniale radiospots, som vandt i Cannes i 2014?
Eller luret de her snedige annoncer for Colgate? Søg på Fredagsguf ude i højre side, og du er godt underholdt.

Denne uges omgang Fredagsguf er en film fra et shoppingcenter i Korea (som viser sig at hedde Lotte Department Store? Flot navn!!). i Lotte ligger der en North Face-butik. 

Og så kan det godt være, North Face er noget med praktiske rygsække og ditto jakker ovre i den fornuftige ende af overtøjsskalaen. Ikke desto mindre har North Face lavet et sindssygt stunt af den slags, man kun ser i Asien.

Hvad vi andre knapt har fantasi til - selv efter adskillige øl og et par skud fyraftens-Fernet - udfører de i Asien. Nærmere bestemt Korea:

Og så får du årets julefilm fra Harvey Nichols, som adam&eveDDB står bag. Jeg er vild med julefilm fra England (nok lidt fordi jeg er en sucker for, når folk taler britisk), og især Harvey Nichols gør det brilliant. Også i år med indsigten i The Gift Face:

God aften derude! 

Kreativt team skaber ny religion

Det unge, kreative team, August Laustsen & Eva Ebbensgaard fra Kreativ Kommunikation på DMJX, er i fuld gang med at opstarte en ny religion. En religion, jeg tror, de fleste advertising nørder kan tilslutte sig. 

August og Eva tror på adam&eveDDB i London. Faktisk er de så ortodokse, at de p.t. kæmper med at indsamle de 150 underskrifter, det kræver, for at oprette en religion her i landet.

Kirken hedder  Church of adam&eveDDB - og smut da lige ind og smid din underskrift, så verden kan få noget ordentlig religion!

(Reklamejam troede, religion var noget, der opstod nedefra. Men det er åbenbart noget, man kan signe op til. Så ved vi dét)

August og Eva - hvis navne til forveksling minder om Adam & Eve - er godt på vej mod de 150 underskrifter og har tilmed fået en invitation fra det famøse bureau i London! Du kan i øvrigt se teamets fine portfolio her.

Faktisk befinder det unge makkerpar i skrivende stund i London hos adam&eveDDB -sikkert mæskende sig i pints og fish'n chips - for forhåbentligt at lande den praktikplads, det hele drejer sig om.  

Al held og lykke herfra!