Reklamejam elsker Bianco (og deres bureauer), for at gøre noget ANDET. Især kampagnen B
Reklamejam har tidligere omtalt Bianco i forbindelse med, at Stupid Studio overtog skobrandet en kort overgang. Du kan se flere af Biancos tidligere kampagner og Stupid's take på Bianco her.
Lidl har indledt en kampagne med det lidt generiske navn #LidlOverrasker. "Ja det siger de jo alle sammen fra tid til anden", tænker du. Det tænkte jeg.
Men når man så tænker lidt mere over det, rammer Lidl plet. For Lidl har overrasket mig flere gange. Sommetider utilsigtet, men det vender vi tilbage til.
Her er listen over ting, Lidl overrasker med:
Samlingen af kopivarer er pænt stor, priserne er lave, og varerne fejler intet. Sortimentet er bredt, og du finder ting, du ikke finder andre steder - og som du ikke ved, du mangler. Og at Lidl kun er tyske produkter, har kæden efterhånden fået manet til jorden.
Aerocell-batterier?.. Og 'Formil' vaskemiddel i en emballage, jeg synes, jeg har set før..
Jeg er med på, at fashion week åbner mere og mere op for folket, men at den rykker helt ind under det gul-blå Lidl-logo overrasker mig.
Det er især Lidl's - igen overraskende - samarbejde med Heidi Klum, som er afsættet for Lidl's fashionweek-fokus.
Men inden vi kommer for godt i gang: Under fanen 'Fashion Week' på Lidls website, finder du en masse kluns til 'julens fester', med Klum i front. Når man klikker på billederne, findes siderne ikke mere.
Så Fashion Week i Lidl var altså kun 2 ord på en website-menu. Og noget juletøj, som er pænt uaktuelt i februar.
'Fashion Week' i Lidl er halv-gennemført og uaktuel. Det overrasker mig.
Jeg ved ikke helt, om jeg skal græde eller grine, når Lidl skriver 'Veggie med smæk i'.
Men altså. Det har blikfang, og nogen har da haft en fest med at skrive. Bedøm selv med disse udklip fra tilbudsavisen:
Reklamejam's udsendte har spottet et par outdoors i forbindelse med #LidlOverrasker, og her skrider det for Lidl. Se outdoors nedenfor.
Allerførst skal jeg fange, at det er Instagram, Lidl forsøger at efterligne i sit budskab. Og så ligner det alligevel ikke rigtig Instagram..
Så skal jeg se et billede af 2 mennesker, der vender ryggen til (på dén til venstre). Og noget med gulerødder, så langt øjet rækker. Men hvor er gulerødderne?
Nå jo, de gemmer sig nederst, sammen med et tilbud, et logo, et hashtag og et øko-logo. Og hvem er Camilla? Og hvem er Niels?
I virkeligheden er dét faktum, at Lidl har øko-gulerødder til kun 5 kroner for 1 kg, et virkelig godt tilbud!
Men det fanger man ikke rigtig midt i hurlumhejet.
Her sker ALT for meget, og når brands skal lege sociale medier på en outdoor, bliver det lidt underligt.
Lad os holde os til mediets præmisser, ikke? Lidl, altså.
Kære Lidl. I har noget at have jeres kampagnebudskab i. Så vidt så godt. Men selvom I er en discountkæde, kan I godt gøre jer lidt mere umage.
Og jeg HAR set jeres film med restauranten og det skjulte kamera. Men vi var alle sammen i tvivl, om det var skuespil eller ægte. Og dét var jo ikke dét, den film skulle handle om, vel? Så drukner budskabet lidt.
Det er ikke nok at lave sådan en film eller lege fashion week eller hyre Heidi Klum. Det skal gøres ordentligt. Men I får cadeau for initiativet.
Du får filmen, som også er en del af #LidlOverrasker, her:
Ærede læser,
tak fordi du slår vejen forbi.
Reklamejam har været en død sild i 100 år, og det har været SÅ meget talk of town:
Hvad blev der af bloggen? Hvorfor hører vi ikke noget? Er den virkelig død? Bør nogen skrive en nekrolog? Hvad så med branchen?
Undertegnede har været en travl reklamedame og været pixels fra at droppe foretagendet her. Men eftersom hverdagen bliver VED at byde på kommunikation og reklame, som fortjener et par ord med på vejen, er bloggen nu genopstået fra de halvdøde, og Reklamejam 2.0 er tilbage i dit liv.
Fremover henvender Reklamejam sig til alle. Alle de danskere, som hverdagens reklame og kommunikation laves til. Ikke kun dem, der selv laver reklamerne.
Vi går lige til sagen, og du får her lidt af det, jeg har samlet på iPhonen de sidste par dage:
Filmen ovenfor er fra L'Atelier's Facebookside.
L'Atelier er ude med et budskab om, at ikke 2 stykker er ens. Hvert stykke L'Atelier er unikt. Hvert menneske er unikt. Lidt vild parallel at drage. Måske man lige skulle have givet den en dag mere i tænkeboksen?
For hvorfor er det værdifuldt for mig, at hvert stykke er unikt?
Meget godt kan siges om mine smagsløg, men de går altså ikke op i, om rosinen ligger lidt til højre i det første stykke, eller om hasselnødden peger nedad i det andet stykke.
Jeg vil meget hellere vide, at L'Atelier smager bedre end alt andet.
Eller er mere fairtrade, eller med højere kakaoindhold, eller noget andet godt.
Og skal vi så ikke lade ordet 'unikt' holde pause for en stund?
Næste ting, jeg faldt over, er websitet for Great Northern.
LEGO-familiens svar på et golfcenter i Kerteminde:
Et fantastisk eksempel på et website, der gør alt for at gøre sin læser træt.
Man kan godt se, at det skal se eksklusivt ud. Men eksklusiviteten har fået storhedsvanvid, og et par ting er røget i UX-svinget:
Minimal fontstørrelse.
Negativ tekst.
Versaler.
Tekst, som er UMULIG at skimme.
Og temmelig meget scrolle-lir, som webdesignerne måske syntes var lækkert, men som gør sitet lidt u-enkelt.
Bare husk, at sådan skal du ikke gøre, næste gang, du skal lave website.
Nogen, som til gengæld har styr på deres webdesign, og som har haft overskud til at flette lidt fin humor ind, er Aarstiderne. Høhø:
Og så det gået liiidt stærkt hos Metroselskabet. Man må ikke håbe, fejlen er symptomatisk for det kommende metrobyggeri. Forhåbentlig er det kun marketingafdelingen, som er trætte. Kan du se fejlen?
Til sidst får du to outdoors for Bianco, som ikke helt giver mening. Men de gør verden til et sjovere sted, og det får man altid credit for:
God weekend til dig!
cbvkjfdbvkdfjvbd
Read MoreKan du endnu ikke prale af at stå på credit listen til en eller anden fed kampagne?
Bare rolig. Løsningen er her.
Det canadiske bureau Rethink har fået en genial idé. De har lavet kampagnen #onedollaroneshow og sat credit listen til salg.
'A' hva'?' tænker du.
Jo, Rethink's initiativ går ud på, du for 1$ kan købe dig ind i kampagnens credit list og blive skrevet på som 'medlem af det kreative team'. For 10$ får du lov at stå på listen som art director eller copywriter, og for 25$ som kreativ direktør. Osv.
Læs mere om, hvordan du kommer på credit listen.
Hvis kampagnen på dén måde får samlet 500$ ind, er der råd til at indsende kampagnen i én kategori til One Show. Samler kampagnen derimod 15.000$ ind, er der råd til at indsende i 10 kategorier i Cannes. Og lur mig, om der så bliver hevet lidt metal hjem..
Summasummarum:
Bidrager du til #Onedollaroneshow, hjælper du kampagnen til succes. Og vinder kampagnen bare én pris, kan du skrive den på dit cv. Du har jo selv bidraget, ikke? Oh boy!
Jeg synes, idéen er supergrineren. Du får casevideoen her:
Og fordi jeg ikke kan lade være - og fordi den næste film er ret overlegen - får du lige 7 minutter med David Beckam og Kevin Hart. En film for H&M af adam&eveDDB (who else?)
Yours Truly Creative har lavet denne film for Ray-Ban. Filmen er superfin og sød, og så varmer den lidt i de her forbandet kolde januardage:
Og så får du et par utroligt vellavede og clever film for Mattel's Scrabble. Et spil, mangt en reklamemand har lavet - eller prøvet at lave - idéer til. Nogle gode, andre tvivlsomme.
Men disse to film er gode. Den ene er en julefilm og knapt så aktuel p.t., men det er ikke filmens skyld. Det er bare mig, der først har opdaget den nu, langt inde i januar. Men ikke desto mindre:
God weekend til dig, når du engang er kommet igennem bunken af haste-opgaver, har sendt dét der logo til endnu en korrektur, har nail'et dagens overskrift, har drukket kaffemaskinen op, spist fødselsdagskage i kantinen, og slugt en g&t med kollegaerne, inden du skal hjem og se X Factor (hvilket vi jo alle sammen i virkeligheden skal i aften).
Inden du smutter videre til fredagsbar eller julefrokost, skal du lige se denne fine og sjove julefilm fra Mulberry.
En ca. 2 minutter lang og ret humoristisk film skabt af adam&eveDDB i London:
Glædelig fredag!
Jeg har været rundt i byen og fanget en ting eller to på min vej. Som altid er billederne ikke for gode, men lad os bare aftale, at det er en del af stilen her på bloggen. Pinterest er so last year - Iphone 4 m. fedtet kameralinse er in.
Missetoast
Trods stress og jag på hovedbanegården forleden, var jeg nødt til at stoppe op og fange dén her for Rejsekortet.
Er det bare mig, eller distraherer annoncen ikke netop?.. Jeg forstår det ikke.
Men reelt er det jo en genistreg fra Rejsekortets side. Når du glemmer at tjekke ud, fordi Rejsekortet har sat en outdoor op med en toast-kat, er det penge lige ned i Rejsekortets dybe lomme. Ikke helt dumt.
VIP: Virkelig Intetsigende Parcelhus
Og så er der HusCompagniet, som i følge annoncen tydeligvis har opført luksushusET i Værløse. En VIP-lounge, hvor der virkelig er kælet for de lækre detaljer. Det kan enhver se.
Hvad det er, HusCompagniet har misforstået, ved jeg ikke. Men 'VIP i Værløse' og 'kælet for alle detaljer' synes jeg ikke, det just ligner.
Faktisk ligner det snarere Dødens Pølse på Lars Tyndskids mark, og det er der sikkert også masser af muligheder i
- og med 190 m2 er der uden tvivl plads til at drømme om luksus - men det kan de da bare sige, som det er.
En lang omgang tomgang
Hos Ecco er de ude i noget med et par ultrabløde sneaks. Og en imponerende gang bla bla-agtig brødtekst, du kan nærlæse, hvis du scroller lidt.
Brødteksten fortæller, at faktisk er sneaks'ene SÅ gode, at dit liv bliver bedre, og faktisk bliver dit parforhold det også, for når kernen er i orden, og du er i stand til at køre noget paris-tema ind over noget new nordic iført bl.a. en praktisk sko, ja så er alt fedt, og når alt er fedt, har du overskud til detaljerne i dit liv, som fx ham. Det ville du ikke have uden den praktiske lædersko.
Læs teksten, og tænk over det. Hvad er det egentlig, Ecco prøver at sige? Som de ikke kunne have sagt på 3 linjer? Eller på den sidste linje?
Note to self: Find et nyt bureau
Og så er der webbanneret fra Post-it. Kunden, mange kreative ville elske at få en brief fra.
Men 'innovativt' og 'imponerende' er et sjovt ordvalg, ikke? Analoge papirlapper med klister bagpå bliver da ikke mere gammeldags og ikke-innovativt. Og at du ligefrem kan imponere dit team med Post-its, tvivler jeg på.
Jeg synes, det er synd, de ikke gav briefen til nogen, der kunne have givet de gode folk hos Post-it lidt mere kreativitet (og relevans) for pengene.
På Post-its' website er de ellers ret gode til at lave content. Kreativiteten stoppede dog brat, da det her webbanner skulle laves:
For god ordens skyld vil jeg lige indskyde, at der INTET er galt med gammeldags og analogt i den her sammenhæng, for når alt kommer til alt, er Post-its noget af det eneste i verden, der holder 100%
Sædbanken skyder med spredehagl
Jeg stod i mit fitnesscenter forleden, i pigernes omklædningsrum, og så denne annonce for Nordic Cryobank på indersiden af skabslågen.
Det er fint, de søger donorer, men er det ikke overkill at hænge den op hos pigerne?
Tiger på spring, pris i skjul
Hos Tiger skal de have props for at lave så fin en outdoor/butiksskilt som denne. Et nysseligt billede med kronhjorte på, som pynter foran butikken på Islands Brygge. Ingen budskaber eller grimme prissplashes. Kun Tigers logo og pay off.
For en gangs skyld er der ikke noget galt med at lave vinterlandskab.
Har du fanget en sær, sjov, smuk, skør, meningsløs, malplaceret eller på anden måde opsigtsvækkende form for kommunikation på din vej rundt i landet, så smid den gerne i Reklamejams retning eller del den med os på facebook :)
Det amerikanske modebrand Rag & Bone har begået en kampagnefilm, der spot on har ramt bil-elskere verden over.
CarBuzz kalder fx filmen for 'blasfemi'.
Umiddelbart en standard-film. Og dog.
Filmen viser 1 stk. skinny, kvindelig model som poserer iført bare ben, uldfrakke og sur attitude, og en flot bil, der bliver smadret af stor sten. Bum.
Umiddelbart en standardløsning i kampen om opmærksomhed. Men wauw-effekten ligger som bekendt i detaljen:
Den ikoniske Porsche 911
Furoren skyldes, at den Porsche, der optræder i filmen, er den ikoniske 911'er fra 80'erne. Modellen er sjælden, og langt de fleste af hankøn vil give deres højre testikel for netop dén bil. Derfor er filmen så top-hamrende provokerende og går lige i hjertet på kendere.
Havde Rag & Bone (eller deres bureau) ikke haft den mindste indsigt i biler, havde de måske bare valgt den nyeste 911'er, som Porsche bare kunne sprøjte en ny ud af. Men så var omtalen udeblevet.
Rag & Bone's træk er sådan set raffineret nok, hvis man skal se nøgternt på det (selvom det er svært). Prøv selv:
Jeg er faldet over diverse mærkeligheder de sidste par dage, som jeg gerne vil dele med dig.
Er det kun er mig, der synes følgende annoncer er sære?
Hvad du ser herunder, er en altoverskyggende bannerannoncer fra DF.
DF er imod østeuropæisk arbejdskraft. Det paradoksale er, at banneret sjovt nok ligner noget, de har fået bakset billigt sammen ovre østpå. Tsk tsk..
Uanset hvor i verden, DF har fået det lavet, så er det så grimt, som det kan blive.
Det fortjener næsten en pris for at være så grimt:
Den unge dame herunder reklamerer for tøjbutikken MOSS COPENHAGEN. Flotte øh ...jeans.
Det er en ældgammel traver at sælge tøj via nøgenheds-blikfang. Og måske bliver du også træt af, at jeg overhovedet tager emnet op, for det er set SÅ mange gange før, og kan jeg da ikke bare være ligeglad?
Men det irriterer mig, at MOSS COPENHAGEN kan være så fantasiløse.
Jeg er med på, at eftersom annoncen nu har fundet vej til Reklamejam, er det jo lig med opmærksomhed.
Men er det ikke sjovere at få opmærksomhed for at gøre sig umage end ved at springe over, hvor gærdet er allerlavest - og hvor såååå mange konkurrenter allerede er sprunget over?
Hvad synes du?
Herunder er det Pia Olsen Dyhr, som demonstrerer, hvor forudseende hun har været som ung.
Hun tænkte på vores klode i en alder af bare 16 år! Så må hun være en god politiker..:
Pia går også ind for respekt. For hvem? Det står lidt uklart, men det nok for de ældre.
Og så har Pia og AD'eren haft griner over at lege med Photoshop og trylle Pia om til en ældre dame med læderhud.
Hvad hun vil mig, som politiker er ikke så vigtigt, vel. Det er da sjovt, at de har lavet hende om..:
Når du køber noget nyt, så donér noget gammelt.
Det er filosofien bag The Rag Bag. En fantastisk idé, der er udviklet af Simon Higby og DDB Stockholm, for det lille, svenske tøjmærke, Uniforms for the Dedicated.
Hvad du ser i følgende film, er en opfindelse, vi nok skal komme til at se endnu mere af:
Ideen er ge-ni-al. På alle måder.
1: Der er ikke længere en undskyldning for ikke at smide dit gamle tøj til genbrug.
2: Én plastikspose med to formål.
3: Porto er betalt, så det bliver ikke nemmere.
3: Designet ser pisselækkert ud.
4: Et ret smart træk fra det lille, svenske tøjmærke, som nu har fået pioner-agtig status.
(find selv på flere)
Sorry. Fredagsguf på en lørdag er helt uhørt - men bureauet holdt julefrokost heeele dagen i går, og det gik ud over Fredagsguffen. Reklamejam beklager meget.
Jeg håber, dagens 2 fine film kan kompensere for forsinkelsen.
Den første film er en tv-film for OREOs Wonderfillled-kampagne i Canada. Sangen er sunget af Owl City.
Vil du have teksterne og link til download af sangen, kan du finde hele molevitten her.
Næste film er et genialt eksempel på, at rene produktspots godt kan laves kreativt. Og sindssygt flot.
'Go Green Wear Blue' for H&M Conscious Denim Collection:
Julefilm er hot hot hot i England lige nu og britiske stormagasiner og retailbutikker battler om årets bedste.
Miseren skyldes især stormagasinet John Lewis som i flere år har leveret flotte julefilm for sig selv.
Derfor ligger der hvert år et vist pres på filmene fra kæden. Og det har betydet, at mange andre butikker i London har kastet sig ud i julefilm-disciplinen.
Du får Reklamejams bud på de 3 bedste julefilm - bl.a. årets John Lewis.
Den første er for Mulberry.
Bureau: Adam&Eve DDB.
Den næste er den famøse julefilm for shoppingcentret John Lewis.
Bureau: Adam&Eve DDB.
Og så får du naturligvis Coca Colas julefilm her (bare fordi det er en tradition)
Du kan se maaange flere af årets britiske julefilm hos Creative Review her.
Chanel No. 5 har lavet en 3 minutter lang film med navnet The One That I Want.
Gisele Bundschen spiller hovedrollen, og det er jo ren eye candy. Baz Luhrmann (Moulin Rouge) har instrueret, og sangen er et meget elegant cover af Grease's 'You're the one that I want' (hør originalen her).
Ene og alene fordi filmen er fra Chanel og sindssygt ekstravagant, får du den som fredagsguf:
...Men i virkeligheden må jeg indrømme, at grundhistorien ikke står helt klar for mig. Hvorfor tager hendes mand i operaen uden hende?
Og hvorfor ser Gisele så cool ud på surfbrættet på close up-billederne, når vi samtidig kan se, at bølgerne er enorme. Ureatlistisk meget overskud dér. Men hva' fa'en. Det er Chanel. Det skal bare være lækkert.
Du får et par film behind the scenes:
Se flere behind-the-scenes film her - og læs alt om, hvem der har medvirket til filmen hos The Inspiration Room.
Jeg føler mig som ”the-consumer-of-every-advertisers-dreams”.
For jeg har lige udvist en forbrugeradfærd som producenten – i dette tilfælde parfumebrandet Viktor&Rolf – ville have klappet højlydt i sine små hænder af.
Jeg har lige smidt mig i sofaen, da jeg hiver den nyeste udgave af Cover frem. Helt uvidende om, hvilket markedsføringstrick jeg om lidt skal udsættes for.
Lokke, lokke, lokke...!
Det første jeg bemærker (og her taler vi inden, jeg overhovedet har nået at studere forsiden) er, at der midt i bladet er én enkelt side, hvor papiret er meget tykkere end i resten af bladet. Så den slår jeg nærmest per automatik nysgerrigt op på.
Viktor & Rolf
Min første indskydelse er, at det måske er et spændende tillæg. Men jeg må til min store skuffelse konstatere, at det bare er en reklame. Et klassisk parfume-billede og et logo. That’s it. Ingen tekst. Ingenting.
Men nææææ, hvad er nu det?
På siden sidder en lille form for label, man kan åbne (”Hæhæ. Det er lidt lissom en julekalender” konstaterer mit barnlige jeg). Det er garanteret en lille duftprøve – lækkert! Så den åbner jeg selvfølgelig.
Men til min store skuffelse må jeg konstatere, at det ikke er en almindelig duftprøve, jeg kan påføre mig selv.
Nej, det er en duftprøve, der sidder fast på det tykke papir, og jeg skal simpelthen stikke snuden ned til bladet og dufte. Og ja, den dufter da godt. Og det var så det.
…Troede jeg. For da jeg slår op på Covers første side, dukker duften af Flowerbombs noter op i mine næsebor – bare lige for at minde mig om, hvor godt den nu rent faktisk duftede. Det samme gentager sig, næste gang jeg bladrer. Og næste gang. Og helt frem til side 154.
Spændingen udløses.
Verdens mest velduftende magasin
Da jeg åbnede den lille magiske Viktor&Rolf-låge, gav jeg åbenbart hele bladet parfume på. Og duftstofferne på papiret udskilles hver gang, bladets sider er i bevægelse.
Og hold nu kæft, det dufter skønt. Sådan vil jeg også dufte!
Og det er så her, det går op for mig. At jeg er hoppet lige i reklamefælden – og at Viktor&Rolfs annonce er virkelig gennemtænkt. Lad mig lige ridse det op i steps:
Derfor er Viktor&Rolf-annoncen genial:
Og så giver investeringen i det ellers dødsdømte printmedie lige pludselig fornyet og rigtig god mening.
For handler det ikke bare om, at vi skal se muligheder i mediet og bruge det på den rigtige måde?
Jeg føler mig i hvert fald overbevist!
PS. Giv mig lige et tip, næste gang Magasin har goodie days – der er en parfume, jeg lige skal have fat i.
Skrevet af Fie Grønning
Fie Grønning er tekstforfatter hos Nørgård Mikkelsen. Du kan se lidt af hendes arbejde her.
Ford har lavet en imagefilm som skal vise, at Ford er mere end biler. At Ford er til dig, der tør springe ud i livet uden at vide, om du kan bunde. Og alt dét der.
En ægte 'vi har en mission som er meget mere end bare biler'-film.
Filmen er et samarbejde mellem Ford og Bitchslap Magazine - og formålet er at give danskerne et nyt syn på håndværkere.
Umiddelbart er håndværkere det sidste, jeg ville ha' i tankerne, når Ford laver en film om surf. Men døm selv:
Det er bureauet Very, der står bag, og producer er Nick Bridge.
Hvad synes du?
Er det lidt kedeligt at se historien om igen om den lille mand, der klarede det, selvom ingen troede på det osv.?
Eller er det bare fedt og flot lavet - og dejligt at se noget absolut nyt på et marked, der ellers har for vane at vise det samme?
