Nok er vi et mini-land, men det afholder os altså ikke fra de store armbevægelser, når det kommer til stjernespækkede reklamefilm.
Jeg nævner i flæng: Eva Mendez for Cocio, Ronaldo for JBS underbukser, Christopher Walken for Jack&Jones, Roger Whittaker, som er aktuel med Kærgården, Britney Spears for undertøjskæden Change og nu Snoop Dogg for teleselskabet 3.
Nu har bureauet Co+, teleselskabet 3, Snoop Dogg og den danske filminstruktør, Niels Arden Oplev (som er aktuel med filmen 'Kapgang') har lavet de her to film under konceptnavnet 3LikeHome.
Men hvordan hulen får man en selvfed gangsterrapper til at være med i en lille reklamefilm - til et land, ingen amerikanere kender?
Thomas Hedegaard, som er kontaktdirektør hos Co+, siger:
- "Med Eva Mendes i Cocio-reklamen som stærk reference blev døren til Snoop Dogg hurtigt åbnet. Og da vi lidt senere kunne sætte trumfen med filminstruktør Niels Arden Oplev, fik vi et ja"
(fra Markedsføring)
Jeg vil rigtig, rigtig gerne høre din mening om de spritnye film her.
Hold dig ikke tilbage, kommentarfeltet finder du lige herunder.