4 reklamer, der ikke giver mening

Reklamejam har samlet lidt til bunke af ting fra mærkeligheds-kategorien. Ting, jeg ikke forstår.

Og vi lægger ud med en film fra Quickpot, som indeholder mange ideer i én film.. Det har nok ikke været hensigten, men resultatet er li'ssom et patchwork af ideer.

Det starter ellers så fint med en ide om, at Quickpot vil være et pletfrit værksted. Sjov ide og sjovt eksekveret.

Men så kommer Stig Tøfting pludselig ind fra højre. Tøffe er vred, og derfra eskalerer det, og jeg mistede lidt interessen, for filmen tager en drejning og ender overhovedet ikke, hvor den så fint startede. Meget mærkeligt. Og stakkels Stig, at han altid skal spille ham den vrede.

Se filmen som et skoleeksempel på, at forenkling er vejen frem: 


Næste mærkeligheds-ting: Det her forstår jeg endnu mindre af end Quickpots film. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad der er meningen med den her outdoor. 

Dejligt for jer, at I elsker hvidevarer, Skousen. Men hvad skal jeg bruge det billede til?

IMG_1808.JPG

 

Nedenstående æblekonkurrence forstår jeg heller ingenting af. 'Tryk og hold fast'? Jeg er ikke med.
Nu må I steppe lidt op, Kanzi. Fantastisk, hvor meget kommunikation, man kan proppe ind i et æble. Eller, det lykkes jo så heller ikke rigtigt..

Skærmbillede 2018-03-08 kl. 10.39.01.png
Skærmbillede 2018-02-28 kl. 13.18.44.png

Og så er der go'e gamle Geberit og deres lokumsreklamer. Det er også en utaknemmelig opgave at gøre et wc lækkert, altså..

Men på denne bannerannonce har Geberit placeret en sur dame, fuldt påklædt, på et toilet (hun ligner faktisk alt andet end én, der sidder på kummen).

Tekst er der intet af. Hun sidder bare dér og surmuler.

Hele arrangementet ser sgu lidt løjerligt ud, og jeg ville ønske, at Geberit ville smide facaden. Det handler om tis og lort, men Geberit pakker det SÅ nydeligt ind, at jeg næsten ikke magter det. 

Hvad skal jeg bruge det til?

6 fra ugen der gik

Jeg har tømt iPhonen og deler lige et par snapshots med dig fra ugen der gik:

Ok, sorry - ikke det bedste billede med al det genskær. Men du har helt sikkert set Oreo's forskellige outdoors rundt omkring i bybilledet. Og det er efterhånden feset ind hos os, at Oreo ikke bare er en kiks med hvidt snask i midten.

Oreo er kiksenes konge. Den overlegne player-kiks, som hiver alle de gode point hjem og troner på kikse-hylden i supermarkedet, fordi der hører 117 ritualer med til, hvordan du skal spise den. Fascinerende, at en kiks kan hypes til de højder.

Hvad synes du om outdoor'en fra Oreo? Er den sjov eller forvirrer den dig?


Jeg har før bragt en annonce fra Geberit her på bloggen, og nu er jeg nødt til at dele sidste nyt fra dem igen.

Annoncen her reklamerer for Geberits skylle-toiletter, som vasker dig i nummi, så du bliver helt ren. På japaner-måden, forestiller jeg mig. Jeg forestiller mig også, at det bliver noget værre vandsjask, som man så skal til at tørre op, hvorefter toilettet stopper, fordi man har brugt for meget toiletpapir. Nå. Det er også underordnet, hvordan det virker.

Det sjoveste er hjertetnumsen, som er kastet ind i annoncen på 'numse-in-your-face'-måden. Hvad synes du om dén?


Juicemarkedet har set endnu en variant. Man skulle tro, markedet (og maverne) var mættet og derfor ikke havde brug for flere to-go juices. Men denne her 'Organic Human Bio Juice' fandt jeg på grøntsagshylden i Kvickly, hvilket adskiller den lidt fra konkurrenterne. Og får mig til at tænke, at så er den nok fyldt med grøntsager istedet for frugt (og frugtsukker).

Når man tænker på det faktum, at verden er FULD af juices og smoothies, skal der satmes brillieres med et godt emballagedesign, hvis man skal overgå konkurrenterne. Og de her emballager ligner bare ikke noget, der indeholder naturlige ingredienser, synes jeg.

Hvad synes du om Organic Human-emballagerne? 


Karolines Køkken har lavet softice. Man må vel forny sig. Og Karoline har været i mormors sommerhuskøkken og finde inspiration til emballagerne, tror jeg. Farverne er fine i lyserød og lyseblå og skal nok lande i en del pigers indkøbskurv henover foråret og sommeren. Fordi de pynter (...inde i din fryser ganske vist).

-  Oder was? Synes du i virkeligheden bare, det er underligt, at softicen ikke ligger i frysedisken? (hvorfor gør den egentlig ikke det?)


Og i går gik turen så til go'e gamle Netto. Og her fandt jeg noget sjovt. En karsefarm! Du kan blive din egen karsebonde og køre karseproduktion inkl.  ko og indhegning hjemme i køkkenet med Albertines Karsefarm. Sødt.

Sidste input fra ugen er et billede af Beauvais' etiket på deres danske rødbeder. En etiket med indbygget patina/køkkensnavs i kanterne. For så tror vi måske, vi selv har syltet rødbederne..?

Hvad synes du om etiketter som denne, der giver sig ud for at være autentiske og hjemmelavede?

Om at få vand i nummi

Firmaet Geberit (Ge-Berit?) tilbyder en luksusweekend og viser ...et lidet eksotisk og temmelig usexet billede af et toilet. Luksus?

Alt er til diskussion. Eller også har folkene bag bare givet den gas med lokumshumoren.

Annoncøren siger:
"Test et Geberit Aquaclean douchetoilet hos en af vores partnere og vind en weekend på hotel D'Angleterre".

Skal jeg så sidde i Geberits showroom og tisse i kampen om at vinde luksusweekenden? 
Og hvad sker der for det hjerteformede numse-logo nederst i højre hjørne? Og den store, lilla font? Den er en om'er.