Flyselskabet Delta har lavet en safety-film, som er perfekt for dig at skyde weekenden i gang på! Og det bliver kun bedre, hvis du i læsende stund ikke er just ædru.
Det er Wieden + Kennedy i New York, der står bag filmen, som kom ud i Deltas fly i maj. Bureauet har formået at proppe det meste af internettet ind i filmen. En virkelig sjov (og utrolig lang) film, som du skal se til ende.
Til sidst får du nemlig lov at vælge, om du har lyst til at gense filmen i forskellige (meget kortere) versioner.
Du kan fx se den i en blendet version. Eller hvad med en pisket, pureret eller hakket udgave?
Manden fra Will it Blend? er også med. Og masser af andre dumme og geniale internetfænomener:
Det næste, jeg har fundet til dig, er en printannonce fra Brasilien. Bureauet hedder Loducca, og kunden er forfatteren Paulo Coelho, som har skrevet bestselleren The Alchemist.
Bogen har ligget på New York Times' bestsellerliste i 7 år, og det skal fejres. Derfor har bureauet og Paulo Coelho udgivet den 175-sider lange bog på en dobbelstidet printannonce samt på en outdoor.
Skulle der være en enkelt brasilianer (eller andre portugisisk talende) tilbage i denne verden, kan de altså nu læse hele bogen gratis. Det kræver blot et forstørrelsesglas og god tid:
Jeg synes, den fortjener en plads i kategorien 'Fredagsguf', fordi det er en sjov gimmick og en endnu sjovere måde at bruge printmediet på. Og så er det en på en gang underspillet og overlegen måde, hvorpå forfatteren markerer et 7-års jubilæum.