SÅ fandt jeg en vinder af den lille konkurrence, jeg har haft kørende en uges tid. Det er bogen 'Farbarsel. Logfiler fra livet som Far', jeg har udloddet, og spændingen er EKSTREM. Det er lige før, taget letter. Jeg ved, verden udelukkende har ventet på, det blev torsdag den 17. december, så vi kan få afsløret en vinder.
Men vi holder spændingen lidt endnu. For først og fremmest tak til jer trofaste læsere, der har deltaget. Jeg er glad for, I læser med. Det gælder også alle jer, som ikke har givet jer til kende, men blot sidder derude og lurer. Tak fordi I lurer med.
Nå. Til sagen. Jeg har fået min kæreste til at trække et nummer ud af en grim bøllehat fra 90'erne, og vi har derfor en vinder.
And the Farbarsel goes to...
....
....
Emilie!
Stort tillykke Emilie!
Skriv en mail til lotte@lotteskovsted.dk med din adresse eller på Reklamejams Facebook, så sender jeg Farbarsel afsted til dig med det samme.