Vind vind vind en sej præmie!

Det er ikke længe siden, jeg her på bloggen bragte et interview med en ung, odenseansk art director, Jesper Urban Pedersen

Jesper er AD'er på Nørgård Mikkelsen, far til Sylvester og én af de modige mænd, der tog barsel mere end få uger - og det gav stof til eftertanke. Og tis i badekaret. Og makrel i håret. Og lykkelighed ud i alle hjemmets afkroge.

Derfor skrev Jesper en bog om far-barsel
Men hvordan flasher man sit barn for omverdenen uden at smaske fotos af barn op på Facebook i 117 'nuttede' situationer, som ville ende med at give vennerne spat?

Her bliver undertegnede tekstforfatter varm om hjertet: Man skriver sine tanker om far-barsel ned som små, daglige logfiler på Facebook. Ord er nemlig pænere og sjovere end fotos af bebs med mad i hele krydderen. 

Det viste sig, at de små humoristiske logfiler inkasserede masser af likes og græde-af-grin-Emojis fra Facebookvennerne, og Jesper besluttede at udgive teksterne i bogform med illustrationer af Morten Løfbjerg.

De humoristiske logfiler om dagligdagen med bebs er udkommet i bogen 'Farbarsel. Logfiler om livet som Far'.

Du får en anmeldelse her
Bagved bunker af lortebleer, tisse-uheld, snot-kaskader og spontan gylp aner man den ukuelige lykke, det er at være forældre. Eller i hvert fald far. Gennem helt korte og nærmest lyriske tekster skildrer Jeppe dagligdagen, som den tager sig ud med en barsels-fars øjne.

Kærligheden til det lille væsen ligger på spring mellem linjerne, og skulle man som vordende far være nervøs for livet med spædbarn, ved man - efter at have læst Farbarsel - at selv når hverdagen drukner i tis og lort, er tilværelsen ren fryd. Som Jesper skriver:

"De små mennesker er langt mere krævende end alle dine ex-kærester. Tilsammen. Punktum.

Bare husk på, at det lille menneske elsker dig ubetinget. Så finder man gang på gang overskud, hvor man virkelig ikke troede der var mere (...) 
Min pointe er: Drop kondomet. Få dig et Barn. Du vil elske det."

- Jesper Urban Pedersen.

Bogen er fantastisk underholdende og viser en uhyre simpel dagligdag, der zoomer 100% ind på de små ting. Om det er barnets nye tandbørste, der partout skal døbes i toilettet eller kampen mellem far og barn om den sidste pommes frite. Lyksalighederne ligger på lur i hverdagen og selv dem, der lugter mindre godt og er remouladefarvede, er på en eller anden måde mulig at få optur over. 

Ifølge Jesper er det værd at kaste sig ud i at blive far (og sikkert også mor). Ifølge Reklamejam er det værd at investere 99,- kr. + porto i bogen. Perfekt som mande(-l)gave.

'Farbarsel. Logfiler fra livet som Far' får 6 ud af 6 rene bleer: 

Bleer til blog.001.jpg

Bestil bogen her


Nå. Ikke nok med, at Jesper nu er forfatter. GO Morgen Danmark ringede tilmed og ville have den fynske farmand i studiet. Det var han så i går morges, hvilket har betydet, at Jespers bog-lager er tæt på udsolgt. 

For en spædbarns-far er det ingen sag at komme tidligt op og på landsdækkende tv.

For en spædbarns-far er det ingen sag at komme tidligt op og på landsdækkende tv.

Heldigvis kan du stadig nå at få fingre i et eksemplar af bogen! 

Reklamejam udlodder 1 stk. Farbarsel-bog til en heldig vinder! Alt, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at skrive i kommentarfeltet. Men hvad skal du skrive? Et juleeventyr? En røverhistorie fra de varme lande? Branchesladder? (uh, den må komme en anden gang!) Næ, du skal svare på det her:
 

1) Hvorfor læser du Reklamejam?

og

2) Hvorfor vil du gerne vinde Farbarsel?
 

Skriv svaret på de 2 spørgsmål i kommentarfeltet herunder. Så trækker jeg lod om bogen blandt jeres kommentarer torsdag den 17. december. Så kan du nå at lægge bogen under juletræet til en kommende, nervøs far eller selv læse den i juleferien, hvis du vinder.

Sæt i gang!

45 GRATIS online kurser fra Mashable

Når det er pivkoldt, mørkt og vådt; når du ikke kan sove, eller når du skal slå tid ihjel. Når du keder dig, mangler job, mangler skills, mangler viden, mangler street cred... Internettet er din partner in crime, og du ved det.

Reklamejam har fundet en overskuelig liste med 45 seje gratis online kurser, som reklamedamer, marketingdrenge, art director-hipsters og alle mulige andre nysgerrige kan få glæde af. 

Bliv klogere på alt fra After Effects, taleskrivning, Illustrator, Javascript, copyright-loven eller Google Analytics. You name it. You really, really name it. Okay, der er ikke en Panda-tæmning eller How-to-solve-the-Israel-Palestine-Conflict'-tutorial (desværre) men der ER mange andre gode. 

Naturligvis bliver du ikke specialist på de få timer, de fleste kurser tager, men det kan være en god indgang til emnet og give noget vigtig grundviden.

Det er Mashable, der har lavet listen, du kan se her


Konkurrence: Vind Reklamen til Eksamen '14

For 1. gang i historien har en konkurrence (eller give away, som det hedder i blogsprog) fundet vej til Reklamejam.

Det er Kreativitet og Kommunikation, der er så flinke at sponsere den eftertragtede bog, 
Reklamen til Eksamen 2014.

Reklamen til Eksamen er en samling af alle vindercases fra det danske Advertising Effectiveness Award 
- også kaldet AEA.

AEA er det eneste danske awardshow, som årligt kårer de bedste cases, der har gjort en flot forskel for kundens bundlinje, og som naturligvis samtidig er veleksekverede.

Derfor er bogen, Reklamen til Eksamen, fyldt med knaldgode eksempler på, hvordan man skaber en case, som faktisk batter på kundens bundlinje.

Det skal du gøre, for at blive den heldige vinder af Reklamen til Eksamen:

Skriv i kommentarfeltet navnet på din yndlingskampagne. Dansk eller udenlandsk - det er underordnet. Hvis du ikke lige kan huske navnet, så beskriv den så godt, du kan. 

Du må gerne skrive baggrunden for dit valg, og du må gerne vedlægge et link, men det er ikke musts.

Den 7. marts trækker jeg lod blandt kommentarerne og finder en vilkårlig vinder.
Det er med andre ord helt tilfældigt, hvem der vinder. Det har ikke noget med dit casevalg at gøre.

Jeg håber, du vil lege med!

 

PS: Skulle du ikke vinde bogen her på bloggen, kan du købe den her