Vi har en vinder af Reklamen til Eksamen!

Det er en stor dag i Reklamejams historie.

1: Vi har fundet en vinder af blogkonkurrencen! Den spændende afsløring kan du se i videoen nedenfor.

2: Undertegnede har indvilget i at stå frem i levende live in the name of video content.. 

Tusind TAK til jer, der har deltaget!! Det er herligt med al jeres inspiration, som ligger i kommentarfeltene under dét her indlæg.

Konkurrence: Vind Reklamen til Eksamen '14

For 1. gang i historien har en konkurrence (eller give away, som det hedder i blogsprog) fundet vej til Reklamejam.

Det er Kreativitet og Kommunikation, der er så flinke at sponsere den eftertragtede bog, 
Reklamen til Eksamen 2014.

Reklamen til Eksamen er en samling af alle vindercases fra det danske Advertising Effectiveness Award 
- også kaldet AEA.

AEA er det eneste danske awardshow, som årligt kårer de bedste cases, der har gjort en flot forskel for kundens bundlinje, og som naturligvis samtidig er veleksekverede.

Derfor er bogen, Reklamen til Eksamen, fyldt med knaldgode eksempler på, hvordan man skaber en case, som faktisk batter på kundens bundlinje.

Det skal du gøre, for at blive den heldige vinder af Reklamen til Eksamen:

Skriv i kommentarfeltet navnet på din yndlingskampagne. Dansk eller udenlandsk - det er underordnet. Hvis du ikke lige kan huske navnet, så beskriv den så godt, du kan. 

Du må gerne skrive baggrunden for dit valg, og du må gerne vedlægge et link, men det er ikke musts.

Den 7. marts trækker jeg lod blandt kommentarerne og finder en vilkårlig vinder.
Det er med andre ord helt tilfældigt, hvem der vinder. Det har ikke noget med dit casevalg at gøre.

Jeg håber, du vil lege med!

 

PS: Skulle du ikke vinde bogen her på bloggen, kan du købe den her

Claus Fynbo legatet

Kender du en ung, talentfuld dreng eller pige i reklamebranchen, som gør det ekstra swaaaaag? Én, som fortjener lidt mere, end at du gi'r vedkommende en omgang i baren næste gang, der er fredagsbar?

Så er det nu, du skal indstille ham eller hende til Claus Fynbo legatet. Eller - senest den 29. august.

Legatet uddeles af Kreativitet & Kommunikation - og gi'r 30.000 kr. lige ned i foret til unge kreative i reklamebranchen, som er udstyret med både forretningsforståelse og ambitioner.

Læs mere om legatet og om, hvordan du indstiller til det, her

Sidste års seje modtager var Simon Naver - AD'er hos DDB. Ganske velfortjent.

Reklamen til eksamen - hent bogen gratis

Kommunikation og Sprog har været så flinke at lægge Reklamen til Eksamen 2013 ud som pdf, så du kan hente den kvit og frit. 

Du kan hente den her

Reklamen til eksamen indeholder alle vindercases fra Advertising Effectiveness Awards 2013, så der er masser af inspiration at hente. Den analoge bog-version er udsolgt fra lageret - derfor pdf'en.

Så kan du jo bruge en regnvejrdag på at lime den sammen og tadaaa - så er der strandlæsning næste gang, solen skinner. 

Content marketing skåret ud i pap #2

Content marketing er på alles læber. Og efter jeg var til Digital Boost med Kreativitet & Kommunikation - og siden har research'et feltet nærmere - er jeg godt klar over, at content marketing ikke er et buzz-word, jeg bare kan lade passere. I get it.

Er du også begynder udi content-begrebet, så læs med. I det her indlæg deler jeg nogle af de insights, jeg fik på Digital Boost.

Sådan kan du skabe simpelt content på dit website:

Husk: det handler om at give dine brugere noget af værdi. Gør det værd at besøge dit website - også uden at det skal handle om salg, tilbud og spar-budskaber.

På Digital Boost-seminaret fortalte Luca og Steffen fra 23 om, hvordan de har skabt en content-platform på roskildefestival.dk. Den danske video-CMS-virksomhed 23 er specialister i at lave CMS-løsninger til dit website, så du selv kan lave videoer og lægge dem ud. 

Hvordan skaber Roskilde Festivalen online Orange Feeling året rundt?
Roskildefestivalen havde et ønske om at bringe følelsen af festival ind på sitet, så der hver dag er noget at komme efter. Så du kan opleve stemningen, musikken og forventningens glæde også i de kolde vintermåneder. Sitet skal være fyldt med indhold (content), som i sidste ende skal give dig lyst til at købe billet til festivalen. 

(og nu vi er ved det - Rolling Stones kommer til Roskilde i år!)

Orange TV er festivalens egen kanal, hvor du kan se tidligere koncerter fra festivalen (se fx en hel koncert med albumaktuelle MØ her ), få intro-teasere til bands, der spiller i år, se interviews med kunstnere, se stemningsvideoen Roskilde Faces, få historier fra Camp Life og meget mere lir.

Drengene fra 23 fortalte, hvordan brugerne skal kunne opleve festivalen hele året - og de havde en vigtige pointe:

"Overalt på sitet er det utrolig nemt at komme til billetlugen, hvor du kan købe adgang til årets festival"

Et mini-udpluk fra Orange TV, som er kanalen bag video content'et på roskildefestival.dk

Et mini-udpluk fra Orange TV, som er kanalen bag video content'et på roskildefestival.dk

Hos 23 fortalte de også om det norske firma Dingsy, som sælger alle mulige random og unyttige varer online (hvis du ikke kender den supercool side, får du lige linket én gang til her: Dingsy.no)

Når Dingsy sender pressemeddelelser ud, gør de det med video. Bl.a. sendte Dingsy en pressemeddelelse ud i forbindelse med nogle nye, (smarte?) is-sikre sko 'Nordic Grip Wets. Og det eneste sted, der optrådte en Call To Action var i den udsendte video. Ingen andre steder. Alligevel solgte skoene godt. Bl.a. takket være en fin og relevant pr-video:

Skal du igang med content marketing så husk, hvad Luca fra 23 sagde:

"Van Damme 'The Epic Split'-videoen er fantastisk flot. Men den sætter barren tårnhøjt. Efter min mening er det bedre at producere simpelt, low budget-content oftere end dyre videoer få gange om året"

Et andet eksempel på simpel video-content, er fra Det Kongelige Teater. Her kan du se trailer-film for de nye og kommende forestillinger, ligesom du kan se behind-the-scenes film og alt mulig andet spændende fra teatret. Alt sammen relevant indhold, som bliver til i samarbejde med 23.
Du kan fx høre dramatiker Line Knutzon fortælle om sit teaterstykke 'Gruppe 8' her.

På Digital Boost-seminart talte også Emily Cramp fra ThinkHouse i England, kreativ dir. og partner Johannes Dybkjær Anderson fra Volume, Flemming Jessen, Online manager i SILVAN og Mikkel Hagedorn fra GroupM.

Kreativitet & Kommunikation holder ofte Digital Boost-seminarer med aktulle emner, og næste gang er temaet From Campains to Services, den 21. maj. 

 

Vil du vide endnu mere om content marketing? Du får en stak links, du kan boltre dig i:
Er du nysgerrig efter, hvordan du som brand kan bruge Youtube som content-kanal? Så læs Content marketing skåret ud i pap #1.

SEO-ekspert Thomas Rosentand fra Concept Interest fortæller dig om at skabe content via tekst. Og hvorfor du skal igang i dag. Læs artiklen Skriv eller dø.

Og så er du naturligvis nødt til at følge med på Contentmarketing.dk, hvis du vil holde dig ajour.

Content marketing skåret ud i pap #1

Bureaubranchen er om nogen spækket med buzz-words (læs fx Top 10 Buzzwords for 2013).

Nogle af dem kan du godt springe over, for man kan jo ikke have styr på ALT; andre er blot et synonym for noget velkendt (fx 'content manager', som jo bare er en facebook-administrator).

Og så er der de ord, du tror, du kan lade alle de andre namedroppe, til det dør ud.
Indtil ordet dukker op i dit synsfelt (eller over frokostbuffet'en) for 117. gang, og du indser, at du nok hellere må lære det at kende.

Sådan havde jeg det med 'content marketing'. Et smart marketing-ord, nogle slipsedrenge i 40'erne havde opfundet, tænkte jeg. Garanteret ikke noget, jeg behøvede at tage mig af. 

Indtil i onsdags, hvor jeg var til Digital Boost-seminar om content marketing - arrangeret af Kreativitet og Kommunikation.

Og nu skal jeg forklare dig, hvad content marketing er: 

  • Content marketing er reklame, som ikke lugter af reklame. Faktisk burde jeg slet ikke bringe ordet 'reklame' på banen hér.
  • Content marketing er indhold, du som brand giver dine brugere, og som brugerne faktisk kan bruge til noget.
  • Traditionel oplysning om produkter og tilbud er skrællet væk.
  • I stedet laver du (typisk) en video på Youtube, som dine brugere har lyst til at dele, har lyst til at se flere gange, eller som de kan lære noget af. Du giver reelt indhold med værdi til dine brugere.
  • Det er kun mellem linjerne, vi so brugere godt ved, at det i allersidste ende handler om et brand, som vil have os til at huske dets navn/dets produkt.
     

"Content marketing is a marketing technique of creating and distributing valuable, relevant and consistent content to attract and acquire a clearly defined audience – with the objective of driving profitable customer action"

- Fra Content Marketing Institute

TIl Digital Boost-seminaret talte bl.a. Nora Ziegenhagen fra Google Nordics. Ifølge Nora er det mest populære indhold på Youtube ofte dét, privatpersoner har produceret. Dygtige 'youtubers' har ofte større viral succes end et reelt brand. 

Hvad brands kan lære af de sejeste youtubers:
Hurtig handling. Lad der ikke gå 100 år, før du reagerer på fx en trend/tendens
Konsistens. Bliv ved at poste, og gør det regelmæssigt.
Lyt til dine brugere og svar dem straks, når de kommenterer.
Husk hook'et i dit indhold. Hold dine fans fast. Gør dit indhold spændende.
Fortæl om din (dit brand's) passion. Hvad betyder noget for dig, og hvad er du i verden for?

Sådan gjorde NIKE
Det kan være en idé at få en inkarneret youtuber til at producere dit indhold (content). På den måde bliver det typisk mindre 'tænkt'. Det er NIKE et eksempel på.

Hvad der hos NIKE startede med en strategi, en filmistruktør ved navn Max Joseph og hans inkarnerede Youtube-ven Casey Neistat, endte istedet med, at de to spontant smuttede jorden rundt for NIKEs budget. Pay off'et er #makeitcount, og hvad de biksede sammen, kan du se her:

3 content-udtryk, du skal kende
Nora fortalte også om, hvordan en succesfuld content-strategi skal indeholde begreberne Hero, Hygiene og Hub

Hero
Hero er et udtryk for en film, som fortæller om dit brand på en fin, sjov, interessant, spændende, inspirerende måde etc. Hvem er dit brand? Hvad står det for? Du får her en hero-film for den belgiske fødevarevirksomhed Alpro:

Hygiene-filmen
Konkret, brugbart indhold, dine brugere til enhver tid kan drage nytte af. Tutorials, guides eller video-foredrag. Club Matas er fx meget flittige til at give deres brugere content:

Ford har også lavet en sjov (hygiene-)video, der demonstrerer Ford's Door Protection:

Hub:
Hub er alt det, der kommer uden om dit reelle indhold (content). Hub er fx betegnelsen for det der gør, at dine brugere bliver hængende, efter de har set én film fra dig. Muligheden for at subscribe til din Youtube-kanal. At du fodrer dine brugere med flere forslag til relevante film. Gerne nogle med både hygiene- og hero-fokus. Og gør det let at søge efter dit brands indhold osv.

Det er del af begrebet content marketing. Jeg håber, du er blevet en lille smule klogere?
 

Jeg råder dig også til at læse med i morgen, hvor du får 2. del af min mini-intro til content marketing. Her vil du få danske eksempler, som IKKE har så meget med Youtube at gøre. Du får et fint eksempel på, hvordan du kan skabe forskelligt content på dit website. Og så lærer du et sej, dansk video-CMS-virksomhed at kende.