#Fredagsguf: Biluheld, charity og flyvende fritter

Ugens Fredagsguf er to flotte film og en McD-print.

Ja. Verden er FULD af film, som husker dig på at køre pænt. 
Vi har snart set så mange, at det er lige før, det preller af.

Denne film bygger dog på en indsigt, jeg synes er eminent. Det er så sandt som det kan blive, og jeg tager mig selv i at tænke på den, når jeg kører bil.

Filmen hedder 'Mistakes' og er for New Zealand Transport Agency. 
Bureauet er BBDO New Zealand, og filmen vandt en Guldløve i Cannes i år:

Den næste film er så fin, og jeg er VILD med måden, drengen taler på.
Samtidig er idéen god, og filmen er flot lavet.

Men selvom verden er sød og fin på film, må vi ikke glemme den skinbarlige virkelighed:

Filmen er for Water is Life.  Den er lavet af DDB New York og vandt en Guldløve i Film i Cannes i år:

Og så får du en uforpligtende McD-print af nogle flyvende fritter.

Happy new weekend!

View fullsize

Se flere Cannes løvevindere hos Adweek her. 

#Fredagsguf: Nyeste fra Red Bull og epic copy.

Red Bull plejer at give den gas, og det forpligter. Nyeste påfund er dette 2D-real life 8bit spil.

Det når ikke Stratos-filmen til sokkeholderne, men det er stadig meget sjovt lavet:

Og så får du en fantastisk gennemført og cool udtænkt copy ad. Den er fra DDB Stockholm og skrevet af Magnus Jakobsson. Og den skulle efter sigende være baseret på nogenlunde faktiske hændelser.  

View fullsize

Læse mere hos Adweek. 

Og god weekend!

Gæsteindlæg: Genial måde at udnytte printmediet på

Dagens indlæg er et gæsteindlæg skrevet af Fie Grønning, dameblads-sucker og tekstforfatter.
Og indlægget er lidt af en øjenåbner. Enjoy:

Jeg føler mig som ”the-consumer-of-every-advertisers-dreams”.
For jeg har lige udvist en forbrugeradfærd som producenten – i dette tilfælde parfumebrandet Viktor&Rolf – ville have klappet højlydt i sine små hænder af.

Jeg har lige smidt mig i sofaen, da jeg hiver den nyeste udgave af Cover frem. Helt uvidende om, hvilket markedsføringstrick jeg om lidt skal udsættes for.

Lokke, lokke, lokke...!
Det første jeg bemærker (og her taler vi inden, jeg overhovedet har nået at studere forsiden) er, at der midt i bladet er én enkelt side, hvor papiret er meget tykkere end i resten af bladet. Så den slår jeg nærmest per automatik nysgerrigt op på.

Viktor & Rolf

Min første indskydelse er, at det måske er et spændende tillæg. Men jeg må til min store skuffelse konstatere, at det bare er en reklame. Et klassisk parfume-billede og et logo. That’s it. Ingen tekst. Ingenting.

Men nææææ, hvad er nu det?
På siden sidder en lille form for label, man kan åbne (”Hæhæ. Det er lidt lissom en julekalender” konstaterer mit barnlige jeg). Det er garanteret en lille duftprøve – lækkert! Så den åbner jeg selvfølgelig.

Men til min store skuffelse må jeg konstatere, at det ikke er en almindelig duftprøve, jeg kan påføre mig selv.
Nej, det er en duftprøve, der sidder fast på det tykke papir, og jeg skal simpelthen stikke snuden ned til bladet og dufte. Og ja, den dufter da godt. Og det var så det.

…Troede jeg. For da jeg slår op på Covers første side, dukker duften af Flowerbombs noter op i mine næsebor – bare lige for at minde mig om, hvor godt den nu rent faktisk duftede. Det samme gentager sig, næste gang jeg bladrer. Og næste gang. Og helt frem til side 154.

Spændingen udløses.

Verdens mest velduftende magasin
Da jeg åbnede den lille magiske Viktor&Rolf-låge, gav jeg åbenbart hele bladet parfume på. Og duftstofferne på papiret udskilles hver gang, bladets sider er i bevægelse.

Og hold nu kæft, det dufter skønt. Sådan vil jeg også dufte!

Og det er så her, det går op for mig. At jeg er hoppet lige i reklamefælden – og at Viktor&Rolfs annonce er virkelig gennemtænkt. Lad mig lige ridse det op i steps:

Derfor er Viktor&Rolf-annoncen genial:

1. Det tykke papir fanger min opmærksomhed, (og tykkelsen gør, at man automatisk lander på den side, når man åbner bladet).
    
2.  Den lille ”låge” på siden indikerer, at jeg får noget ekstra. Derfor åbner jeg den selvfølgelig.
    
3. Åbningen af lågen gør, at duften spredes, hver gang der bladres. 
    
4. Dermed er Viktor&Rolf med på samtlige af Covers sider - selvom de kun har betalt for én!
   Godt nok en side med tykt papir, men alligevel – det er jo genialt.

Og så giver investeringen i det ellers dødsdømte printmedie lige pludselig fornyet og rigtig god mening.
For handler det ikke bare om, at vi skal se muligheder i mediet og bruge det på den rigtige måde?
Jeg føler mig i hvert fald overbevist!

PS.  Giv mig lige et tip, næste gang Magasin har goodie days – der er en parfume, jeg lige skal have fat i.

Skrevet af Fie Grønning

Fie Grønning er tekstforfatter hos Nørgård Mikkelsen. Du kan se lidt af hendes arbejde her.

13 veje til verdens bedste printannonce

The Gunn Report har analyseret 1028 af verdens mest vindende printannoncer fra de sidste 15 år.
Derefter har de lavet en liste med 13 guidelines, du bør du skæve til næste gang, du skal lave
verdens bedste sparke-røv printannonce. 

 

1. Information og facts
Hvis din sag eller produkt gemmer på spændende facts eller information, er det oplagt at fremhæve dét. Ny, vedkommende viden præsenteret på en flot måde kan blive til en virkelig vellykket printannonce. 

View fullsize

2. En ny indgangsvinkel
Selvom du ikke har nogle breaking news omkring dit produkt, så prøv, om du kan finde en ny, overrakende vinkel. Det kan have samme forfriskende effekt, som hvis du præsenterede et helt nyt produkt. Et eksempel er Bianco-annoncen. Det er bare sko. Men med en forfriskende ny vinkel er annoncen ge-ni-al!:

View fullsize

3. Demonstration af produktet
Demo hører oftest tv til, men har du et produkt, du gerne vil demonstrere i din printannonce, kan det blive ret fedt. Vis produktets bedste feature på en kreativ måde, og den er hjemme. Som i Bic-eksemplet herunder:

View fullsize

4. Overdriv problem/behov
De fleste produkter løser et problem. Men i stedet for at vise the happy ending, så eksekver problemet på en sjov måde. Det problem man har, inden man får dit produkt inden for døren. Herunder er fx vist problemet med at dele lejlighed med andre.
Undeforstået: Find dit eget sted med Saturday Star Property Guide:

View fullsize

5. Grafisk overdrivelse
En fortsættelse af punkt 4. Her handler det bare ikke om at vise den barske virkelighed, men om at overdrive problemerne på 'larger-than-life'-måden, som Samusocial har gjort herunder:

View fullsize

6. Sammenligning
Det overdriver fordelen ved dit produkt, hvis du sammenligner det med andre, mere gennemsnitlige, af slagsen. Er du snedig, bliver det pludselig tydeligt, at ingen andre lignende produkter giver lige så god mening.
Fx som Peugeot's 1107 med sliding door - i forhold til alm. døre:

7. Fortæl en historie
Vi æælsker historier. En god historie virker altid. Én måde, hvorpå du kan fortælle en historie i din printannonce (og det handler ikke om kilometerlange tekster), er ved at vise, hvilken rolle, produktet kan spille i dit liv.
Du kan også gå drømme-vejen og vise, hvordan livet bliver, hvis man bruger produktet, som fx denne episke printannonce fra Viagra:

8. Overdriv det grafiske
Dette punkt er det største af de i alt 13. Det virker simpelthen rigtig godt, hvis du kan overdrive produktets fordel på en langt-ude-måde. Hvor det samtidig er skideflot og megagodt tænkt. Fx som Burger King's ekstra stærke pomfritter: 

9. Når konteksten demonstrerer produktets fordel
Det oplagte eksempel her er Marlboro-manden. Det er ikke fordi, billederne af den seje cowboy siger så meget om selve cigarretten - og så alligevel: For "så cool bli'r du af at ryge Marlboro".
Typisk bruger man mennesker i den slags annoncer, som du ubevidst spejler dig i, når du køber produktet. Og det er ikke kun et trick, der hører Marlboro-manden til. Diesel bruger det også: 

10. Ideer båret af mediet
Det har alle dage været fedt, når mediet er brugt i idéen, eller hvis produktet er brugt på en ny, interagerende måde som herunder. Men pas på det ikke bliver søgt og ambient bare for at være ambient.
Avisen La Voz i Argentina har gjort det godt:

11. Når produktet udgør det grafiske
Hvis du kan lade dit produkt i sig selv udgøre det visuelle, er det stærkt. Brug altid lige 10 minutter af din brainstorm på dén retning. Hvis det lykkes, er både gennemslagskraft, unikhed (dét ord findes faktisk i ordbogen) og usandsynlig god branding opnået. Sqeeze har gjort det godt: 

12. Kendte referencer
Et andet godt trick til kreativ kommunikation kan være at bruge velkendte referencer, alle kender i forvejen. Det kan være et kendt billede fra en film, fra musik, teater, kultur, etc. Tag noget velkendt og giv det et twist.
Lettere sagt end gjort, men lad dig fx inspirere af LEGO og Pond's Pore Strips: 

13. Tag del i sagen
Pointen her er, at din annonce skal invitere forbrugere/beskueren til at 'deltage' i din sag. Det er ikke nok at kigge. Du kan selv gøre noget. Fx som i WWF-annoncen herunder:

Idéer på bordet! Aurora '14 er i gang

På med albuer og snedige tricks. Årets Aurorapris er åbnet for tilmeldinger, så send de kick ass-printannoncer ind, som du har haft i æteren i år, hvis du synes, de fortjener Auroraprisen 2014.

TIl alle os youngsters er der bare at sige:  Sæt i gang røvhuller! GO!

Læs mere og hent briefen her.
Deadline er den 15. oktober. 

Hver morgen, når jeg parkerer min cykel ved bureauet, minder den her outdoor mig om, at jeg skal vinde Auroraprisen. Det er meget simpelt.

Fredagsguf: Foodporn og BookBook

Briterne og deres stormagasiner. Ikke bare er de en oplevelse at være i - tv-spottet for Marks&Spencer, du skal se om lidt, er ren fryd for øjet, og får tænderne til at løbe i vand.

Det er det britiske RKCR/Y&R, der står bag. Hvem der har klippet og produceret, ved jeg ikke, men FLOT er det:

Naturligvis er IKEA's BookBook også at finde på bloggen. Har du ikke set den, så GØR det, for hulen:

Et udsnit af hverdagen

De næste 6 billeder, du skal se, er ikke just flotte og prangende. De er et udsnit af hverdagen, som jeg har fundet interessant af den ene eller den anden grund. Og så er de indfanget mellem Løgstør og Flakfortet (yes, min iphone og jeg har været vidt omkring).

Skønjomfruen på billedet herover har fået æren at være model på emballagen for et toiletbræt (en tjans, der næsten er lige til at lukke op og skide i, høhø).

Kan nogen derude svare på, hvorfor, der er en dame på forsiden?
Hvorfor ikke vise det flotte, klinisk hvide toiletbræt? Er det for at vise, at vandet i toiletter med netop DET toiletbræt er så rent, at man kan svømme i det?..
Og hvad svømmer hun egentlig i? Poolvand eller kloakforstoppelse? Og hvorfor blomsten? Det er et fucking toiletbræt, æsken inderholder?!
Jeg er forvirret. 

Det her var bare lidt sjovt. Telia er mere end telefoni. Telia kan også holde dig varm.

Ovenfor ser du indgangen til Danmarks mest depri shoppingcenter nr. 1.  
ALT er kedeligt. Indgangen nærmest råber 'Vig bort! Jeg er død'. Her er virkelig et center, som har formået at holde skiltning, flag og andet øje-lir på et minimum. Her er blot en indgang til et shoppingcenter. "Hvilket shoppingcenter?" tænker du. Jamen et shoppingcenter. Kig på skiltet.
PS: Du finder centeret i Hanstholm.

Hanstholm shoppingcenter set indefra. I venstre side af billedet ligger den obligatoriske centerpub. Med mørke ruder, man ikke kan kigge ind ad. Og det må man gi' shoppingcenteret i Hanstholm: Den mørke centerpub lever stadig. Det er de færreste centre, der stadig kan prale af dét. Til gengæld trækker de falske fliser på gulvet ned. Man klistrer altså ikke fliser på, Hanstholm!

Ovenfor et skilt for optikeren Nyt syn. Vist nok fanget i Aalborg. Her er cadeau, fordi idéen er lidt mere usædvanlig, end hvad du normalt ser hos brillekæder. Man behøver ikke vise en model med briller på, for at sige 'her ligger en brillekæde'. Vi ved godt, hvordan et menneske med briller ser ud. Derfor er det befriende, at Nyt syn har grebet det an på en ny måde.

Og så er der guldbageren i Løgstør. Som ikke er bange for den lumre onkel-humor. "Kør den ind med herreboller". (herreboller er i ét ord, Guldbager).

OK - man må ikke pege fingre af noget, som har med kræft at gøre, og dét har budskabet. Handler du hos Guldbageren, støtter du mænd mod kræft. Eller, hvordan er det egentlig? Hvad man egentlig støtter og hvordan, har de glemt at skrive i bare iver over det tissemands-agtige budskab. Men nogen har hygget sig, og det er fint nok.

Print: Hvordan kunne det gå SÅ galt?

Her er et eksempel på, at ALT er gået galt:

Art direction'en er uden for pædagogisk rækkevidde. Og idéen ligeså. Hvis der overhovedet er tale om en idé.

Tanken om at bruge en græsslåmaskine i en annonce, der handler om at 'Slå til nu...' er langt ude. 

Annoncen er set i EkstraBladets sports-tillæg. Vist nok.
Men hvem tillader det her at gå i trykken?

#Fredagsguf: Lortereklame.

Denne uges #Fredagsguf er den klammeste printannonce, jeg nogensinde har set. Men McCann Shanghai, som står bag, skal have cadeau for at have ført idéen hele vejen.

Man forestiller sig mangt en projektleder, som er blevet skræmt i processen, og nystrøgede kontaktfolk, som ville ønske, det ikke var en lortereklame, de skulle ud og præsentere for kunden, men noget mere lødigt.

På trods af den ekstremt høje klamhedsfaktor er idéen alligevel gået hele vejen fra skitse til kunde og kan nu findes på Ads of the World. 

View fullsize

#Fredagsguf: Øl og tape

Ugens #Fredagsguf byder på en rigtig fin animeret film fra Stella Artois. Filmen er lavet af Mother i London og er én ud af 4.

Konceptet hedder Perfectionists og handler om de mennesker, der arbejder behind the scenes ved nogle af verdens største begivenheder.  

Denne er nummer 4 i serien fra Stella Artois og handler om pokal-gravør Roman Zoltowski. Hvert år kører han fra Polen til Wimbledon for at gravere pokaler til Wimbledon Championship:

Og så får du noget i en helt anden boldgade, som verden efterhånden har set en milliard forsøg på at lave, så det har effekt. 

Om disse to print ads for at ikke at køre spritkørsel har effekt, ved jeg nu ikke. Men de er godt tænkt: 

Reklamejam møder AD'er Claus Collstrup

Nogle mennesker snakker om at tilhøre 'den kreative klasse'. Andre mennesker er kreative.
Gennem-kreative i hele deres krop. Sådan et menneske er Claus Collstrup.

Collstrup er en af bagmændene bag 'Life is Bitter' for Fernet Branca (og meget andet stuff, du ville ønske, var dit), og så er han art director, og har været nomineret og vundet priser et hav af gange. 

Reklamejam har mødt manden, som har mødt Woody Allen - og du skal læse hele interviewet.

Claus har nemlig noget på hjerte, og han er fuld af gode råd til dig og alle andre:

Klik her og mød Claus.

Less is more hos Tuborg

Gulddamen fra Tuborg er gået i det minimalistiske hjørne (altså når det gælder kommunikation. Ikke procenter). Det er ret imponerende, hvor simpelt, det kan gøres.

Og en afsender er helt omsonst. Vi har fanget den:

Set i en annonce i Bitchslap Magazine i maj 

Fredagsguf: Er reklame kunst?

Kender du det, at du ser en genial idé så veludført, at det kan mærkes helt ned i maven? Hvor følelsen af genialitet og 'hvorfor-fandt-jeg-ikke-på-det?!' kan mærkes længe efter?

Og så er det, jeg (igen) overvejer, om det mon ikke er på sin plads at kategorisere reklame som en kunstart. I hvertfald den klassiske form for reklame. Hvor pointen serveres med verdens største enkelthed på verdens mest logiske, selvfølgelige måde.

Det kræver stort talent at SE skoven for bare træer og få det eksekveret, så alt går op i en guddommelig enhed.

- Okay, det er store ord. Men følgende idé og eksekvering for frugttyggegummiet Big Babol har fremkaldt et 'wauw', der efter et døgn stadig sidder i mig:  

Det er McCann, der har lavet dem. Og de har netop vundet bronze i Print and Poster-kategorien i Cannes.

Jeg synes, de er essensen af genial reklame. Og jeg ved godt, at ordet 'reklame' er gammeldags, men det er nu engang det ord, vi har. Ellers kalder jeg det kunst.

Du kan læse mere om torsdagens vindere i Cannes '14 hos Firstbiz her.

God weekend!
- Lotte

Cannes '14: Bronzedrenge og champagnesved

Det eneste gode ved IKKE at være i Cannes i den her uge er, at øhm.. At æh... argh, nu har jeg glemt det. Måske var det noget med, at så er der mere plads i Kødbyen..?

Ingen tvivl om, at jeg godt gad være i Cannes og sippe (læs: tylle) rosé og se sej ud iklædt reklamebranchens-must-have-no.-1-Ray Bans, showbizz-smil og tømmermands-twitterhjerne på højtryk. Men det må blive en anden gang.

 I stedet kan jeg sidde hjemme på bureauet og læse, at de 2 seje unge mænd, Jeppe Kuld og Tobias Løvschall Wedel har hevet bronze hjem for deres fine printannonce i Cannes Young Lions-konkurrencen:

Det er SIMPELTHEN så godt gået, og jeg er stolt og kun en lille bitte bitte mini-smule misundelig. Til lykke drenge!

Printannoncen, som med iskold kølighed stak op over de 44 andre kandidater og placerede sig på en megaflot 3. plads.

Vi fejrer jer herhjemme. I er VERDENS 3. bedste youngsters i reklame, ved I godt dét?

Sidst, danske unge vandt medaljer i Cannes Young Lions' print, var i 2010, da Nicolas Linde Thomsen og Christian Troels Hansen, vandt bronze. Læs i øvrigt Reklamejams interview med Nicolas Thomsen her. 

Retti' god Cannes-uge til alle jer heldige kartofler derude (hvor fa'en kommer det udtryk egentlig fra?...)

Valgplakater: Svesken på disken.

Nu har jeg i en måneds tid været overvåget af politikerne, der smiler stift og uldent til mig fra deres pap-plads på lygtepælen. 

Og nu er jeg nødt tll at bringe et indlæg om dem. For nogle af dem var fine og nytænkende (ok - 1 af dem) - andre trænger til at blive lavet om til næste valgkamp. 

På plakaten af Poul og Dan springer et par ting i øjnene. Først og fremmest Dans storcharmør-attitude, som er right in your face her. Der er lidt sælger-Helge over ham, og det ser sjovt ud. Og så står far Poul dér i baggrunden iklædt lødig rullekrave og jysk rolighed. Men hvad skal han?

Som Barbara Kjølbye skriver i artiklen 'Mor og far med på valgplakaten' på Kommunikationsforum: Det er lidt som om, de unge politikere holder deres forældre i hånden på plakaterne. Far Poul er med - men er han også med, når Dan rykker til EU? Eller kan Dan stå på egne ben? 

På plakaten med Morten Helveg og Margrethe Vestager kan man også spørge sig selv, om det er Morten eller Margrethe, der skal til Bruxelles? Det er vist nok Morten, men han er alligevel sat i baggrunden. Hvorfor det?

Ovenfor ser du smørtenor Jeppe K flankeret af damer. En Sissel, der 'tager ansvar' og en Sanni, som er fotograferet RET close-up. Det er ok. De ser jo flinke ud alle 3.

Og så er der Margrethe. Hende med den grønne politik. Og overfor Christiansborg stødte jeg på denne anderledes outdoor mod global opvarmning. Det er da meget sjovt.

Margrethe har også været innovativ på andre måder. Som den eneste gør hun det nemlig muligt for dig at scanne hendes valgplakater og få flere af budskaberne på mobilen.

Og så er der Morten. Konfirmand-look-a-like. Med de kækt indstuderede tommelfingre, der gav ham et hav af stemmer i søndags. Spørgsmålet er: Er det muligt eller umuligt med mindre EU? Dén font er spøjs.

Karen var valgets pæneste kandidat. Synes jeg. Hun pynter ligefrem i trafikken. Og så har hun hverken tommeltotter eller forældre med på plakaten. Smukt og uden dikkedarerer. 

Du kan i øvrigt se flere valgplakater  -og læse min dom over dem - i et af Reklamejams første indlæg 'Valgannoncer. Og om bjørnetjenester'.   

Hvad synes du om valgplakaterne? Skærer de i dine øjne eller synes du, de er underholdende at se på, mens du cykler på arbejde? Og fik du stemt i søndags?

Jubilæums-is i beton. Yummi.

Sommerens mærkeligst-farvede is må være Magnums nye champagne-is. 

Jeg ved godt, Magnum har 25 års jubilæum, og at den er beklædt med champagne-overtræk blandet med noget sølvfarvet, og at det skal se lækkert, fashionabelt og ekstravagant ud.
Det synes jeg bare ikke, det gør.

For hvad hjælper det, når isen på is-skiltet ligner noget, en flok jord- og betonarbejderne har fået lov at lave som særlig limited edition denne sommer?

"Hvor kedeligt kan vi farve en is og stadig få folk til at købe den?"

...Okay, de shiny bobler fortæller mig, at temaet er 'sølv'. Men i lang tid gik jeg til ismanden uden at have set isen andre steder end på ismandens skilt, og kunne derfor ikke forstå, hvorfor pokker, man havde lavet en grå Magnum.
Indtil jeg så resten af kampagnen, selvfølgelig. Men altså.. shiny fødevarer er bare lidt svært, og det spiller ikke helt.

Har du smagt isen? Smager den af jubilæum?