Hjælp-der-er-sommerferie-på-bureauet#3

Fordi du trods alt ikke kan få flere dage til at gå med at lege iskaffe-barista ved kaffeautomaten (hvorfor findes der ikke et jobnummer til præcis dén slags?!), får du her en ny og 3. omgang aktiverings-forslag.

Læs også Hjælp-der-er-sommerferie-på-bureauet#1 og #2.

Idéerne - og sympatien - går til dig, der holder røven oppe på biksen, mens dine kollegaer spiser fedtede fritter og drikker kolde Mythos ved stranden på Kreta..

Lav 3D-kunst til kantinen

Byg bureauhunden (eller din chef) i sølvpapir 1:1

Lav tema på toilettet. Fx Game of Thrones.

enhanced-buzz-12782-1376080425-12.jpg

Lav post it-kunst

.Eller giv kollegaens bil et facelift

Lav en bureau-skorpion af klips og andet godt

Ansæt en ny kollega

Lav en origami-svane af æble

Se hvordan, her.

Lav Excell-kunst

Byg et rumskib af office-stuff

Lav dit coverbillede om

enhanced-buzz-24762-1376078675-15.jpg

Hjælp-der-er-sommerferie-på-bureauet#1

Selvom dit bureau har lukket, så lur mig, om du ikke sidder der alligevel. Eller nogle af dine kollegaer gør.

I så fald er der sikkert stille. Og da man kan ikke få AL tiden til at gå med at hente kaffe, hente Cocio, hente Fernet, læse i Archive, gå efter is, tjekke sin reader, gå på toilettet, instagramme og læse alle tidligere indlæg på Reklamejam - ja så får du her en guide til, hvordan du laver et skydevåben ud af det stuff, du har på skrivebordet.

Happy shooting!

Linket er fra SoBadSoGood, som du også bør følge. Masser af random viden, du ikke vidste, du godt ville vide. 

NOSSER! Nosser nosser nosser

Så fik dét ord også sin debut på Reklamejam.

Det er selvfølgelig Ekstra Bladet, der har sneget den ind. - Ja altså på min skærm. Som opmærksomhedshungrende bannerreklamer, der lokker med nossespil og ...flere nosser.

Det handler om, at Ekstra Bladet er det danske nyhedsmedie, der har flest sidevisninger. Ekstra Bladet har altså de længste nosser blandt danske dagblade, og de er ikke bange for at svinge med dem.

nossografen.ekstrabladet.dk dokumenterer Ekstra Bladet deres position via en graf. En nossograf. 

Idéen er af den slags, man får som en sidebemærkning, når man ellers er løbet tør for de sobre af slagsen. Og at Ekstra Bladet så netop har valgt at gå linen ud med ideen er herligt! Vi trænger til den slags! Flere nosser til nationen, tak.

Kampagnen er lavet af MindMoversUndfreunde og Friktion. Og du kan læse mere om Ekstra Bladets lange nosser på Markedsføring her

God bededagsferie til dig.

Nå ja - og husk, du kan følge Reklamejam på facebook. Så misser du ikke et eneste indlæg. Smart!

STEM nu til det EU-valg, eller vi slår!

Der er snart EU-afstemning. Og vi skal have 'de unge mennesker' på banen ned til stemmeurnerne (aka de sure gymnastiksale).

Så Folketinget fik lavet en video, der skulle appellere til de unge og få dem til at stemme. Sådan én med vold og blowjobs og store muskler. 'For det er det, de unge vil have'.

Filmen er lavet for Folketinget af tegnefilmsinstruktør Jan Rahbek og tegner Thomas Thorhauge. 

Der gik rekord-kort tid, så blev videoen fjernet. Fordi den var dum (så den bliver desværre også fjernet her fra bloggen, hvis den bliver pillet af Youtube, så skynd dig at trykke play).

Og jeg må indrømme, at jeg også synes den er irrelevant. Hvorfor skal man kommunikere til unge gennem sex, vold og store muskler? Der er noget lidt-for-desperat-ung-med-de-unge' over filmen.

Igen er vi ude i sær humor på samme plan som HK København var forleden (se deres om'er i Fagligt begær: Sådan skal du ikke gøre).

Du kan læse mere om Voteman-filmen på Bureaubiz her - eller på Berlingske her.

Nå. Og hvad synes DU? Får filmen dig hen i gymnastiksalen den 25. maj?

Det bliver spændende den 25. maj.. Især hvis Voteman kommer efter dig. 

Det bliver spændende den 25. maj.. Især hvis Voteman kommer efter dig. 

Fagligt begær: Sådan skal du ikke gøre.

HK Ungdom Hovedstaden har nok hørt, at 'sex sælger'. Og har derefter smidt al snilde og originalitet over bord.

De unge HK'ere har sikkert siddet til en fredagsbar og prøvet at lege kreative over en øl. De er kommet i tanke om det evigt gamle sex-trick og tænkt "Ski' være med det. Bare der er bar hud og frække ord. Det virker HVER gang".

Og så er deres tankerække endt ud i det her:

Hvilken slags elevplads hun søger, må vi gisne om. Men hun ligner jo ikke én, der brænder for at komme i lære som tandlæge. Frisør. Eller mediegrafiker. Nok nærmere en elevplads som croquismodel (og så har jeg stadig holdt mig ovre i den pæne ende).

Nå - tilbage til HK'ernes fredagsbar. De har fået drukket flere øl - måske er der også kommet en fernet på bordet, og de unge, kåde HK'ere er blevet 'helt vildt meget' enige om, at 'nøgen-uden-at-være-nøgen'-kampagnen var en knaldgod idé.

Øl kan give farligt gode ideer. Husk det, HK'ere. Husk også, at I ikke behøver være kreative. I skal være fagforening. Så kan I veksle fredagsbaren, få pant tilbage og betale et bureau for at lave en holdbar kampagne næste gang.

Øl kan give farligt gode ideer. Husk det, HK'ere. Husk også, at I ikke behøver være kreative. I skal være fagforening. Så kan I veksle fredagsbaren, få pant tilbage og betale et bureau for at lave en holdbar kampagne næste gang.

Jeg er sikker på, HK er bedre til at lege fagforening end til at lege fræk dreng i klassen. For det fungerer jo ikke. HK for fa'en...

Eller hvad (jeg skal jo spørge)? Er det et megafedt trick af HK, som nu i dén grad har fået synlighed og spalteplads i medierne? 

Du kan læse mere om kampagnen på dr.dk lige her.

6 fra ugen der gik

Jeg har tømt iPhonen og deler lige et par snapshots med dig fra ugen der gik:

Ok, sorry - ikke det bedste billede med al det genskær. Men du har helt sikkert set Oreo's forskellige outdoors rundt omkring i bybilledet. Og det er efterhånden feset ind hos os, at Oreo ikke bare er en kiks med hvidt snask i midten.

Oreo er kiksenes konge. Den overlegne player-kiks, som hiver alle de gode point hjem og troner på kikse-hylden i supermarkedet, fordi der hører 117 ritualer med til, hvordan du skal spise den. Fascinerende, at en kiks kan hypes til de højder.

Hvad synes du om outdoor'en fra Oreo? Er den sjov eller forvirrer den dig?


Jeg har før bragt en annonce fra Geberit her på bloggen, og nu er jeg nødt til at dele sidste nyt fra dem igen.

Annoncen her reklamerer for Geberits skylle-toiletter, som vasker dig i nummi, så du bliver helt ren. På japaner-måden, forestiller jeg mig. Jeg forestiller mig også, at det bliver noget værre vandsjask, som man så skal til at tørre op, hvorefter toilettet stopper, fordi man har brugt for meget toiletpapir. Nå. Det er også underordnet, hvordan det virker.

Det sjoveste er hjertetnumsen, som er kastet ind i annoncen på 'numse-in-your-face'-måden. Hvad synes du om dén?


Juicemarkedet har set endnu en variant. Man skulle tro, markedet (og maverne) var mættet og derfor ikke havde brug for flere to-go juices. Men denne her 'Organic Human Bio Juice' fandt jeg på grøntsagshylden i Kvickly, hvilket adskiller den lidt fra konkurrenterne. Og får mig til at tænke, at så er den nok fyldt med grøntsager istedet for frugt (og frugtsukker).

Når man tænker på det faktum, at verden er FULD af juices og smoothies, skal der satmes brillieres med et godt emballagedesign, hvis man skal overgå konkurrenterne. Og de her emballager ligner bare ikke noget, der indeholder naturlige ingredienser, synes jeg.

Hvad synes du om Organic Human-emballagerne? 


Karolines Køkken har lavet softice. Man må vel forny sig. Og Karoline har været i mormors sommerhuskøkken og finde inspiration til emballagerne, tror jeg. Farverne er fine i lyserød og lyseblå og skal nok lande i en del pigers indkøbskurv henover foråret og sommeren. Fordi de pynter (...inde i din fryser ganske vist).

-  Oder was? Synes du i virkeligheden bare, det er underligt, at softicen ikke ligger i frysedisken? (hvorfor gør den egentlig ikke det?)


Og i går gik turen så til go'e gamle Netto. Og her fandt jeg noget sjovt. En karsefarm! Du kan blive din egen karsebonde og køre karseproduktion inkl.  ko og indhegning hjemme i køkkenet med Albertines Karsefarm. Sødt.

Sidste input fra ugen er et billede af Beauvais' etiket på deres danske rødbeder. En etiket med indbygget patina/køkkensnavs i kanterne. For så tror vi måske, vi selv har syltet rødbederne..?

Hvad synes du om etiketter som denne, der giver sig ud for at være autentiske og hjemmelavede?

Hvad rimer på GJORT?

For første gang lægger Reklamejam hjem til ordet 'afføring'. Teksten i annoncen for de danske regioner handler nemlig om noget så sexet som afføringsprøver og tarmkræft (nammi nammi).

Først efter sidste punktum faldt 10-øren for mit vedkommende på annoncens spørgsmål, og på denne ordinære februar-tirsdag lærte jeg så, hvad 'gjort' blandt andet rimer på.

Annoncen har en fin finte og god stop-op effekt. Og så er den dejlig direkte på en sniger-agtig måde. 
Eller hvad? Synes du tværtimod, den oser langt væk af noget kedeligt og kommunalt?

affoering.jpg

...Er spørgsmålet feset ind hos dig? 

Om at få vand i nummi

Firmaet Geberit (Ge-Berit?) tilbyder en luksusweekend og viser ...et lidet eksotisk og temmelig usexet billede af et toilet. Luksus?

Alt er til diskussion. Eller også har folkene bag bare givet den gas med lokumshumoren.

Annoncøren siger:
"Test et Geberit Aquaclean douchetoilet hos en af vores partnere og vind en weekend på hotel D'Angleterre".

Skal jeg så sidde i Geberits showroom og tisse i kampen om at vinde luksusweekenden? 
Og hvad sker der for det hjerteformede numse-logo nederst i højre hjørne? Og den store, lilla font? Den er en om'er.