Ligesom sidste fredag skal vi til Brasilien efter ugens bedste indspark (og indsigt!).
Y&R Brazil står bag en kampagne for Colgate tandtråd - og som det jo er med geniale idéer, så taler de for sig selv:
(...Hvis ti-øren ikke falder inden for 5 minutter, kan du finde finten i Fstoppers artikel 'Colgate's clever advertising campaign')
LEGO gør det godt. Også i en abribus.
Det er fedt, når nogen udfordrer de traditionelle abribus'er og gør noget, så man (jeg) ikke kan lade være at gå og lave næse-aftryk på glasset af bar' benovelse.
I dette tilfælde over LEGOs idé med at putte klodser mellem glassene.
(beklager den lidt jammerlige billedkvalitet...)
LEGO er selvfølgelig ikke de første, der laver sjov inden for abribus'ens rammer. Du kan se mange flere fede løsninger hos Creative Criminals.
#Fredagsguf: Leo Burnett for Fiat: "Don't text and drive"
#Fredagsguf i denne uge fører os til Brasilien, hvor Leo Burnett i Sâo Paulo har stået bag 'Don't text and drive'-kampagnen for FIAT.
Print-kampagnen vandt guld for 'Poster' og bronze for 'Art Direction' i designkategorien ved London International Awards.
Se hele FIAT's kampagne på theinspirationroom.com.
Den Nye Danske Kreativitet II
Den 20. november '13 var jeg til debatforedrag i Pressen hos Politiken.
Anledningen var 'Den Nye Danske Kreativitet 2', som havde til formål at debattere kulturen på de danske bureauer.
Bureaubiz har skrevet om arrangementet (2'eren) her - og du kan også læse det oprindelige indlæg fra Mathias Palm-Jensen på Bureaubiz, som skabte røre i andedammen, og fik Creative Circles formand Niels Heilberg til at stable Den Nye Danske Kreativitet på benene.
Skulderklap til Niels.
Du får et par af foredragene her. Mød de 2 stærke spillere hhv. Christopher Gandsager og Thomas Pries:
Kristoffer Gandsager fra Crispin Porter + Bogusky holdt et sjovt og godt oplæg. Se det nu eller i aften, før du skal sove. Bare du får det set, ok?
Thomas Pries fra Konstellation holdt også et hammerinteressant oplæg, du skal se. Om bl.a. vigtigheden af sætte tid af til fri leg med kreativiteten.
KIMs har været i chipslaboratoriet igen
En rug-volution kalder de det hos KIMs. De nye rugchips med det herlige navn SBRØD. Alt sammen noget DDB Copenhagen står bag.
Jeg har prøvesmagt sourcream & onion-udgaven, og den er god. Chips'ene er små og ligner lidt hundemad, synes jeg, men tag ikke fejl. De er perfekte til et før-maden-og-sammen-med-et-glas-bobler-traktement (til gengæld er de ikke chips'ene, du craver en søndag foran flimmeren).
Og allervigtigst: Emballagen er fin, og navnet er sødt.
Eller hvad? Hvad synes du? Har verden set nok rug-grov-spelt-korn-fiberrigt hejs?
Du kan se tv-spottet med Nichael Nadsen og Jørgen her:
Barnagtigt pjat - eller et kækt indslag med sprød humor?
#Fredagsguf: Hi-Fi Klubbens pibe skal have en ordentlig lyd
Hi-Fi Klubbens aktuelle kampagne 'Bad sound kills good music' fra Aarhuskontoret er eksempel på en skarp indsigt eksekveret på en måde, der gør mig glad: