Selvom verden er fuld af godt arbejde, er ugens Fredagsguf på dansk for en gangs skyld.
Og selvom verden er fuld af flotte sikker-trafik kampagner, får du en relativt simpel, animeret én af slagsen fra danske Uncle Grey.
Filmen, du skal se nedenfor, hedder 'Sænk Farten - en lille smule betyder en hel del'.
Kunden er Rådet for Sikker Trafik og kampagnen er fra 2014. Måske du husker den. Jeg blev mindet om den af en ven forleden, og jeg synes også, du skal (gen-)se den.
Det er især indsigten, der gør, at filmen får ros her. Det er så rigtigt, som noget kan blive. Simpelt men rigtigt.
Hele pointen i kampagnen giver så meget mening, at jeg ikke kan lade være at tænke "JA sgu! Lad os sænke farten. Bare lidt." Og så er der vel tale om effekt.
Det grafiske univers er måske lidt kedeligt - og så alligevel: budskabet går rent ind. Og at gå følelsesporno-vejen og vise rigtige mennesker, der smadrer rigtige biler ville muligvis blive for bombastisk og too much...
Alt i alt en superfin kampagne - bygget på en fantastisk stærk indsigt:
Og så får du en gammel print-klassiker fra KiMs, som du sikkert husker fra MIX-bladene i din ungdom (okay, der var lige én til de yngre læsere..).
Så fint og flot og sjovt og enkelt. Med ddb Copenhagen, i ryggen: