Warning: Vi er i det sentimentale hjørne idag. Reklamer er nemlig ikke altid larmende og irriterende; de kan også snige sig ind under huden på dig og genopstå som strittende gåsehud på din underarm. Måske kan de endda fremkalde en tåre hos særligt sarte og følelsesladede mennesker (det gælder naturligvis aldrig undertegnede).
Pointen med den slags (cheasy?) reklamer er typisk at få dig til at tænke over noget. At agere anderledes. At donere penge eller i det mindste sprede et budskab. Det er med andre ord sjældent, at en reklame for nye barbecue-grøn-te-mango-chips spiller særlig meget på dine følelser.
Jeg har samlet en stribe følsomme reklamefilm, du lige skal bruge 5 minutter på. Bare så du kan mærke, at du lever:
- hvis du i forvejen har en 'let-til-tårer' dag eller netop har brugt en halv time på at lægge makeup, så vent lige et par timer.
1. film i rækken er filmet real time på et liberiansk hospital for Save The Children (Red Barnet). Filmen er helt ny og aktuel, og bag kampagnen står Adam&EveDDB i London. Kampagnen skal gøre dig opmærksom på de millioner af nyfødte, som hvert år dør lige efter fødslen. Primært i u-lande.
Filmen bliver vist på tv i britiske reklameblokke p.t. og er en smule barsk:
Nummer 2: Film for færdselssikkerhed er ofte en fuldtræffer, når det kommer til sørgelighed og kuldegysningsfaktor. Denne er for Rådet for Sikker Trafik og lavet af Nørgård Mikkelsen:
Denne 3. og spritnye, aktuelle film er også for Red Barnet i England og efterlader dig mere chokket end egentlig rørt. Synes jeg. Den er et vel-eksekveret - og uhyggeligt - eksempel på, hvor hurtigt livet kan tage en makaber drejning:
Følsomheds-film nummer 4 er for luksus-hotelkæden Shangri La. Filmen er sindssygt flot lavet, men tangerer stærkt til cheasyness, og der bliver ikke sparet på hverken musik, location eller sødblødne effekter. Her er virtuos stemning for alle pengene. Og måske du bliver en smule varm om hjertet?
Denne 5. film er ovre i den mere livsbekræftende ende af følsomhedsskalaen. Den er lavet for Procter&Gamble op til OL i London 2012 af bureauet Wieden + Kennedy og hylder mødre verden over. Se selv hvorfor (når du har hentet en pakke Kleenex):
Film nummer 6 er endnu et eksempel på, at tårevædende film ikke partout skal have et sørgeligt omdrejningspunkt. Tænk bare på Merci. Fordi min søster åbent har indrømmet, at hun har fældet tårer til Merci-reklamerne, har jeg taget en gammel sag med her:
Du slipper ikke - jeg har et par spørgsmål:
Overgiver du dig fuuuldstændigt, når reklamer spiller på alle violinerne og nærmest skriger 'vi vil se tårer, vi vil se tårer!!'? Eller har du ikke meget tilovers for ovenstående gang følelsesporno?
Og har du selv nogle bud på reklamer/kampagner, der har gjort indtryk på dig? (Nu vi alligevel er i gang)