Vi kommer ikke uden om, at en vis portion video-skills er godt at have i værktøjskassen, hvis du vil være uundværlig i den kreative branche.
Du kan godt fare vild i diverse video-tutorials på nettet og blive semi-god til det.
Men jeg anbefaler, at du går all in og bliver prof, når Filmlinjen på KEA (Københavns Erhvervsakademi) går i luften snart.
Hvad er 'Filmlinjen på KEA'?
Filmlinjen på KEA er en 6 måneders aften-uddannelse inden for film. Du får de kompetencer, den kreative branche og dens kunder efterspørger nu.
Flere og flere virksomheder satser på bl.a. content marketing, så behovet for folk, der kan lave film, vokser. Folk, som kan deres håndværk.
(hvis du liiige skal ha' opfrisket content marketing-begrebet, så læs mit blogindlæg her)
Hvem kan gå på Filmlinjen?
Det kan unge som ældre med en relevant baggrund eller stilling. Studerende såvel som det arbejdende folk. Intet skal afholde dig fra at søge.
Hvilken slags film lærer jeg at lave på Filmlinjen?
På Filmlinjen vil du nå bredt omkring. Du bliver dels udstyret med et teoretisk fundament inden for filmgenrer og -sprog, universudvikling, historiefortælling og Disneymodellen til viden om virksomhedens behov, medieplatforme og meget andet.
Du kommer også omkring en maaasse praktisk erfaring og viden. Fx vil du prøve kræfter med scenografi, manus, storyboarding, virkemidler inden for lyd og lys og al det tekniske omkring selve kameraudstyret.
Og så naturligvis den sidste finish-proces, som bl.a. omhandler redigering, lyd og musik.
Med andre ord et bredt og solidt kursus, der giver dig en masse ballast og vigtig bagage.
Hvornår og hvor og hvor tit?
Der er undervisning 2 aftener om ugen på KEA. Kurset starter den 5. december 2014 og slutter den 26. juni 2015. Du skal regne med en del gruppearbejde, men kan godt passe et fuldtidsjob ved siden af.
Hvem er bagmændene bag Filmlinjen?
Udover de garvede branche-herrer, Kaare Grundtvig og Per Holm Henriksen, er filmmageren Francois Grandjean tilknyttet kurset. Francois har mere end 30 års erfaring og har lavet mere end 1000 reklamefilm, så han ved en ting eller to.
Derudover vil flere forskellige gæsteundervisere lægger vejen forbi Nordvest. Du kan se frem til nogle ret erfarne rotter - fx Von Triers klipper eller Jørgen Klubien, animator på bl.a. Cars og The Lion King (og nå ja, medlem af Danseorkestret).
Pris og deadline
Hele den lækre pakke koster 25.000 kr.
Men husk, som politikerne siger: Det er en investering i fremtiden.
Optagelseskravet er en opgave, du skal løse tilfredsstillende. Opgaven er ikke umiddelbart omfattende, så rolig. Den er dog ikke ude endnu - men følg med her på bloggen, for jeg siger selvfølgelig til, når den er.
Derudover er der bare at sige: Like Filmlinjen på facebook, så du ikke misser noget info.
(website er naturligvis under opbygning, og kommer asap!)