Er du 'Jørgen-Clevin-møder-Adobe'-typen, og er du max 30 år? Så har jeg en opgave til dig. Eller - Ad Age har.
Traditionen tro har Ad Age nemlig udskrevet en designkonkurrence for unge i reklamebranchen. Opgaven er at designe et forsidecover til magasinet Advertising Age til magasinets Cannes-udgave (i forbindelse med Cannes Lions-festivalen i juni).
Læs ALT det praktiske om konkurrencen her.
Laver du den allerflotteste forside, vinder du en tur til Cannes festivalen. Så simpelt er det. Så LÆKKERT er det.
Deadline er den 28. april, så du har nogle uger at svede i endnu. Du kan se tidligere års vindere her:
Nu er det bare op til dig at gøre det endnu bedre. Det er gratis at deltage, og du kan sende 117 milliarder designs ind, hvis du orker. Der er ingen begrænsning. Og husk: det handler ikke om at vinde blaa blaa blaa.. SELVFØLGELIG HANDLER DET OM AT VINDE. Jeg hepper på dig!