Vi har fået råbende (agressive) voice overs og giga-prisplash'es smidt i hovedet i mange år. For ikke at tale om fake fynsk dialekt, heldragter og syngende voksne. Og måske er smertegrænsen nået?

Flere og flere af de film, vi får serveret til vores 'hygge-i-sofaen-med-X-factor-og-kakaotoppe'-fredagsaftenener er værdiladede og bløde på en måde, vi ikke har været så vant til. Ikke med så korte intervaller i reklameblokken i hvert fald.

Jeg har fundet 4 danske film, som alle har blød, imageskabende branding til fælles - du får ikke skyggen af taktisk overtalelse i hovedet:

McDonalds - med DDB i ryggen - trækker ærlighedskortet i deres nyeste film 'Vi serverer gode øjeblikke. Udeladt er det taktiske budskab, den velkendte jingle og close-ups af saftige tomater og ditto bøf. Der er sprød branding på menuen:

Coop har med Advice i ryggen rullet en omfattende kampagne ud med omdrejningspunket 'Din Butik'.

Det er der bl.a. kommet et tv-spot ud af. Et spot som viser, at Coop er vores allesammens butik (Coop er ejet af sine medlemmer). Filmen emmer af 'jeg har også en stemme' og demokratisk retfærdighed. Kig selv: (Læs mere om den nye kampagne hos Bureaubiz her)

Naturligvis er Call Me's populære og prisvindende kampagne om at tale ordentligt også med her. Det er bureauet Jangaard, Mark & Ko, du skal give cadeau, hvis du kan lide filmen - som i øvrigt blev kåret til Årets Film ved True Award i 2012.

Også Invita med Nørgård Mikkelsen bag, er gået den bløde testimonial-vej i deres seneste film. I filmen medvirker rigtige Invita-kunder og ikke skuespillere. Du får blød musik, hvidmalet familieidyl i højglans og hele pivtøjet:

... Bare fordi du også lige skal se et internationalt eksempel på værdiladet reklame (for Chrysler):

Jeg ved godt, filmene har helt forskellige fokus. Og at du har klare meninger om, hvorfor den ene er MEGET bedre end den anden osv. Men den bløde, værdiladede pointe har de alle til fælles.

Hvad synes du om de bløde film, som verden ser flere og flere af?
Har du gennemskuet dem og tænker, at det bare er en ny, kælen måde at lokke os forbrugere i fælden på?

Tænker du "Endelig tager brands'ene mig seriøst! Endelig kvalitetsreklamer i mit tv! Ja tak!"

Eller føler du, at det er en forloren gang følelsesidyl understøttet af noget påtaget storhed og 'nu skal vi alle sammen være venner'-budskab?

Warning: Vi er i det sentimentale hjørne idag. Reklamer er nemlig ikke altid larmende og irriterende; de kan også snige sig ind under huden på dig og genopstå som strittende gåsehud på din underarm. Måske kan de endda fremkalde en tåre hos særligt sarte og følelsesladede mennesker (det gælder naturligvis aldrig undertegnede).

Pointen med den slags (cheasy?) reklamer er typisk at få dig til at tænke over noget. At agere anderledes. At donere penge eller i det mindste sprede et budskab. Det er med andre ord sjældent, at en reklame for nye barbecue-grøn-te-mango-chips spiller særlig meget på dine følelser.

Jeg har samlet en stribe følsomme reklamefilm, du lige skal bruge 5 minutter på. Bare så du kan mærke, at du lever:

- hvis du i forvejen har en 'let-til-tårer' dag eller netop har brugt en halv time på at lægge makeup, så vent lige et par timer.

1. film i rækken er filmet real time på et liberiansk hospital for Save The Children (Red Barnet). Filmen er helt ny og aktuel, og bag kampagnen står Adam&EveDDB i London. Kampagnen skal gøre dig opmærksom på de millioner af nyfødte, som hvert år dør lige efter fødslen. Primært i u-lande.

Filmen bliver vist på tv i britiske reklameblokke p.t. og er en smule barsk:

Nummer 2: Film for færdselssikkerhed er ofte en fuldtræffer, når det kommer til sørgelighed og kuldegysningsfaktor. Denne er for Rådet for Sikker Trafik og lavet af Nørgård Mikkelsen:

Denne 3. og spritnye, aktuelle film er også for Red Barnet i England og efterlader dig mere chokket end egentlig rørt. Synes jeg. Den er et vel-eksekveret - og uhyggeligt - eksempel på, hvor hurtigt livet kan tage en makaber drejning:

Følsomheds-film nummer 4 er for luksus-hotelkæden Shangri La. Filmen er sindssygt flot lavet, men tangerer stærkt til cheasyness, og der bliver ikke sparet på hverken musik, location eller sødblødne effekter. Her er virtuos stemning for alle pengene. Og måske du bliver en smule varm om hjertet?

Denne 5. film er ovre i den mere livsbekræftende ende af følsomhedsskalaen. Den er lavet for Procter&Gamble op til OL i London 2012 af bureauet Wieden + Kennedy og hylder mødre verden over. Se selv hvorfor (når du har hentet en pakke Kleenex):

Film nummer 6 er endnu et eksempel på, at tårevædende film ikke partout skal have et sørgeligt omdrejningspunkt. Tænk bare på Merci. Fordi min søster åbent har indrømmet, at hun har fældet tårer til Merci-reklamerne, har jeg taget en gammel sag med her:

Du slipper ikke - jeg har et par spørgsmål:
Overgiver du dig fuuuldstændigt, når reklamer spiller på alle violinerne og nærmest skriger 'vi vil se tårer, vi vil se tårer!!'? Eller har du ikke meget tilovers for ovenstående gang følelsesporno?

Og har du selv nogle bud på reklamer/kampagner, der har gjort indtryk på dig? (Nu vi alligevel er i gang)