Reklamejam har mødt &Co's AD'er, Simon Naver, og fået tudet ørene fulde om bureauliv og passion.
Om stoltheden ved et håndværk. Og om drivkraft, retorik og mirakelplaster.
Hvordan havnede du i reklamebranchen?
Jeg er nærmest født ind i branchen. Min mor og far mødte hinanden på Ogilvy & Mather, og min far er stadig i branchen som freelance. De var dog forhippede på, at jeg skulle noget andet.
De kendte jo branchen på godt og ondt.
Men jeg gik direkte fra gymnasiet til mediegrafikeruddannelsen og umiddelbart derefter til en bachelor i Grafisk Kommunikation.
Jeg nød det ude på skolen (DMJX, red.) og kunne mærke, at jeg var havnet på den rigtige hylde.
Jeg var endda så heldig, at mine lektorer på skolen anbefalede mig til folk fra branchen.
Det medførte, at Jesper Schmidt fra DDB hev mig ind lige efter, jeg havde afsluttet de 3 år. Og der har jeg været indtil efteråret 2014, hvorefter jeg rykkede op til &Co, hvor jeg er nu.
Hvad er det, du er særligt god til inden for dit fagområde? (fyr løs - glem Janteloven)
Jeg synes, mit arbejde kræver meget divergent tænkning, så det er svært at sige, hvad jeg er god til.
Jeg ved dog, hvad jeg brænder for. Jeg har en forkærlighed for at lave story lines, som kan ét eller andet.
Det er i virkeligheden nok mere på den emotionelle klinge, at jeg kan noget. - Og derefter selvfølgelig få det til at se uhyggeligt godt ud.
"Når det går vores kunder godt, går det Volkswagen godt". Fra DDB. Art director Simon Naver.
Mit hovedformål er selvfølgelig at lave noget, der er stærkt relevant i forhold til forbrugeren og aktualiteten.
Hvis man ser på, hvordan reklame engang var - et velkomponeret billede og en sjov overskrift - så synes jeg,
det er fedt, at der er mere 'Ole-Opfinder' i det i dag.
Naturligvis er der stadig masser af klassisk reklame. Det skal der være. Men jeg synes, det er spændende, at reklamen i dag har bevæget sig i en retning, der i højere grad handler om at nå forbrugerne på overraskende og anderledes måder.
Hvad driver dig til at lave reklame?
Der er mange grunde, men en af dem er passionen for et godt håndværk. Noget, som smelter sammen med ens personlighed. Det, at jeg har et håndværk, jeg er stolt af, og som jeg får lov at eksekvere på - det er en af grundene til, at jeg bliver ved til de sene aftentimer. Også selvom mange ikke kan se den forskel, det gør.
Jeg har ikke bare et reklamejob - jeg har et reklameliv.
At man kan skabe emergens, er også en drivkraft. Ud fra de dele i briefen, der er til rådighed, kan man skabe noget, der er større end summen af de små dele tilsammen.
Det handler knap så meget om at konvertere fra det ene brand til det andet men om at skabe relevans.
Royal Unibrew's Royal Rock fra DDB. Art directors: Simon Naver og Christian Iversen.
Et eksempel er Simon Higbys (tidligere kreativ direktør hos DDB Copenhagen), prisvindende The Fun Theory.
Det handlede om at fortælle folk, at det også kan være sjovt at gøre noget godt - som i sidste ende handlede om at køre grønt.
Kampagnen var for Folkevogns Blue Motion-modeller, der kører længere på literen osv. Dét behøver ikke være en kedelig bil. Derfor gik man ud og lavede noget, der intet har med biler at gøre, men som i stedet gjorde det sjovt at smide noget i en skraldespand. Eller tage trappen frem for rulletrappen og så videre.
Så er det, reklamen rykker sig i en ny retning. Så er det ikke bare 'reklame'. Så er det noget større.
Eller tag Spies' 'Do it for Denmark'
Udover dit job, hvad er så det sjoveste, du kan lide at lave?
En ting, der har givet mig noget ekstra var, da jeg lavede nogle af mine kunstværker. Det var et lidt underligt sted i mit liv, hvor jeg lige skulle finde benene igen. Jeg tror, det var med til at give mig noget ekstra på jobbet - selvom jeg sov alt for få timer, fordi jeg sad med de værker så snart, jeg kom hjem.
Selvom det tærede på søvnen, gav det en drivkraft.
Og der var ingen regler. Normalt kommer man på arbejde, og så er der rigtig mange rammer og regler.
Det var der ikke her, og det gav en slags fortabelse.
Det kan både være udslettende, og det kan være fortabende. Men der var bare noget skønt ved det.
Lige dér. Lige midt i det. Det er en vigtig komponent at have med sig, tror jeg. Ens personlighed blender jo lidt sammen med ens arbejde for mange kreatives vedkommende.
Nogle gange tager jeg mig selv i at kaste mig ud i noget, der er mere kunstnerisk på arbejdet, selvom det er lidt off the brief. Men på en eller måde finder jeg den rette vej tilbage til det mere kommercielle - som det jo skal være i sidste ende.
Det giver bare lidt ekstra, når man kan mærke den personlige drivkraft, man har til noget, man elsker.
Det skal kilde i maven.
Hvad er den bedste/sjoveste oplevelse, du har haft i forbindelse med dit arbejde?
Momondo var en tur, jeg var frygtelig glad for at være en del af. Vi tog til Sydamerika, landede i Rio, var i Rio nogle dage, tog videre til Iguazu, som er lige på grænsen til Brasilien, og filmede ved verdens største vandfald. Derfra tog vi videre til Buenos Aires, rendte rundt dér, fløj videre til Patagonien og oplevede den sindssyge natur. Så fløj vi tilbage til Buenos Aires og tog en smuttur til Marrakesh til sidst.
Det var rigtig mange lande, vi nåede at besøge, og vi havde rullende kameraer med hele vejen.
Et lille hold - meget rock 'n roll.
Og jeg hørte også for det. Ligegyldigt, hvor mange timer, jeg arbejdede, var folk sådan "jamen du er i Rio de Janeiro lige nu, så hold din kæft", ha ha.
Det er en af de oplevelser, der kun er én af. Jeg tror ikke, jeg får den igen. Men jeg prøver...
Jeg prøver altid, når jeg sidder og skriver film, at åbne scenen et eller andet eksotisk sted, men den går bare aldrig. Det gjorde det med Momondo. Det skal man altid huske at gøre.
Momondos 'Stay Curious' fra DDB. Art director: Simon Naver.
Og så var der også noget vildt over at lave Sepp Piontek-filmen for Volkswagen. Fordi der var en form for ærefrygt over for ham. Jeg gik en tur med ham, hvor folk stoppede op og kom hen til ham. Der var sågar en ældre mand, der kom hen og sagde "tak for alt det, du har gjort for Danmark".
Når man går sammen med sådan en mand, er ude og køre med ham og er sammen med ham en hel dag - og får lov at høre alle de konge-citater, han fyrer af - så giver det noget særligt. Og det er jo også en fed del af jobbet. Man får lov at møde alle mulige forskellige personer, lande..
Man er hele vejen rundt, og det gør de sene aftentimer det hele værd.
Volkswagen 'En dansk folkehelt' fra DDB. Art director: Simon Naver.
Hvad er din danske yndlingskampagne?
Den er rigtig svær... Umiddelbart The Generous Store og The Generous Upgrader (Anthon Berg, red.), fordi de tapper ind i noget historik fra brandet - fra dengang, Anthon Berg selv gik og delte chokolade ud til de ventende gæster i lufthavnen. Der er noget flot i, at man tager arven op igen.
Hele indsigten i at give noget til andre. Al den lykke, det giver. Hvis nogen kan gøre det, er det Anthon Berg.
Der er tjek-marks hele vejen rundt.
Og cadeau til, at kunden er med hele vejen. I stedet for at det bliver sådan noget "skriv navnet på den, du helst vil give chokolade til, og så er du med i lodtrækningen om..." Glem det der led! Bare lad os give noget til folk.
Lige pludselig er der tusind led i det i stedet for at gå all in. Det giver så meget mere, og det er jeg sikker på, det også har gjort til brandet.
Og jeg synes bestemt, at Coins for Clicks var rigtig, rigtig godt tænkt. Hvor man vendte hele måden at tænke bannere på. Brugerne fik en masse coins, bloggerne fik en masse besøgende - og McDonalds fik en masse gæster.
Det er en case, hvor man har re-tænkt det på en hel, hel ny måde. Det synes jeg virkelig er godt.
Volkswagen 'The Polo Principle' fra DDB. Idé og art direction: Simon Higby, Martin Cedergren, Caspar Bock og Simon Naver.
Hvordan forholder du dig, hvis en kunde ikke kan lide den idé, du er stensikker på, netop er den rigtige?
Jeg gør jo mit for at sælge noget ind, men altså.. man går til smertegrænsen, hvor det begynder at blive pinligt, og så skal man holde sin mund.
Jeg prøver at lytte - og så lytter jeg lidt mere. Og så tænker jeg, at hvis jeg sad som marketingchef med et pres oppefra, fordi jeg skal levere en vis mængde salg, så kan det også være svært at træde uden for sin comfortzone i forhold til reklame. Det må man have respekt for.
Men retorikken betyder lige så meget for det kreative som at finde de gode ideer. For du kan komme op med de bedste ideer, men kan du ikke sælge dem igennem ved at underbygge og argumentere, kan det hele falde til jorden. Og ofte skal der kun én succes til, så lytter de til dig resten af tiden.
Det er så helvedes vigtigt.
Er der én i branchen, vi bør holde særligt godt øje med i fremtiden?
Jeg er generelt imponeret over de unge fra mediehøjskolen. Hos DDB var vi gode til at tage praktikanter ind, og jeg synes, de unge er rigtig gode til at tænke idéer. Meget af det er måske lidt 'off', for de er jo ikke vant til at være i hele den her kundeverden, hvor tid er penge, osv.
Men de er på en eller anden måde uimponerede, og de krydrer det hele på den måde, så jeg synes, det er fedt. De er inde i hele case-tankegangen, fordi de træner det meget på skolen.
Siden min årgang er det sket meget. Jeg synes, man bør holde øje med de små kyllinger, der klækkes ud af deres tynde skal ude i Nordvest.
McDonald's Wraps fra DDB. Art director: Simon Naver.
Hvad drømmer du om, karrieremæssigt? At lave verdens største outdoor i karse? At vinde grand prix i Cannes?...
Jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke sagde, jeg gik efter noget metal i Cannes. Det er generelt vigtigt at tænke vertikalt frem for bare horisontalt. Jeg tror, det er sundt at have det sådan i branchen. Det har jeg brugt meget tid på at diskutere med venner uden for branchen.
Jeg tror, det er godt at have nogle mål som gør, at man giver den mere gas.
Men når alt kommer til alt, så er drømmescenariet at lave en case, som gør en reel forskel. Fx som Droga5's
'Help I've Cut Myself and I Want To Save A Life'-kampagne (se den nederst på siden, red.).
De lagde frankerede kuverter i pakker med plaster, hvori man kunne lægge sit brugte plaster med blod på.
Det kunne man så sende til et institut, som forskede i blod og sygdomme. En genial måde til at få ansporet
marv-donor-registreringer.
På den måde gør du som bureau ikke bare en forskel for brandet - du gør også en forskel for verden.
Tak Rock - Magtens Korridorer. Af DDB. Art direction: Bl.a. Christian Iversen og Simon Naver.
Hvad tror du, er en del af vejen til succes i branchen?
Passion. Det skal kilde i maven. Og man skal ville blive ved. Og blive ved og ved.
Det gør, at det ikke bare bliver godt men great!
Du skal kunne bære passionen, håndværket og troen med hele vejen og ikke miste gejsten undervejs.
Bær den igennem hele vejen til kunden.
For sidder du over for kunden, og det bare lyser ud af dig, at du har fundet på den her geniale plaster-idé, og du har sorte rande under øjnene, for du har siddet og snakket med mennesker om det hele natten - så køber de også ind i den.
Jeg tror, det er en synergi af lige dele passion, håndværk og ambition, der er med til at skabe de bedste resultater og succeser. Man kommer ikke sovende til det.
Mere Simon...
- Simon Naver er 31 år.
- Simon er landet hos &Co efter at have været hos DDB i knap 5 år.
- Simons spæde start i branchen går helt tilbage til folkeskolens erhvervspraktik, som foregik hos JWT. Senere blev det til Republica som grafiker, Umwelt i 3 år, freelance for Hjaltelin Stahl og Magnetix, DDB i knap 5 år og nu &Co.
- Simon har arbejdet med bl.a. Coca Cola, PA Games, Hyundai, Nordea, Telenor, McDonald's, Folkevogn, Samsung. Og maange flere.
- Yndlingscasen er Droga5's 'Help I Want to Save a Life':