Cannes 2014 samlet i én infographic

Jeg har lige fundet en rigtig fin infographic (ikke en af de laaaange, men en kort, overskuelig sag!), som opsummerer hele Cannes '14.

Samtidig har jeg også lige opdaget den danske blog #haveyouseenthis af Simon Ryhede fra WeLovePeople. Det er derfra, jeg har taget infographic'en.  

Simons blog skal du følge, okay? Det er søde Jenny Mattesen, der er talent i WeLoveTalent, som har tippet mig. Tak Jenny! 

Og nu til Cannes:

- ja, teksten står lidt småt. På med læsebrillen. Eller stik snotten helt ned i mobilen eller computeren, så skal det nok lykkes.

9 tips til portfolio-making

Rigtig mange youngsters har lige fået den glædelige nyhed, at de er optaget på Kreativ Kommunikation, Hyper Island, Miami Ad School osv. Tillykke til jer!! 

Og lige så mange har netop afsluttet eller er tæt på. Og til alle jer - nye som gamle - er det garanteret ret lækkert med et par tips til, hvordan en røvlækker portfolio skal skæres.

Derfor får du (og alle andre, hvis mappe trænger til et facelift) 10 gode råd til en sej mappe:

  • Less is more. Vælg kun de idéer, der er simple og smukt eksekveret.
     
  • Kvalitet frem for kvantitet.
     
  • Fokuser på det, du er god til. Undgå at ligne én, der både er tekstforfatter, AD'er og digital designer. Din mappe skal kun afspejle dine spidskompetencer.
     
  • Læg blod, sved og tårer i din portfolio. Den skal fremkalde følelsen af 'wauw - kan man det?!' hos de kreative direktører, der ser den.
På Lifehack kan du se en infograpic over basic huskeregler, når du skal lave online portfolio.

Lifehack kan du se en infograpic over basic huskeregler, når du skal lave online portfolio.

  • Din kreative tankegang skal være frisk og nytænkende, og dit strategiske grundlag så præcist, at en fremtidig arbejdsgiver ikke kan overse dig.
     
  • Gør hvad du kan for at putte noget variation i mappen inden for dit felt. En case med humor. En med en hammergod indsigt. En med en god historie, osv. På den måde kan man se, at du arbejder varieret og ikke bruger den samme skabelon for dit arbejde hver gang.
     
  • Det er blevet vigtigere end tidligere at putte noget personlighed i mappen. Lav gerne (på din online portfolio) en lile video om dig selv. Eller noget andet, der på en personlig måde siger noget om dig.

    - Det skal selvfølgelig gi' mening, hvorfor du har formet din havskildpadde i trylledej, lavet en gif med den og lagt den på dit site. Er der ingen mening med galskaben, så vent, til du har en ordentlig idé. 
Skærmbillede 2014-06-22 kl. 15.44.40.png

Analog eller digital portfolio?

  • Særligt hvis du er ung, forventes det, at du har en digital portfolio. Det er praktisk, fordi du altid har den ved hånden. Samtidig vil mange forvente, at de kan finde dit arbejde online, hvis de søger efter det på nettet. Den vil glimre ved sit fravær.
     
  • En analog mappe er god at have med til kaffemøder eller jobsamtaler, fordi det har en stærkere effekt at se dit arbejde i virkeligheden. Så udelad den ikke. Men den skal være toptunet og flot sat op. Hvis den roder, og du skal undskylde for det ene og det andet i den, kan det have modsat effekt.
Squarespace er også et godt sted at lave din portfolio. De er forholdsvist nemt, og der er mange fine templates at vælge imellem. 

Squarespace er også et godt sted at lave din portfolio. De er forholdsvist nemt, og der er mange fine templates at vælge imellem. 

Portfolio-tips'ene er givet af Pierre Odendaal, Chief Creative Officer hos McCann Johannesburg.

Vil du have flere tips - eller læse hele artiklen, jeg har taget udgangspunkt i - så klik på Creativebloq's link her

God fornøjelse!

Kan du ikke gøre den her emballage flottere?

I SevenEleven kan man efterhånden få alt. Nu kan man også købe danske jordbær på bæger. Ret smart, når man er på farten, generelt har en ustyrlig mani med danske jordbær OG er på jagt efter noget sundt.

Jordbær to-go fra SevenEleven ser ud som på billedet nedenfor.

'Pure Bites - a taste of nature' hedder de. 'A taste of nature'... spændende.

bær1.jpg
IMG_2263.jpg

En mildest talt hammerkedelig emballage. Ikke særlig grafik-lækker, unik eller statement-agtig. Ikke rigtig én, man har lyst til at flashe. Det er lidt synd, for med sådan et dejligt, lille produkt var der ellers lagt i ovnen til en tilsvarende dejlig emballage. 

Jeg er sikker på, jordbærrene ville sælge bedre i en emballage som fx denne:

Eller denne:

Eller sådan her:

Eller hvad med sådan en smart sag her:

frugt.jpg

Eller dem her:

Skulle du føle dig fristet til at tage den tiltrængte redesign-udfordring op, kan du på Pinterest-board'et 'Packaging design' af LILynn Apple se et HAV af andre fede emballagedesigns.

Jubilæums-is i beton. Yummi.

Sommerens mærkeligst-farvede is må være Magnums nye champagne-is. 

Jeg ved godt, Magnum har 25 års jubilæum, og at den er beklædt med champagne-overtræk blandet med noget sølvfarvet, og at det skal se lækkert, fashionabelt og ekstravagant ud.
Det synes jeg bare ikke, det gør.

For hvad hjælper det, når isen på is-skiltet ligner noget, en flok jord- og betonarbejderne har fået lov at lave som særlig limited edition denne sommer?

"Hvor kedeligt kan vi farve en is og stadig få folk til at købe den?"

safe_image.jpeg

...Okay, de shiny bobler fortæller mig, at temaet er 'sølv'. Men i lang tid gik jeg til ismanden uden at have set isen andre steder end på ismandens skilt, og kunne derfor ikke forstå, hvorfor pokker, man havde lavet en grå Magnum.
Indtil jeg så resten af kampagnen, selvfølgelig. Men altså.. shiny fødevarer er bare lidt svært, og det spiller ikke helt.

Har du smagt isen? Smager den af jubilæum? 

#Fredagsguf: Synsbedrag & copy-ads

Det er nemt at forfalde til at stikke dig en fantastisk, ny, flot film hver fredag, når du skal forkæles med en gang #Fredagsguf.

Men i dag er jeg faldet over nogle printannoncer. 'Hvorfor hulen har jeg ikke fundet på dem??!' tænker man li'ssom. Jeg gør.

Enjoy:

Det er det vietnamesiske bureau Phibious, der skal have cadeau.

Det er det vietnamesiske bureau Phibious, der skal have cadeau.

Og så får du lige 5 fine printannoncer for Seth & Rileys's Garage. Det er bureauet Duval Guillaume Antwerp, der står bag:

garage1.jpg



garage4.jpg